Annonce
Udland

Trump sender omkring 1500 soldater til Mellemøsten

Handout/Reuters
Militær styrke skal forstærke USA's tilstedeværelse i regionen. Den indsættes inden for få uger.

Præsident Donald Trump sender omkring 1500 soldater til Mellemøsten.

De amerikanske soldater sendes til regionen på et tidspunkt, hvor der er stærke spændinger mellem USA og Iran.

Det amerikanske militær meddeler i en erklæring fredag, at det mener, at Irans Revolutionsgarde var direkte ansvarlig for angreb på olietankere ud for De Arabiske Emirater.

To saudiarabiske olietankere blev tidligere på måneden udsat for sabotage nær kysten til De Forenede Arabiske Emirater. Saudi-Arabien kaldte angrebene for et forsøg på at underminere råvaresikkerheden.

USA's militær siger videre, at efterretningsrapporter tyder på, at Iran står bag "en kampagne", som knytter mange trusler forskellige steder i regionen sammen.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, meddeler, at der i den styrke, som sendes til Iran, indgår ingeniørstyrker, bemanding til overvågningsfly samt bemanding til missilbatterier.

Trump-administrationen orienterede tidligere fredag Kongressen om planerne.

De omkring 1500 soldater sendes af sted inden for de kommende uger.

Tidligere på ugen sagde kilder i Pentagon, at der er udarbejdet planer om eventuelt at sende 10.000 soldater til regionen som forstærkninger.

Den fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, har dog sagt, at der ikke er sat tal på disse planer.

USA begyndte i denne måned at forstærke dets militære tilstedeværelse ved Den Persiske Bugt, da Iran i stigende grad blev opfattet som en trussel.

Amerikanerne har i forvejen tusindvis af soldater i Mellemøsten. Blandt andet på en større flådebase i Bahrain og på en luftbase og et operationscenter i Qatar.

Der er desuden omkring 5200 amerikanske soldater i Irak og omkring 2000 i Syrien.

Trump har tidligere fremsat skarpe udtalelser om Iran, hvilket har sat fart i bekymringer for, at USA og Iran kan komme i krig.

- Hvis Iran starter med at kæmpe, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA, hed det i et tweet fra den amerikanske præsident tidligere i denne uge.

USA og Iran er i konflikt både i Syrien og Yemen. Her støtter iranerne shiamuslimske houthi-oprørere, der for nogle dage siden sendte raketter mod olieinstallationer i Saudi-Arabien.

USA trak sig ud af atomaftalen, selv om det internationale atomenergiagentur (IAEA) under dets inspektioner i Iran har erklæret, at Iran overholder aftalen.

Trumps linje over for Iran støttes af blandt andre Israel og Saudi-Arabien.

/ritzau/Reuters


Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce