Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Pas på Struers ungdomsuddannelser

Struer Statsgymnasium. Arkivfoto: Morten Stricker

Debat: I Dagbladet Struer den 8. juni refereres konsulentoplæg til helhedsplan for børn og unge i alderen 0-18 år i Struer Kommune. Et af elementerne i oplægget omhandler lokalisering af 10. klasse i fremtiden.

Siden 2012 har en af Struer Kommunens 10. klasse været drevet af Struer Statsgymnasium (SSG) – og det er ikke en tilfældighed.

Efter gymnasiernes overgang til statsligt selveje fra 2007 besluttede gymnasiet – som det første i landet – at udvikle sig som campus, der samler kommunens ungdomsuddannelser.

Siden den beslutning har SSG tiltrukket og udviklet mere end 10 uddannelser, som tilbyder både almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Baggrunden for beslutningen var blandt andet:

Udvikling af uddannelses- og socialt miljø for unge med forskellige uddannelsesønsker.

Udnyttelse af lærerfaglige kompetencer på tværs af ungdomsuddannelserne.

Øge samspil mellem ungdomsuddannelser og erhvervslivet i Struer.

Forbedring af 10. klasse udbud i Struer by, blandt andet som alternativ til efterskoler.

Lette valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse på grund af viden, indsigt og nærhed.

Struers indbyggere kan glæde sig over, at de dengang opstillede mål er virkeliggjort og gennem årene også blevet skærpede. Samtidig er det lykkedes at imødegå nedlæggelser som følge af mindre ungdomsårgange.

Konsulentoplægget til ændringer af lokalisering indeholder nogle økonomiske overvejelser, som trænger voldsomt til at blive sandsynliggjort, da de ligger ganske langt fra grundlaget for beslutningerne i sin tid.

SSG har fortsat ønske om at være ”ungdomsuddannelseshus” – det er godt for Struers unge, deres forældre og Struer. Begrundelserne for ønsket har ikke ændret sig, siden ideen blev skabt.

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce