Udland

Trump udskyder højere told på varer fra Kina

Jim Watson/Ritzau Scanpix
På anmodning fra Kina udskyder USA højere told på kinesiske varer med to uger, oplyser præsident Trump.

USA udskyder en bebudet forhøjelse af told på kinesiske varer til en samlet værdi af 250 milliarder dollar med to uger.

Det oplyser den amerikanske præsident, Donald Trump, i et tweet natten til torsdag dansk tid.

Forhøjelsen til 30 procent fra nu 25 procent udskydes til 15. oktober fra oprindeligt planlagt 1. oktober.

Trump oplyser, at udskydelsen sker på anmodning fra Kinas vicepremierminister, Liu He, samt som følge af, at det den 1. oktober er 70 år siden, at Folkerepublikken Kina blev oprettet af kommunistpartiet.

- Det er en goodwill gestus, skriver Trump på Twitter.

Liu He er Kinas chefforhandler i handelssamtaler med USA.

Meddelelsen fra Trump har ifølge nyhedsbureauet Reuters fået de amerikanske aktiefutures - en indikering for hvordan aktiemarkedet åbner torsdag - til at stige.

Før Trumps meddelelse oplyste Kinas regering onsdag, at visse amerikanske eksportvarer midlertidigt vil blive fritaget for told.

- Det var en gestus, men et stort træk, lød reaktionen fra Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Undtagelsen omfatter dog ikke landbrugsprodukter som sojabønner og svinekød. To varegrupper som ifølge AFP er afgørende for, at USA og Kina opnår enighed om en handelsaftale, fordi USA's landmænd er blevet hårdest ramt af Kinas toldforhøjelser.

Kina var således det største marked for amerikanske sojabønner, før Beijing begyndte at lægge told på sojabønner i juli 2018.

Det udløste et fald i USA's eksport af sojabønner til 3,1 milliarder dollar sidste år fra 12,2 milliarder dollar i 2017, skriver CNN.

På finansmarkederne og blandt økonomer er der bekymring for effekterne af den handelskonflikt mellem USA og Kina, som har stået i næsten hele Trumps tid som præsident.

De to lande har på skift sat tolden op flere gange, og at varerne er blevet dyrere kan ses på samhandlen.

Hidtil i år er USA's eksport til Kina faldet med 17 procent, mens den amerikanske import fra Kina er 12 procent lavere end i samme periode før.

Det er kun få dage siden, at den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, advarede om, at handelskrigen mellem verdens to største økonomier holder væksten i den globale økonomi tilbage.

Beregninger fra forbundsbanken viser, at handelskonflikten tegnede sig for et fald i den globale vækst på 0,8 procentpoint ved udgangen af første halvår af 2019.

I begyndelsen af oktober har Kina og USA aftalt nye handelsforhandlinger på ministerniveau. Vicepremierminister Liu He, USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, samt USA's finansminister, Steven Mnuchin, deltager.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce