Annonce
Lemvig

Tysk kvinde betalte for Infotavler om Rom-lejren

Ove Urth foreslog at lave skilte om den tidligere flygtningelejr, og den ide gik den tyske kvinde videre med. Foto: Benny Gade
Nye informationstavler fortæller om flygtningelejren, der i årene efter krigen lå på den nuværende flyveplads i Rom
Annonce

Rom: Der skulle en tysk kvinde til, inden der blev rejst informationstavler om den tidligere flygtningelejr i Rom, men nu står de der.

To identiske skilte er rejst ved henholdsvis Staldhøjevej (ved skovlegepladsen) og ved Ravnsbækvej (hospitalsbunkeren). Her kan alle nu orientere sig om, hvordan Romlejren for tyske flygtninge lige efter krigen var næsten dobbelt så stor som Lemvig By. Dengang boede op mod 9000 tyskere i lejren, der eksisterede fra sommeren 1945 til foråret 1948.

Den tyske kvinde er Martina Kolvenbach, hvis bedstemor var en af de cirka 200.000 tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig. Bedstemoren har fortalt børn og børnebørn om opholdet og om både gode og mindre gode oplevelser. Derfor har Martina Kolvenbach og hendes familie tilbudt at betale de to informationstavler, der nu er rejst. Det er sket i et tæt samarbejde med Lemvig Museum og Lemvig Kommune. På tavlerne fortælles der på dansk og tysk om lejren, hvordan den var opbygget, organiseret og om dagligdagen.

Annonce

Vigtigt at huske og mindes

- Min bedstemor flygtede fra sit hjem i Pommern i slutningen af krigen og fandt ly og sikkerhed i Romlejren for tyske flygtninge. Jeg har hørt meget og vil gerne forstå den del af min families historie. Derfor har jeg besøgt Lemvigegnen og forsøgt at skaffe oplysninger om lejren, fortæller Martina Kolvenbach, der er født i Köln, men i dag bor Amsterdam, hvor hun arbejder inden for modebranchen.

Det er ikke lige let at finde informationer om lejren og se, hvor den lå. Hun fik kontakt til Ove Urth, der i mange år har boet i Rom tæt på lejrområdet. Ove Urth har researchet og skrevet en bog om Romlejren.

- Ove var meget behjælpelig og skaffede mig mange historiske oplysninger. Han kom også på ideen om at mindes lejren på en eller anden måde som en del af områdets lokalhistorie, fortæller hun.

Derfor foreslog hun Lemvig Kommune, at der i området bliver sat tavler op, der fortæller om lejren, dens historie og viser, hvor den lå.

- Jeg er meget rørt over Oves Urths initiativ og opbakningen fra Lemvig Museum og kommunen. Derfor støtter jeg gerne initiativet økonomisk for på den måde at vise min taknemmelighed for den hjælp og støtte, min bedstemor fik i lejren for 70 år siden, siger Martina Kolvenbach.

Annonce

Lejren

Lejren er i dag på mange måder en glemt historie. Sagen er, at danskerne tilbage i efterkrigstiden var ufrivillige værter, og tyskerne var ufrivillige gæster i Danmark. Hverken danskerne eller tyskerne ønskede eller var interesserede i den opståede situation.

De tyske flygtningelejre i Danmark var en arv efter den tyske besættelse. De mange tyskere kom til Danmark over Østersøen fra Østpreussen i takt med, at den sovjetiske hær rykkede frem og tvang de nazistiske styrker tilbage i sidste fase af Anden Verdenskrig.

Da nazisterne overgav sig 5. maj 1945, var danske myndigheder nødt til at overtage lejrene. Romlejren blev et samfund i samfundet – uden megen kontakt mellem de lokale og flygtninge. Lejren var hegnet ind bag pigtråd.

Annonce

Broget flok

Det var flest kvinder, børn og ældre blandt de tyske flygtninge, der kom til Danmark. Kun 16 procent var mænd. Der er kun få oplysninger om flygtningenes sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Undersøgelser viser, at der sandsynligvis var tale om en blandet flok, med vidt forskellig social og faglig baggrund.

Der var lærere, læger, kokke, landmænd, sygeplejersker, og forskellige håndværkere som tømrer, mekanikere, murere og elektrikere for blot at nævne nogle.

Tilsammen var de i stand til at opbygge et fungerende "parallel samfund" med skole, børnehaver, sygehus, snedkerværksted, fælleskøkken plus landbrug og gartnerier. Lejren var langt hen af vejen selvforsynende. Kulturliv og en egen avis var der også.

I 1947 begyndte hjemsendelser til Tyskland at tage fart. De fleste blev sendt til de allieredes besættelseszoner i det vestlige Tyskland. Romlejren var endelig afviklet i foråret 1948. Der kan læses mere i bogen ”Bag Pigtråd” af Inger Bjørn Knudsen, Lemvig Museum.

Annonce
Annonce
Lemvig

Tyv stak af med værktøj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Ellen Trane Nørby vil være borgmester

Alarm 112

Peter Madsen erkender sig skyldig i flugt og trusler

Lemvig

Fiskeredskaber forsvundet fra fjorden

Annonce