Danmark

Tvivlsomme anklager mod små virksomheder for skattesnyd

Karsten Mølgaard Jensen

De små og mellemstore virksomheder er de helt store skattesyndere. Sådan har det lydt anklagende fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) og revisorforeningen FSR - Danske Revisorer, som har kørt tæt parløb gennem de seneste måneder i fælles front mod landets iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og små virksomheder. Men virkeligheden er langt fra så entydig. Spørgsmålet er snarere, hvem betaler for lidt i skat. Er det borgerne, de små og mellemstore virksomheder eller de helt store koncerner?

Den tvivlsomme anklage mod de små og mellemstore virksomheder kommer samtidig med, at skatteministeren har lagt op til debat om, hvordan skattesystemet kan digitaliseres og forenkles til verdensklasse. Udfordringer er højaktuelle, og fremtidsudsigterne uklare trods opsplitning af SKAT i syv styrelser og rekruttering af mange nye medarbejdere. Opgaven med at genrejse skattevæsenet er langt fra fuldført. Mens regeringen har bebudet historiske investeringer i skatteforvaltningen, lægges der samtidig op til milliardbesparelser fra 2021. Men uanset niveauet af fremtidige bevillinger kan visionen om verdens bedste skattesystem kun bygges på et fundament af kendsgerninger. Her synes ministeren på usikker grund. Faktisk er det kun få mindre virksomheder, der snyder, og andelen er faldet til det laveste niveau i ti år. I langt de fleste tilfælde skyldes manglende skattebetaling fejl, der kan henføres til et meget kompliceret skattesystem. Skattereglerne er ganske enkelt langt mere komplekse for virksomheder end for andre borgere.

Ifølge SKAT tegner de små og mellemstore virksomheder sig for 9,2 milliarder kroner af et angivet skattegab på 22,8 milliarder, hvor borgernes sorte arbejde udgør 6,8 milliarder - og næppe kan tilskrives manglende viden. Der er imidlertid blot en del af det endnu større milliardbeløb, statskassen hvert år må kigge langt efter. Alene i den seneste store sag med udbytteskat har udenlandske kriminelle snydt SKAT for et større beløb end den samlede manglende betaling fra samtlige små og mellemstore danske virksomheder. Det reelle skattegab - altså forskellen på, hvad der faktisk betales, og hvad der burde komme i statskassen, hvis alle skatteydere betalte præcis, hvad de skulle - er slet ikke gjort op. Eksempelvis findes intet tilsvarende bud på, hvor meget de store virksomheder med over 250 ansatte samlet unddrager statskassen. Heller ikke de 70 milliarder kroner i akkumulerede skatte- og afgiftsrestancer er talt med.

Hver anden mindre virksomhed laver fejl i skatteindberetningerne, og kun fire ud af ti selvstændige erhvervsdrivende vurderer, at de kan overskue skattereglerne, der gælder for deres virksomhed. Hver tredje siger direkte, at de ikke kan gennemskue reglerne, viser en undersøgelse blandt Ases over 60.000 medlemsvirksomheder. De mange og komplicerede skatteregler koster tid og penge at overskue og efterleve for landets mindste virksomheder. Otte ud af ti køber sig til professionel hjælp. Hver fjerde bruger op mod 50.000 kroner om året på at få ekstern hjælp til regnskab og revision, mens kun hver femte kan holde udgifterne under 10.000 kroner. Når så mange selvstændige erhvervsdrivende har mistet overblikket over deres skatteforhold, er skattesystemet dumpet.

Også Word Economic Forum (WEF) har fået øje på det komplicerede danske skattesystem. De indviklede skatteregler er en af hovedudfordringerne for de dansk virksomheder i forhold til at drive forretning, konkluderede WEF sidste år i sin analyse af konkurrencekraften verden over. Der er med andre ord tale om et helt grundlæggende problem, som har været medvirkende til, at Danmark det seneste årti har taget den største nedtur blandt de førende lande. Fra en tredjeplads i 2007 er Danmark røget helt ud af top-10 og lå for tredje år i træk som nummer 12 blandt de 137 lande, World Economic Forum har ranglistet.

Hver anden virksomhedsleder, du møder på gaden, har ikke betalt sin retmæssige skat, pointerede Karsten Lauritzen fornylig på Revisordøgnet. Derfor bør revisorpligten skærpes, bekendtgjorde ministeren. Ikke overraskende blev meldingen positivt modtaget blandt revisorerne, der nu kan se frem til flere lukrative opgaver, mens skatteministerens regning væltes over på iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og de små virksomheder. Anderledes bekymret ser de små virksomheder, der skal betale revisorregningen, på de varslede stramninger.

"Et reelt regelefterlevelsesproblem" kalder Karsten Lauritzen de små og mellemstore virksomhedernes manglende skattebetalinger. Det er ganske enkelt blevet for nemt at snyde, vurderer han. Men faktisk er andelen af små virksomheder, der snyder, faldet fra ti til otte procent de seneste ti år. Det svarer til niveauet blandt de borgere, der har indberettet beløb, som slet ikke var fradragsberettiget ifølge Boligjobordningen. Kun et fåtal snyder. Faktisk står de otte procent for næsten halvdelen af skattegabet for de små og mellemstore virksomheder. Det er en vigtig pointe. Omkring 85 procent af de skattereguleringer, der indgår i skattegabet, er fejl. Primært mindre. Størstedelen af virksomhederne laver fejl i størrelsesordenen under 20.000 kroner. Så jo. Små og mellemstore virksomheder har for mange fejl i skattebetalingerne. Lovgivningen er ganske enkelt for kompliceret. Det må kunne løses med forenklinger. I stedet for at forfægte Danmarks topplacering i EU, når det gælder revisionspligt, bør vi gå den modsatte vej. Det kan vel næppe være en erhvervsvenlig regerings mission at genere landets virksomheder og udråbe dem til skattesnydere på et uoplyst grundlag. Slet ikke hvis målet er at skabe et skattesystem i verdensklasse.

0/0
Annonce
Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Tophistorier

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Kultur

Charlotte Fich på den store udendørs-scene: Drabschefen er blevet en ond troldkvinde

AARHUS: Der er noget særligt ved at spille teater udendørs om aftenen. Det er stadig lyst, når stykket begynder, og først senere bliver det mørkt. - Det er et generøst rum. Skal vi lege den her leg, og jeg er den og den. Er I med, signalerer man nærmest til publikum fra scenen i den lyse time. Charlotte Fich forbereder sig til at spille den onde troldkvinde i "Kong Arthur", Det Kongelige Teaters kæmpe udendørs forestilling ved Moesgaard Museum i Aarhus. Onsdag 22. maj er premieren. Vi mødes i en af de mange interimistiske skurvogne, der har indtaget det storslåede landskab i bakkerne ved det hypermoderne arkæologiske museum. Det er bygget, så det følger landskabet, og indenfor har Grauballemanden lagt sig godt til rette i sin montre. Godt skjult af et levende hegn af træer og buske er en lille by bygget op til skuespillere og det øvrige personale, Tilskuerpladser og scene virker gigantiske i landskabet. Det hele troner på toppen af den bakke, som museet er bygget ind i og stjæler billedet mere end dengang i Aarhus' europæiske hovedstadsår 2017, da det royale teater opførte Røde Orm neden for museet.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce