Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Er skolerne ens?

Debat: Skolerne bliver rangeret, og det er ikke noget problem, hvis man kigger på forventede karakterer, men hvor brugbar er skolekåringen egentlig?

Udregningen foregår efter forhold som forældres indkomst, bolig og uddannelsesniveau, men kigger ikke på antal søskende og biler i husstanden eksempelvis.

For ranglisten sprænges hvert år - år efter år. De skoler, som ligger i top 10 et år, ligger ikke i top 10 efterfølgende år. Det er fordi, vi har med børn, unge elever at gøre og ikke en pølsefabrik. Selvfølgelig ligger privatskoler i toppen, for de har ikke arbejdsløses børn eller indvandrerbørn, og selvfølgelig ligger udkantsskoler også i bunden, fordi der kun er få karriereforældre.

Og hvor stor betydning har karakteren i 9. klasse, når man ser på et menneskes livsbane? Heldigvis ingen betydning, næsten. Folkeskolen er en slags øvelse i at gå i skole, hvor man udvikler sig til et ungt menneske. Det er ikke kun i skolen, man bliver klar til det voksne liv med uddannelse, sociale evner, udfordringer og det sunde liv eller det liv, man nu selv vælger, når man som voksen gør velovervejede beslutninger.

Dybest set er 80 procent af vores skoler identiske. Hvis man ser bort fra privatskoler, som klarer sig generelt godt. Så hvornår kommer Anders Agger på besøg i de bedste privatskoler eller i ghettoskoler? Hvornår fortæller statsministeren om sin skolelærer? Vi har brug for nuancerede skolefortællinger og ikke unuancerede ranglister.

I stedet bør vi løfte de ti procent ringeste skoler og låne fra de ti procent bedste skoler.

Jeg husker en fortælling om de gladeste skolebørn på en Grundtvig-Koldsk friskole. Drengene kunne ikke læse ordentlig i 5 klasse, men de byggede huse, reparerede motorer, fiskede og legede, og i 7 klasse kunne de læse, og i 9. klasse læste de godt - og de var glade og havde et godt afsæt til voksenlivet. Tænk hvis top 10 skolerne ikke giver det bedste afsæt til voksenlivet.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Miljø. Vinden skal bære forandring med sig, ikke lugten af konventionel svineproduktion

Debat: I disse tider hvor fokus er på klima, miljø, natur og dyrevelfærd, ser jeg med stor undren, at der stadig etableres konventionel svineproduktion eller udvidelse af samme. I Struer Kommune har vi en svineproduktion klos op ad Klosterheden ved hundeskoven, skovlegepladsen og mange vandreruter. Til stor gene for skovens gæster. Samme ejer vil nu til at udvide lige på den anden side af kommunegrænsen, nemlig i Lemvig Kommune, også klos op ad Klosterheden. Det vil sige at vi, skovens gæster, kan se frem til en cirka fire kilometer lang strækning, hvor vinden bærer alt andet en frisk luft med sig. Helt uforståeligt. Vi ved, at konventionel svineproduktion forurener med blandt andet svovl, kobber, fosfor, kuldioxid, ammoniak, nitrat - og sådan kunne vi blive ved. Et ligeså presserende problem er den manglende dyrevelfærd. Vi ved efterhånden meget om svins naturlige adfærd og behov, at det konventionelle svinebrug slet ikke lever op til de standarder, vi anstændigvis må have for dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse og andre organisationer har gang på gang kritiseret disse forhold. Lad os i stedet få flere svinebrug som Poppelgrise syd for Holstebro. Kun cirka to procent er økologisk, og delvis fra brug med frilandsgrise. Det må vi kunne gøre bedre. Den øgede tunge trafik på Klosterhedevej gennem Klosterheden til Fousing bliver også en stor gene for mennesker og dyr i området. Vinden skal bære forandring med sig, ikke forurening, klimabelastning og lidende dyr.

Annonce