x
Annonce
Klima

Tysklands CO2-udledning falder kraftigt

Foto: Hans Blossey, Imago/Ritzau Scanpix
Mere vedvarende energi og højere priser på CO2-kvoter slår nu igennem i den europæiske industrikæmpe Tyskland, hvor udledningen af CO2 er på vej ned.

På blot et enkelt år er Tysklands CO2-udledning faldet med syv procent. Det svarer til et fald på 50 millioner tons. Det skriver det tyske medie Tagesschau, på baggrund af tal fra tænketanken Agora Energiewende. Dermed har tyskerne på bare et enkelt år skåret mere af deres klimaaftryk end hele den årlige danske udledning, der ligger omkring 35 millioner tons.

Det store tyske fald skyldes, at tyskerne har brændt langt mindre kul af end året før. Både brugen af stenkul og det meget beskidte brændstof brunkul er faldet med henholdsvis 30 og 20 procent. Det er især fordi, det er blevet dyrere at bruge kullet. De sorte klumper udleder forholdsvist meget CO2 i forhold til den energi, man får ud af brænde dem af, og EU's afgifter for at udlede CO2 er steget til 25 euro pr. ton. I 2019 steg kvoteprisen for første gang så meget, at røgen fra skorstenene blev dyrere for kraftværkerne end det kul, de skovler i kedlerne.

Udviklingen vækker interesse hos blandt andet den grønne tænketank Concito, der sidste år netop efterspurgte en højere kvotepris for at få Tysklands kulforbrug ned.

- Hvis afgifter på 25 euro pr. ton CO2 allerede giver en effekt i Tyskland, så viser det, at det omdiskuterede kvotesystem nu er begyndt at virke i praksis, siger Christian Peter Ibsen, der er direktør for Concito.

Men han påpeger også, at analyser viser, at kvoteprisen skal op omkring det dobbelte hvis vi for alvor skal have kul ud af Europa inden for de nærmeste år, mens prisen frem mod 2030 skal endnu højere op, hvis vi for alvor skal sigte imod parisaftalens mål. Christian Peter Ibsen peger dog også på, at CO2-prisen selv med den høje pris vil være langt lavere end den reelle klimaomkostning pr. ton.

Samtidig er det vigtigt at se på, hvad tyskerne sætter i stedet for kul. En del af faldet skyldes ifølge Agora Energiewendes analyse, at Tyskland nu bruger mere vedvarende energi, men forbruget af gas og olie er også steget.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aflyser 1. maj-arrangementet

Leder

Åbningen blev til flere restriktioner

Fokus var i aftes rettet mod, hvordan samfundet kan åbne efter påske. Lige indtil statsminister Mette Frederiksen (S) var færdig med sin tale på pressemødet. Så havde en stor del af danskerne fået udskiftet håbet med endnu flere restriktioner. Værst ramt er de dele af samfundet, der lever af at samle os. De helt store - i Mette Frederiksens terminologi kun omtalt som festivaler og markeder. Den slags er bandlyst fem måneder endnu. Små erhvervsdrivende som frisører, restauratører og butiksdrivende med adresse i storcentre er stadig uden information om, hvornår myndighederne finder det ansvarligt, at de kan genåbne deres tvangslukkede forretninger. Mette Frederiksens eneste hjælp til de trængte erhverv var en opsang til deres banker med et ønske om billige lån. Sundhedssystemet åbner for andre syge end dem, der er ramt af corona. I det omfang, pandemien tillader det. Og det er godt. Vel det mest positive fra aftenens pressemøde - især, hvis man er patient og venter på behandling. Og så er der selvfølgelig den mærkbare åbning af landet: Børnepasningen og skolegangen for de mindste elever genoprettes i en eller anden form efter den 15. april. Naturligvis betinget af, at vi alle opfører os ordentligt hen over påsken, og tallene for sygdommen stadig ser tilforladelige ud. Det bliver spændende at se, om kommunerne kan få det til at fungere - og om forældrene er trygge ved at sende poderne afsted. Men vi savner stadig svar. Et åbent demokrati kendetegnes ved, at borgerne har indblik i det beslutningsgrundlag, der ligger bag den nuværende strategi. Hvad vil den forlængede nedlukning koste i arbejdspladser? Hvornår planlægger regeringen, at vi igen kan invitere familien på frokost eller til fest? Danskernes tålmodighed er ikke nødvendigvis endeløs, og den bedste medicin mod frustrationer og bekymringer er nu engang information. Og gerne mere end at man skal huske at vaske hænder og nyse i ærmet. Danskerne er ansvarlige, og de har været mere end villige til at tolerere både vidtgående lovgivning og store begrænsninger i deres personlige frihed. Men de skal også kunne se en vej ud af den nuværende situation. Ikke bare løse formuleringer om, at det måske bliver deres tur efter den 10. maj.

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Annonce