Annonce
Navne

Tredje gang han blev formand var det for verden

Mogens Lykketoft er uløseligt forbundet med Socialdemokratiets moderne historie. Den 9. januar fylder han 75 år. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dansk politiks store reformator Mogens Lykketoft var ikke håndsky for magten. Efter et langt liv i forreste linje kan han nu servere analyserne fra sidelinjen.
Annonce

75: Mogens Lykketoft har gennem sit liv brændt for politik og til tider i sådan en grad, at andre har brændt sig på en af Borgens største strateger.

I sine knap 40 år som folkevalgt har han flere gange lagt sig ud med både vælgerne og partifæller samt undermineret den siddende formand. Han startede livet som adoptivbarn og blev undervejs en af Danmarks mest magtfulde mænd, der særligt huskes for sine reformer i 1990'erne.

Mogens Lykketoft, der 9. januar fylder 75, er uløseligt forbundet med Socialdemokratiets moderne historie. Da han i 1971 blev økonom, var han allerede kendt i arbejderbevægelsen, hvor han repræsenterede den nye venstrefløj.

Kort før Anker Jørgensen dannede sin sidste regering, blev der plads til den unge økonom med fipskæg og tunge briller som skatteminister. Samme år blev han folkevalgt. Fra midten af 1980'erne blev han en strategisk magtfaktor i partiet. Lykketoft stod bag Poul Nyrup Rasmussen, da han i 1992 tog formandsopgøret med Svend Auken ud fra den konklusion, at Auken aldrig kunne blive statsminister.

Lykketoft stod som ny nummer to og finansminister i størstedelen af 1990'erne bag en række økonomiske reformer sammen med De Radikales nye leder, økonomiminister Marianne Jelved. Han opkvalificerede arbejdsstyrken. Moderniserede den offentlige sektor. Rettede op på arbejdsmarkedet og dagpengesystemet. Og med det fulgte ryet som højredrejet socialdemokrat.

Han huskes særligt for efterlønsindgrebet fra 1998, som kom til at trække lange spor i dansk politik. Venstres nye formand, Anders Fogh Rasmussen, udnyttede blottelsen, kaldte Nyrup løftebryder og introducerede kontraktpolitikken.


Han huskes som en politiker, der aldrig veg tilbage for at tage de hårde beslutninger, selv om det kostede ham - og andre - dyrt.


Efter syv betydningsfulde år som finansminister fulgte et år som udenrigsminister lig hans nestor, Jens Otto Krag, hvilket var den post, den internationalt engagerede Lykketoft synes mest glad for. Det varede kun til katastrofevalget under et år senere, som sendte partiet ud i en af de største ørkenvandringer i nyere tid.

Det blev som den sidste af "de fantastiske fire" hans lod at rydde op, og i 2002 blev han formand for et nedsmeltet parti uden entusiasme. Han endte med at stå alene i spidsen frem mod valget i 2005, som han tabte og selv tog ansvaret for efter at have smidt fipskægget, som journalisterne hellere ville tale om end hans politik.

Helle Thorning-Schmidt blev ny S-formand og blev statsminister i 2011, hvor Mogens Lykketoft blev formand for Folketinget trods betænkeligheder fra Venstre om hans temperament. Det blev langtfra en retrætepost, da han ikke har været bleg for at lange ud efter sit eget partis politik, som da han konstaterede, at "et halvt århundredes kamp er kuldsejlet" i sagen om børnechecken.

Eller da han lagde sig ud med Israel, der nægtede formanden adgang til Gaza, fordi han skulle mødes med palæstinensiske repræsentanter, men ikke israelske.

Tredje gang han blev formand, var det for resten af verden, nemlig som formand for FN's Generalforsamling 2015-2016.

I 2019 forlod Mogens Lykketoft Folketinget og udgav samme år sine erindringer. Han huskes som en politiker, der aldrig veg tilbage for at tage de hårde beslutninger, selv om det kostede ham - og andre - dyrt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Tidligere minkavler i Nørre Nissum: Vi har brug for en afklaring

Kultur

Indstilleren er nu selv blevet kandidat til Lemvig Prisen: - Jeg syntes de fortjener prisen

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Annonce