Annonce
Udland

Trump kritiserer forhandlinger om indvandring med Mexico

Carlos Barria/Reuters
USA's præsident mener, at der ikke er nok fremgang i forhandlingerne med Mexico om illegal indvandring.

USA's præsident, Donald Trump, mener, at der ikke er nok fremskridt i forhandlingerne med Mexico.

Torsdag skal delegerede fra USA og Mexico fortsætte onsdagens drøftelser om problemerne med den illegale indvandring fra Mexico til USA.

Trump har truet med at pålægge en ekstra told på fem procent på alle varer fra Mexico fra 10. juni, hvis landet ikke hjælper til med at få stoppet indvandringen over grænsen.

Den told vil stige gradvist, indtil problemet er løst, siger Trump.

På Twitter skriver Trump, der onsdag er i Irland på besøg hos den irske premierminister, at "der er fremgang, men ikke nok".

USA's vicepræsident, Mike Pence, og forsvarsministeren, Mike Pompeo, deltog i mødet onsdag med Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard.

Efter mødet fortalte Ebrard på en pressekonference, at mødet havde handlet mere om migration end told.

Derudover mente han, at USA krævede kortsigtede løsninger på problemet, mens Mexico hellere ville sikre sig en langsigtet løsning på indvandringsproblemet.

- En række muligheder blev lagt frem, som vi skal tilbage og kigge på, sagde Ebrard.

Pålægger USA øget told på mexicanske varer mandag, vil amerikanerne både være i handelsstrid med Kina og Mexico. Begge lande er blandt USA's tre største handelspartnere.

Økonomer i Mexico frygter, at en eventuel told vil være så alvorlig for landets økonomi, at den vil kunne ende i recession.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce