Annonce
Danmark

Tre ting der trækker nedad for partiet Fremad

Endnu et ser dagens lys i blå blok. Afhopperne fra Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund har sammen skabt partiet fremad. Men projektet får det overordentlig svært. Det mener avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding. Han ser tre ting, der taler imod projektet.

1: Meget lille berettigelse

Blå blok minder til forveksling om venstrefløjen i 70’erne. En myriade af mindre partier kæmper om vælgernes gunst med overhængende fare for at slå hinanden ud og dermed påføre den borgerlige familie et katastrofalt stemmespild. Analytiker-kollega på Politiken Kristian Madsen har humoristisk døbt partierne de små blå smølfer.

Vi har således allerede Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Klaus Riskær Partiet. Spørgsmålet er, om der oven i det er plads til Partiet Fremad?

Vi ved endnu ikke meget om, hvad den politiske platform er, men groft sagt lyder partiet til at være Radikale Venstre placeret i blå blok. Det vil altså sige med en stram – men ikke symbolsk – udlændingepolitik og en klar borgerlig økonomisk linje.

Det er åbenlyst, at partiet er designet til at skulle forsøge at tiltrække vælgere fra Venstre og de gamle venner i Liberal Alliance. Måske de endda også kan hapse nogle af Radikale Venstres stemmer, hvor man må formode, at nogle af vælgerne synes, Mette Frederiksen er mere venstreorienteret, end hvad godt er.

Man kan godt løfte argumentationen for, at Fremad udfylder et udtømt hul på den politiske akse. Det var dybest set den plads, Lars Løkke Rasmussen gik efter at erobre, da han i valgkampen – og efter – forsøgte at gøre Venstre fri af Dansk Folkeparti.

Men selv hvis hullet findes, så er det ikke stort. Partiet Fremad skal med andre ord i helt ekstrem grad ramme sin målgruppe lige i numsen, hvis de skal lykkes at komme op over spærregrænsen på to procent ved det kommende valg.

Annonce
Makkerparret bag det nye borgerlige parti Fremad, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund får opmuntrende ord og et skulderklap med på vejen. Det bliver der også brug for, hvis Fremad skal have en chance. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

2: Manglende slagkraft

Det bliver med andre ord en yderst svær opgave. Det kommer til at kræve gennemslagskraft, og det er et af partiets udfordringer. Partiets to stiftere Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund er bare ikke de store billetsælgere.

Førstnævnte troværdighed hænger uløseligt fast til Liberal Alliances træklatrings-akrobatik i den forgangne valgperiode og er derudover belastet af det faktum, at Fremad er det fjerde parti, han er medlem af. Først var der Radikale Venstre, så stiftede han Borgerligt Centrum, så meldte han sig over i Liberal Alliance, og nu hedder projektet altså Fremad. Vælgerne må alt andet lige have svært ved at hitte rede i, hvad Simon Emil Ammitzbøll-Bille egentlig mener.

Christina Egelund har som folkevalgt politiker kun to partier på CV’et, men til gengæld er hun ikke særlig kendt i den brede offentlighed. Hendes manglende valg til Folketinget for fem måneder siden er et tydeligt bevis på dette.

Hendes styrke er dog, at hun, da hun var politisk ordfører for Liberal Alliance, på rekordtid fik bygget et vidtforgrenet netværk op i pressen. Hendes afgang fra Liberal Alliance fik således også mere opmærksomhed, end det måske fortjente.

Ikke desto mindre er det tvivlsomt, om holdopstillingen Ammitzbøll-Bille og Egelund er stærk nok til at sikre en repræsentation i Folketinget. Rygtet har villet vide, at de to har forsøgt at få andre prominente navne med om bord, selv afviser de dog dette. Lige meget hvad, havde de haft godt af en stærkere opstilling.

3: Godt 20.000 vælgererklæringer

Den største udfordring på den korte bane for partiet Fremad er i det hele taget at blive opstillingsberettiget. Det kræver, at over 20.000 vælgere skriver under på det. Det er mange.

Ved det seneste valg lykkedes det både Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Partiet, men hvad de to sidste angik, hang det i høj grad sammen med, at man havde fundet et hul i valgloven, der gjorde øvelsen nemmere.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille ville ikke som indenrigsminister skride ind overfor dette, men den nye regering havde ingen reservationer og lukkede hullet som noget af det første, da de kom til. Det er altså blevet noget sværere at nå de forjættede +20.000 vælgererklæringer.

Skal partiet Fremad lykkes med blive opstillingsberettigede, kræver det tilstedeværelse digitalt. Følgere der deler det glade budskab, og penge til at give det et ekstra tryk. Endnu har Ammitzbøll-Bille og Egelund ikke rigtig nogen af delene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce