Annonce
Udland

Trump nominerer tidligere ambassadør i Finland til ny minister

Sergei Remezov/Reuters
Barbara Barrett, der har været advokat, testpilot og ambassadør, kan blive ny amerikansk minister.

USA's præsident, Donald Trump, har nomineret en ny minister med ansvar for det amerikanske luftvåben.

Valget er faldet på Barbara Barrett, den forhenværende formand for det offentligt finansierede rumforskningsagentur The Aerospace Corporation.

Det oplyser Donald Trump på Twitter, skriver nyhedsbureuaet AFP.

- Jeg er glad for at kunne offentliggøre min nominering af Barbara Barrett, skriver Trump og tilføjer, at hun "bliver en fremragende minister".

68-årige Barbara Barrett er uddannet advokat og testpilot. Fra 2008-2009 var hun USA's ambassadør i Finland. Det var, mens George W. Bush var præsident.

Barrett står til at overtage ministeriet fra Heather Wilson, som træder tilbage i slutningen af denne måned efter to år i embedet.

Den moderate Heather Wilson har en fortid i militæret. Hun har blandt andet været med til at genforhandle en aftale om at udskifte de to efterhånden aldrende Air Force One-fly, der står til rådighed for USA's præsident.

På et tidspunkt truede Trump nemlig med helt at annullere en aftale med Boeing, som var indgået, før han blev valgt, hvis det ikke lykkedes at forhandle en bedre på plads. De nye fly forventes færdige i 2024.

Heather Wilson var blandt mulige kandidater til at overtage posten som forsvarsminister fra Jim Mattis, der i december lagde sit opsigelsesbrev på Donald Trumps bord.

Da valget faldt på Patrick Shanahan, der siden 1. januar har været USA's fungerende forsvarsminister, sagde Wilson op. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Hun skal i stedet været rektor på University of Texas El Paso.

På Twitter kalder Heather Wilson valget af Barrett for "fantastisk".

Før Barbara Barrett kan sætte sine ben i ministeriet, skal Senatet dog godkende hende.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce