Annonce
Danmark

Tre ting du skal vide om Bendtsen

Op til EU-valget skal Bendt Bendtsen køre 8500 kilometer på sin motorcykel gennem Europa. Foto: Sugi Thiru
Følg med i Bendt Bendtsen 8500 kilometer lange tur gennem 20 EU-lande frem mod EU-parlamentsvalget 26. maj.

Bendtsen mener, at hans egen generation er i færd med at slå revner i EU's fundament. Hans mål er at møde de unge europæere på deres hjemmebane og høre om deres håb og planer for fremtidens Europa. Her er tre ting, du skal vide om Bendt Bendtsen.

Annonce

På tur for egen regning

Foto: Sugi Thiru

Bendt Bendtsen er fra næste uge ude af aktiv politik og har ingen datoplan eller forudbestillinger til turen rundt i Europa. Han har heller ingen sponsorer, men gennemfører turen for egen regning som en realisering af en drengedrøm. Han rydder kontoret i Bruxelles på onsdag og er derefter klar til at fortsætte sin tur gennem 20 EU-lande i jagten på fremtidens Europa. Bendt Bendtsen har i øvrigt aldrig været motorcykelbetjent, men tog motorcykelkørekort for cirka 10 år siden.

En bondedreng springer ud som forfatter

Hjemme i Allesø planlægger Bendt Bendtsen sin tur: EU Explorer 2019. Foto: Sugi Thiru

Bendtsen gør samtidig klar til at springe ud som forfatter til den selvbiografiske bog "En bondedreng fra Nordfyn", der er en samling anekdoter og erindringer fra barndommen og ungdommen i Allesø på Fyn og frem til voksenlivet som politimand og politiker. Bogen var i første omgang tiltænkt familien, men bliver nu udgivet på forlaget Mellemgaard.

Da den pæne mand fik en næse

Bendtsen er kendt som den pæne mand, der skabte ro i Det Konservative Folkeparti. Men en enkelt næse er det blevet til. I marts 2009 blev Bendtsen anklaget for at bruge sin ministerbil til private kørsler. Ombudsmanden tildelte Bendtsen næsen, fordi ministeriet ændrede i kalenderen, inden den blev udleveret. "Uanset hvor ubetydelige ændringerne havde været, må en offentlig myndighed ikke ændre i et dokument, før det giver aktindsigt", skrev ombudsmanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce