Annonce
Danmark

Trump udskyder dansk besøg efter afvisning af salg af Grønland

Tobias Schwarz, Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Trump kommer alligevel ikke til Danmark 2.-3. september, efter Mette Frederiksen har afvist at sælge Grønland.

USA's præsident, Donald Trump, har valgt at udskyde sit besøg i Danmark, der var planlagt til at foregå fra 2. til 3. september.

Det sker på grund af statsminister Mette Frederiksens (S) klare afvisning af at diskutere et muligt salg af Grønland til USA.

Det skriver præsidenten i et opslag på Twitter natten til onsdag dansk tid.

- Danmark er et meget særligt land med en fantastisk befolkning, men på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil jeg udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt, skriver Donald Trump.

Det Hvide Hus har efterfølgende bekræftet, at besøget er aflyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident udtalte søndag, at USA har en "strategisk interesse" i at købe Grønland - særligt på grund af øens beliggenhed i Arktis og forekomsten af naturressourcer.

- Det er noget, vi har talt om. Danmark ejer det principielt. Vi er allierede med Danmark, og vi beskytter Danmark, så idéen blev drøftet, og jeg synes bestemt, at det strategisk lyder spændende, sagde præsidenten.

Præsidenten sammenlignede endvidere et muligt køb af Grønland med "en stor ejendomshandel".

Det fik statsminister Mette Frederiksen, der på det tidspunkt var på besøg i Grønland, til pure at afvise idéen som en "absurd diskussion".

- Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment, lød det fra statsministeren om den amerikanske interesse.

Også Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste i sidste uge, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

I et opfølgende opslag på Twitter natten til onsdag uddyber Trump, at Mette Frederiksen har "sparet en masse omkostninger og ulejlighed for både USA og Danmark ved at være så direkte".

- Det takker jeg hende for, og jeg ser frem til at finde en ny dato for et besøg i fremtiden, skriver præsidenten.

Grønland har været en del af det danske rige siden begyndelsen af 1800-tallet. I 1979 fik Grønland hjemmestyre, og siden 2009 har øen haft øget selvstyre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Mobile fabrikker over hele verden

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce