Erhverv

Torvehallen er solgt - nu skal bygningen gøres klar til nyt liv

Nu sker der ting og sager med bygningen, hvor Torvehallen tidligere var at finde. Foto: Morten Bang Larsen
Makkerparret Søren Skov og René Dunker har købt stuen og 1. sal i ejendommen, hvor Torvehallen engang lå, og hvor de i forvejen har lejligheden på 2. sal.

Struer: S/D Ejendomme har købt bygningen i Vestergade i Struer, hvor grønt- og blomsterbutikken Torvehallen tidligere var at finde.

Bag ejendomsselskabet står murermester René Dunker og Søren Skov, der er sælger. De to, som både hver for sig og sammen ejer en række lejemål, købte tilbage i december 2017 lejligheden på 2. sal i byggeriet i Vestergade og har nu altså også investeret i resten.

Det fortæller René Dunker, som sammen med makkeren kunne se fornuft i at have eneret over hele bygningen i forhold til eksempelvis renovering.

- Lejligheden på 1. sal er 130 kvadratmeter og selve butikken er 150 kvadratmeter med en kælder på det samme, siger René Dunker, som derfor ser det som mest oplagt at få nogen ind, der har brug for kælderen.

- Der er både adgang fra butikken og udefra, og planen er nu at få butikslokalet ryddet og malet, så folk kan komme ind og se de store rum og mulighederne i dem, forklarer murermesteren, som er mere end åben over for folk med ideer til, hvad der kan være i dem.

Vi har en ansat til at gå og renovere, og så er vi jo også selv nogle unge knejter med masser af krudt i røven, så skal der gives en ekstra skalle, så gør vi det.

René Dunker, murermester

Sparker døren ind

Den tidligere butik skal forblive som erhverv, ifølge René Dunker.

- Der er også et kæmpe gårdanlæg omme bagved, som også kunne være interessant for en eventuel lejer, siger han og tilføjer, at engang imellem, så skal man tage en chance.

- Vi tror selvfølgelig på det, og der læner jeg mig lidt op ad min kompagnon, som er god til at sparke døre ind, men vi skal være mere attraktive end de andre, lyder det fra René Dunker.

Renoveringen er allerede i gang i lejligheden på 2. sal, som forventes at kunne udlejes fra 1. juni, hvorefter turen kommer til lejligheden på 1. sal og erhvervsdelen.

- Vi har en ansat til at gå og renovere, og så er vi jo også selv nogle unge knejter med masser af krudt i røven, så skal der gives en ekstra skalle, så gør vi det, fortæller René Dunker, som allerede nu gerne viser lokalerne frem for muligt interesserede.

Lejligheden på 2. sal er 80 kvadratmeter og både den og den på 1. sal vil stå som totalt renoverede, når arbejdet er færdigt.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce