Annonce
Danmark

Trafikken stiger: Provinsen får længere til arbejdet

Vest- og sydsjællænderne har i gennemsnit længst til arbejdet, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, mens den største pendlerstigning i antal kilometer mellem 2008-2017 er sket i Region Syddanmark. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne får længere afstand mellem arbejdet og hjem, viser ny opgørelse, og det er især uden for hovedstadsområdet, at der bliver kørt mere. Flere politikere har fremhævet roadpricing som mulig trafikløsning, men brancheorganisationer mener ikke, at systemet er nærtstående i den kommende fremtid.

Pendling: Trafikken øger år efter år i Danmark, og der er blevet større afstand mellem jobbet og pendlernes hjem. Det fremgår af nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Tallene, som er målt for november 2017, viser, at det især er husstande i kommuner uden for København, som har fået længere til arbejde. Flere vest- og sydsjællandske kommuner topper listen over kørselsafstand med over 30 kilometer fra hjemmet til arbejdet, mens indbyggerne i Region Syddanmark har oplevet det største spring ved, at den gennemsnitlige tur er blevet 3,8 kilometer længere til arbejdet sammenlignet med i 2008. Omgjort i procent har danskerne på Fyn og i Sydjylland fået en kørselsstigning på 18,5 procent på 10 år.

Ifølge Dansk Byggeri er der flere forklaringer på opgørelsen.

- Der er to ting i tallene. Det ene, der driver det, er den lange pendling med over 50 kilometer til arbejdet, og den udvikling er kraftigt stigende. Derudover er der flere, typisk børnefamilier, som flytter ud af storbyerne, fordi de ikke har råd til at bo der, og som får længere til arbejdet, forklarer Henrik Friis, branchedirektør for dansk infrastruktur hos Dansk Byggeri.

Hos Dansk Erhverv mener man, at tallene er tegn på en større mobilitet hos danskerne.

- Det viser, at vi er villige til at køre længere efter et job, men i virkeligheden så vi gerne, at i stedet for en opgørelse i kilometer opgjorde man det i tid, fordi det nok afgør, hvor langt folk er villige til at pendle, siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur.

For indbyggerne i Region Hovedstaden er der kortest afstand til jobbet, og udviklingen igennem årene er også mindre sammenlignet med de øvrige regioner. I gennemsnit har pendlerne 15,5 kilometer i hovedstadsområdet, som de må transportere sig til arbejdet, mens det i Region Sjælland er gennemsnitlige 25,2 kilometer.

Hos Dansk Byggeri forventer man, at der bliver længere afstand for pendlere i provinsen.

- Det er en udvikling, som kommer til at fortsætte, og det største problem er, at vi ikke har en effektiv infrastruktur, siger Henrik Friis.

Annonce

Så langt pendler danskerne i gennemsnit fra hjemmet til jobbet

Region Sjælland: 28,4 km (2008: 25,2 km)

Region Nordjylland: 25,5 (2008: 21,8 km)

Region Syddanmark: 24,2 km (2008: 20,4 km)

Region Midtjylland: 23,1 km (2008: 19,6 km)

Region Hovedstaden: 15,5 km (2008: 14,3 km)

Landsgennemsnit: 21,8 km (2008: 19,1 km)

Kilde: Danmarks Statistik. De nyeste tal er fra november 2017

Roadpricing skubbet til side

I sidste weekend genopstod debatten om, at politikerne i rød blok under regeringsforhandlingerne vil åbne op for roadpricing som en løsningsmulighed på trafikken. Politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, har dog efterfølgende på Twitter afvist, at roadpricing bliver et relevant emne under forhandlingerne, som også De Radikale, SF og Alternativet har været fortaler for, mens Socialdemokratiet er mere skeptisk.

Hverken Dansk Erhverv eller Dansk Byggeri ser roadpricing som en løsning på trafikken inden for den nærmeste fremtid.

- Med vores nuværende afgiftssystem er det relativt dyrt at købe en bil, og med roadpricing vil det forhåbentlig være billigere, og hvor det så vil koste flere penge at bruge den i stedet for, hvilket er fair, men der vil være en overgangsfase med mange mellemregninger, og regeringen behøver derfor ikke at haste det igennem, siger Jesper Højte Stenbæk.

Også Henrik Friis fra Dansk Byggeri efterlyser nogle aspekter i udfordringen med længere pendlerafstand.

- Nu bliver der snakket politisk om roadpricing blandt politikerne som løsning, og jeg kan godt forstå, at debatten kommer, men den vil ikke skabe mere mobilitet, for folk skal stadig kunne komme på arbejde. Hvis vi tager den kollektive trafik, så er den ikke effektiv nok, og for mange især uden for byerne er den ikke et alternativ, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce