Annonce
Læserbrev

Tourens publikumsfavorit med dopingpletter

Cykelrytteren Richard Virenque, der 19. november fylder 50 år, har rekorden for flest prikkede bjergtrøjer i Touren. Men en dopingskandale fylder også på cv'et.

50 år: Han var elsket af mange, når han på sin cykel klatrede op over de største bjergtoppe i Tour de France, men en stor dopingskandale satte også en mørk plet på hans cykel-cv.

Richard Virenque, der tirsdag 19. november fylder 50 år, var publikums darling med sin drengede tilgang til tingene.

Og den franske cykelrytter kvitterede for den store opbakning på vejene med lange soloudbrud og fantastisk bjergkørsel.

Så fantastisk, at han syv gange i karrieren - flere end nogen anden - kunne trække den polkaprikkede trøje over hovedet som samlet vinder af bjergkonkurrencen i Tour de France.

Syv etapesejre er det også blevet til, og to gange endte Virenque også på podiet i Paris. I 1996 som nummer tre, hvor Bjarne Riis stod på øverste trin i den gule trøje, og året efter kravlede franskmanden et trin op til den samlede andenplads.

Virenque indledte sin professionelle cykelkarriere i 1991 for det franske hold RMO, og året efter stillede han til start i sit første af i alt 12 Tour de France-løb.

Allerede på tredjedagen kørte han sig i den gule førertrøje efter et soloridt med to andre ryttere. Trøjen beholdt han dog kun én dag, men sluttede Touren som samlet toer i bjergkonkurrencen.

En ny fransk cykelstjerne var dermed født, og året efter skiftede Virenque til storholdet Festina, hvor han kørte som kaptajn i flere år.

Men i 1998 kom der en kæp i hjulet for franskmanden og Festina-mandskabet i den vel nok mest berømte dopingsag i Tourens historie.

En soigneur fra Festina-holdet blev snuppet ved den fransk-belgiske grænse med bilen fuld af doping.

Hele holdet blev smidt ud af Touren, og det kom frem, at doping blev brugt systematisk på holdet. Senere blev det også afsløret på mange andre hold.

For en stund blev de opbakkende tilråb til den franske stjerne skiftet ud med skepsis, og et stort mørkt slør havde for alvor lagt sig over cykelsporten.

Virenque nægtede i første omgang at have taget doping, men har senere erkendt.

Han kørte sit sidste Tour de France i 2004, hvor det også endte med en prikket bjergtrøje, og samme år indstillede han sin professionelle karriere.

Annonce
Richard Virenque er en af de få cykelryttere, der har kørt i den gule førertrøje i Tour de France med ti års mellemrum. Han kørte i den én dag i 1992 og én dag i 2003. Joel Saget/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Institution siger stadig nej til børn

Læserbrev

Lokalpolitik. Få det nu fixet!

Debat: Når man bevæger sig rundt i Holstebro Kommune, får man især i landsbyerne et trist indtryk af en kommune i anlægsmæssigt forfald. Alt for mange kommunale opgaver bliver ikke løst, alt for mange fortove og veje er i en sølle forfatning, og alt for mange påbegyndte opgaver bliver ikke lavet færdig. Vi, der bor uden for bygrænsen, kæmper for at udvikle og vedligeholde landsbyerne, ofte med private investeringer. Den politiske holdning er åbenbart, at vælger man at bosætte sig i en landsby i Holstebro Kommune, må man forvente, at byudvikling og vedligeholdelse er en lokal opgave. Heldigvis er der i de fleste landsbyer lokale ildsjæle, der allokerer masser af kræfter og fritid til dette - og heldigvis er det for det ofte muligt, at få de lokale til lommerne, så mange af de tiltag, der også bør være i landsbyerne, kan finansieres. Kæmpe cadeau til ildsjælene i borgerforeningerne rundt om i kommunen for deres indsats. Byrådspolitikerne burde takke jer dagligt, I gør deres arbejde uendeligt meget lettere. Når det så er sagt, må man dæleme da også kunne forvente, at kommunen løser de opgaver, der udenfor al tvivl ligger hos dem. At projekter, der bliver igangsat, også bliver lavet ordentligt færdig. Vi i landsbyerne betaler også kommuneskat, vi bør kunne forvente det samme fokus på vedligehold og anlægsarbejde, som man har i Holstebro by. Man bør kunne forvente, at når et lokalsamfund investerer masser af kræfter og kapital i at etablere attraktive tiltag for beboere og eventuelt tilflyttere, må kommunen også have interesse i at opfylde de forpligtelser, den måtte have, heriblandt afslutning af anlægsarbejde. Et eksempel: I Tvis er en ihærdig gruppe lykkedes med at indsamle et anseligt millionbeløb, og derved kunne etablere et centertorv med en superfin dagligvarebutik, tankstation og vaskehal. Man er aktuelt også i gang med at etablere et grønt parklignende område i forbindelse med centertorvet. Alt finansieret for lokalt indsamlede penge - det har altså ikke kostet kommunen en klejne. Centertorvet er og bliver supergodt for Tvis – og dermed også for kommunen. Det eneste rådne æble i kurven er, at ud for torvet er der etableret et fartbegrænsende helleanlæg, og eftersom man er i byzone, er det en kommunal opgave at etablere afgrænsning mellem vejen og gangstien/fortovet. Kommunens svar på denne opgave er ni orange trafikkegler, som nu har stået der i flere måneder … Så spørger jeg bare – er det meningen, at det skal se sådan ud? Hvorfor bliver tingene ikke lavet færdig? Er ni orange trafikkegler svaret på den store investering, man lokalt har lavet i Tvis? Kunne man ikke i det mindste sætte en kantsten, og så prøve at få en aftale med bestyrelsen for Tvis Centertorv om eventuelt selv at etablere enten fliser, grus e.l. samt at vedligeholde dette? Ufærdige anlæg giver sådan et opgivende og trøstesløst helhedsindtryk af byen … Få det nu fixet!

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Annonce