Annonce
Danmark

Tre pointer fra Funding: Ministeren var uskarp, embedsværket håbløst, og det er ikke slut endnu

Mette Frederiksen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF) i Folketingssalen i sidste uge. Mette Frederiksen har grund til at være glad for sine støttepartier. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce

1. Embedsværket har sejlet rundt

Redegørelsen om tilblivelsen af den øjensynligt ulovlige ordre om at slå alle mink i Danmark ihjel er grum læsning.

Det er én lang beskrivelse af et embedsværk, der ikke har haft styr på sine ting. Den ene arm ser simpelthen ikke ud til at have vidst, hvad den anden har lavet.

Det er vigtigt at understrege, at redegørelsen er lavet af Fødevareministeriet. Den er altså ikke uvildig.

Men lægger vi til grund, at den er retvisende, så virker det til, at embedsværket paradoksalt nok fra start er opmærksomme på, at der ikke findes en lov, der giver regeringen ret til at beordre alle mink i Danmark aflivet.

Men på trods af dette ender statsministeren med at kommunikere, at alle mink skal slås ihjel, og at det ikke er til forhandling. Og Fødevarestyrelsen topper det med at sende et brev ud til alle minkavlere, hvor de skriver, at de skal gå i gang med at aflive deres dyr. De bruger faktisk ordet ’skal’ 31 gange i brevet.

Når man læser redegørelsen, virker det til, at embedsværket meget sent opdager, at alt hvad systemet gør, bliver opfattet som en ordre ude i virkeligheden.

Og hvorfor så det? Den eneste forklaring, der er at finde i redegørelsen, er, at systemet egen opfattelse er, at de kun opfordrer til frivillig aflivning, indtil lovhjemmelen er på plads. Man må altså forstå, at deres hensigter bliver misforstået på grund af dårlig kommunikation.

Det er mildest talt noget rod, og sagen bliver ikke bedre af, at Mogens Jensen er meget langsom om at reagere på sit systems fejl, da han endelig bliver gjort opmærksom på den manglende hjemmel. Der går næsten tre døgn, fra han hører om det, til et nyt brev bliver sendt ud til avlerne, hvor der står klart, at der alene er tale om en opfordring.

Det korte af det lange er altså, at redegørelsen fortæller en historie om et embedsværk, der har solgt deres minister.

De har ikke forberedt sagen om aflivningen af alle mink ordentligt, efterfølgende har de ageret på en måde, der muligvis er i strid med grundloven, og da de opdager problemet, bliver der først ryddet op efter flere dage.

2. Ministeren har ikke været skarp nok

Men selvom det er embedsværket, der ligner den største skurk i redegørelsen, så er det Mogens Jensen, der mister jobbet. Politik er ikke fair, og skal heller ikke være det.

Men det er nu heller ikke, fordi redegørelsen er en fuldkommen frifindelse af den snart tidligere fødevareminister. Dels er der det med, at han reagerer meget langsomt, da han finder ud af, at der er problemer, men derudover giver redegørelsen heller ikke et billede af en skarp minister.

Fødevareområdet er et udpræget teknisk område. Det kræver derfor en minister, der har evnen og lysten til at engagere sig dybt ned i de tekniske detaljer. Gør ministeren ikke det, deponerer personen sin skæbne ved embedsværket.

Når man læser redegørelsen, ser det ud til, at det har været tilfældet for Mogens Jensen. Han har tydeligvis ikke været særligt langt nede i den lavpraktiske udførelse af beslutningen om at slå alle mink ihjel. Embedsværket roder for eksempel i flere dage rundt med den manglende lovhjemmelen, før ministeren finder ud af, hvad der foregår.

Derfor falder rodet også i en vis grad tilbage på Mogens Jensen. Han virker ikke til at have været årvågen nok overfor sit embedsværk. Det er en af årsagerne til, at det er ham, der er endt på skafottet.

En anden årsag er, at skandalen simpelthen var blevet for stor til, at den kunne ende med ingenting. Der var en, der måtte ryge. Det måtte få en konsekvens. Og en minister har ansvaret, selvom personen er omgivet af embedsmænd, der klæder ham dårligt på.

3. Mette Frederiksen skal være glad for sine støttepartier

Tilbage sidder Mette Frederiksen og håber, at det værste er overstået. At placeringen af ansvaret ved Mogens Jensen får den negative mediedynamik til at aftage.

Og sådan kommer det givetvis også til at gå et stykke hen ad vejen, men ikke i det omfang statsministeren håber.

Sagen er ikke slut her. Godt nok er der ikke noget i redegørelsen, der umiddelbart fedter hende direkte ind i sagen, men flere af hendes ministre står pludselig med et forklaringsproblem.

Det viser sig nemlig, at regeringens såkaldte covid-19 udvalg tilbage i starten af oktober behandlede en sag, hvor der i et af bilagene stod, at det muligvis ville kræve ny lovgivning, hvis alle mink skulle aflives. Dermed burde seks af regeringens ministre vide, at der var en risiko for, at der ikke var hjemmel til at træffe den beslutning, man træf en måned senere.

Oplysningen har straks fået oppositionen til at genfremsætte kravet om en kommissionsundersøgelse. Alt skal undersøges, siger de. Den våde drøm er naturligvis, at det viser sig, at Mette Frederiksen kan stilles personligt til ansvar. I så fald er regeringens liv i fare.

Og det er her, statsministeren lige nu må prise sig lykkelig for sit parlamentariske grundlag. Godt nok har Enhedslisten, Radikale Venstre og SF lige væltet en af hendes ministre, men de har blandt andet gjort det for at beskytte hende.

Ingen af de tre partier ønsker at skubbe til en udvikling, der ender med, at regeringen må gå af. Det er blandt andet derfor, de indtil videre afviser at støtte oppositionens krav om en kommissionsundersøgelse. De peger i stedet på en advokatundersøgelse.


Sagen er ikke slut her. Godt nok er der ikke noget i redegørelsen, der umiddelbart fedter Mette Frederiksen direkte ind i sagen, men flere af hendes ministre står pludselig med et forklaringsproblem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Nu kan du kommentere mulig skolefusion

Holstebro For abonnenter

Her er ministerens tre bud: Sådan kan man komme mink-massegrave til livs

Annonce