Annonce
Danmark

Tusinder forhindres i at få kræftvaccination før 2021: Producent kan ikke følge med

Det er blevet så populært at lade sig vaccinere mod HPV, at apoteker i hele landet er løbet tør for vaccinen. Derfor forhindres en lang række danskere i at færdiggøre deres forløb før 2021. Arkivfoto: Fred Tanneau/Scanpix
Interessen for at blive vaccineret mod HPV er så stor både i Danmark og udlandet, at producenten ikke kan følge med. Nu er vaccinen udsolgt på apoteker i hele landet og forventes først på hylderne igen i 2021. Det får konsekvenser for tusindvis af danskere, der ikke kan færdiggøre behandlingen inden for den anbefalede tidsfrist.

Sundhed: Tusindvis af danskere, som er i gang med at blive vaccineret mod HPV, kommer til at skulle væbne sig med stor tålmodighed.

Medicinalvirksomheden MSD, som producerer HPV-vaccinen ved navn Gardasil 9, er nemlig løbet ind i alvorlige forsyningsproblemer.

Efterspørgslen efter vaccinen har været så stor både i Danmark og udlandet, at producenten ikke har kunnet følge med. Derfor kommer man ikke til at kunne købe Gardasil 9 på apoteker i Danmark indtil starten af 2021.

- Det er kommet bag på os – og formentlig de fleste andre – at efterspørgslen i Danmark og mange andre lande er steget så markant på relativt kort tid. Det er gået meget stærkt, og selvom vi i øjeblikket investerer milliarder i nye produktionsfaciliteter, går der desværre lidt tid, før vi ser resultatet heraf, udtaler Ulrik Hvam, som er chef for vacciner i MSD Danmark i et skriftligt svar til avisen Danmark.

Det er de personer, som ikke falder ind under børnevaccinationsprogrammet, der bliver berørt af vaccinemanglen. MSD slår nemlig fast, at der er sat nok vacciner til side til, at alle piger og drenge, der er omfattet af det gratis tilbud, kan få deres vacciner som planlagt.

- Eftersom vi har en kontraktlig forpligtelse til at levere vaccinen til det danske børnevaccinationsprogram – og det i øvrigt er vigtigt at prioritere vaccination af de yngste – har vi valgt i en periode ikke at sælge vaccinen på det private marked. Vi ville ønske, at vi kunne dække begge grupper, men vi har simpelthen et bestemt antal vacciner til rådighed, oplyser Ulrik Hvam.

Annonce

Syv korte om HPV-vaccination

1 Når børn bliver vaccineret mod HPV, er de beskyttet mod næsten 9 ud af 10 tilfælde af analkræft og kønsvorter. Piger er også beskyttet mod 9 ud af 10 tilfælde af livmorhalskræft og mod nogle tilfælde af kræft i skeden og de ydre kønsorganer.

2 HPV-vaccinationen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i januar 2009 som et tilbud til piger fra 12 til 17 år.

3 Et tilbud om HPV-vaccination til drenge blev vedtaget i forbindelse med Finansloven for 2019.

4 Siden 1. september 2019 har drenge, som fylder 12 år den 1. juli 2019 eller herefter, også kunne få den gratis behandling. Drenge, der er fyldt 12 år før 1. juli 2019, skal selv betale.

5 Det er bedst at få vaccinationen inden seksuel debut, men også voksne, seksuelt aktive kan have gavn af at blive vaccineret. Effekten af vaccination falder dog en lille smule, jo ældre man er.

6 HPV er hvert år skyld i cirka 810 tilfælde af kræft i Danmark

7 I Danmark er i alt 722.000 personer blevet vaccineret mod HPV. Kun omkring 32.000 af dem er mænd.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

Tusinder vacciner mangler

Ifølge Statens Serum Institut har omkring 20.000 personer i løbet af de sidste to år selv betalt for et HPV-vaccineprogram. Instituttet estimerer, at der mangler mellem 10.000 og 15.000 vacciner, før dem, som er i gang med et forløb, kan færdiggøre deres behandling.

Det bekymrer formanden for Danmarks Apotekerforening, som oplyser, at apotekerne lynhurtigt er blevet ryddet for den efterspurgte vaccine.

- Den store udfordring er jo, at der er nogle, der har påbegyndt en behandling, som nu ikke få de sidste to eller den sidste vaccine. Det er rigtigt uheldigt, for det er en behandling, der kræver hele forløbet på tre vacciner, før den har den ønskede effekt, siger Anne Kahns, som selv ejer fire apoteker i Esbjerg-området.

- Der var nogle enkelte, som nåede at komme forbi, før der var helt udsolgt, som fik købt til hele behandlingen. Men før den her akutte situation opstod, har rådet jo været, at man ikke skulle købe hele behandlingen på én gang, siger Anne Kahns.

Tidsfrister overholdes ikke

Børn, der er under 15 år ved første vaccination skal have to doser Gardasil 9, og ifølge SSI skal vaccinationsserien være færdiggjort inden for 13 måneder. Med manglen på vacciner vil det dog være en umulig frist at holde for mange. Derfor kan det være nødvendigt at give en tredje dosis.

Børn, der er 15 år og derover, skal have tre doser, som alle så vidt som muligt skal gives inden for ét år. Ifølge afdelingslæge Peter H. Andersen fra SSI er det dog ikke farligt, at der nu for nogen kommer til at gå længere tid mellem vaccinerne.

- Det bedste er at få det fulde program som anbefalet, men man starter aldrig et vaccineringsforløb forfra. De næste vacciner skal gives hurtigst muligt, siger Peter H. Andersen, som understreger, at personer, der har fået første vaccine allerede er beskyttet til en vis grad.

- Der er god beskyttelse allerede ved den første vaccine, men vi ved ved ikke, hvor længe den varer. Derfor er det vigtigt at færdiggøre programmet. Alt andet lige er man bedre beskyttet med en vaccine end uden nogen, så man må acceptere, at man må vente på de næste.

Ifølge MSD er det den lange produktionstid på vaccinen, der gør, at den først vil være at finde på hylderne igen i begyndelsen af år 2021.

- Det tager op til fire år fra opstart af produktion til vaccinen når ud til forbrugeren. Man kan ikke bare sætte hastigheden op, selvom vi da ville ønske, man kunne, oplyser Ulrik Hvam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce