Læserbrev

Turisme. Forstå de tyske gæster i Danmark

Lars Ramme Nielsen. Pressefoto

Debat: Der står sommerferie i kalenderen. Når du bevæger dig i sommerlandet og møder en turist er det altovervejende sandsynligt, at det er en tysker. Hele 57 procent af alle overnattende gæster har tysk pas. Men hvem er Herr und Frau Schmidt egentlig? Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfra i Tyskland?

Danmark er i international målestok et meget stort turistland. Alene blandt de nordiske lande er vores andel af internationale turister næsten 50 procent. Det skyldes Tyskland. I 2018 var der ikke mindre end 15.7 millioner kommercielle overnatninger fra Tyskland. Der kommer endnu flere i år.

Langt hovedparten besøger kysterne. De bor oftest i sommerhusene og på campingpladserne. For mange er de måske de hemmelige gæster? De er ikke så synlige som grupperne af kinesere i Odense eller amerikanerne i København. Begge grupper stikker både i udseende og på decibelskalaen ud i gadebilledet. Tyskerne ligner danskerne i en høflig version.

Der er tyskere i Danmark hele året. Faktisk flere i oktober end i juni. Men selvfølgelig er der flest i juli og august.

Tyskland er et stort land med mere end 80 millioner mennesker opdelt i 16 forbundslande, der holder forskudt ferie. Virksomhederne i turismen er helt skarpe herpå. Og de interesserer sig mest for Slesvig-Holsten, Hamborg, Niedersachsen og Nordrhein Westphalen i nordvest, som er suverænt de største forbundslande for dansk turisme.

Forbundslandene spreder ferien, så kø på motorvejene mindskes og af hensyn til tyskernes virksomheder og egen turismeindustri. I år er feriekalenderen ikke helt god for Danmark. I Nordvesttyskland falder ferien tidligt og kolliderer med danskernes, svenskernes og nordmændenes ferie i juli.

Hamborgs skoler ferielukkede allerede den 27. juni, Slesvig-Holsten fulgte den 1. juli og Niedersachsen den 4. juli. Koncentrationen i højsæsonen i juli og frem til starten af august bliver stor. Heldigvis starter skoleferien i det suverænt mest folkerige forbundsland, Nordrhein-Westfalen med næsten 20 millioner indbyggere, først 15. juli. Gæsterne fra blandt andet de store byer Köln, Düsseldorf og Essen kan blive helt til 23. august og vil sammen med sydtyskerne fylde i sommerlandet i august.

Mange danskere har falske stereotyper af tyskere. Det er både noget med, at tyskere elsker regnvejr. De tager bare en gul regnfrakke på. Det er løgn. Der er også skilsmisser i kølvandet på 14 dages sommerferie i regnvejr hos tyske familier. En anden stereotyp som ofte høres fra danskere, er, at tyskerne elsker Danmark, fordi vi har så meget kyst, og de så lidt. Det er også delvist løgn. Kig på et Europa kort og se, at efter murens fald er der pludselig masser af kyst fra den tysk-polske grænse til Flensborg Fjord.

Når tyskerne tager på ferie mod Nord kører de enten til højre til Ostsee. Eller til venstre til Nordsee. I Danmark har vi begge dele. Og konkurrenten for Danmark i kampen om de tyske gæster er ikke de varme lande, Norge eller Sverige. Det er Tyskland selv.

Tyskerne er gode kunder i Danmark og høflige mennesker. Opfordringen herfra skal lyde: Smil til de tyskere, du møder på din vej i sommerlandet. Invitér dem over på en pilsner eller en kop kaffe. Øv dit skoletysk. Vi vil så gerne have, at de kommer tilbage.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce