Læserbrev

Uddannelse. Pas på Struers ungdomsuddannelser

Struer Statsgymnasium. Arkivfoto: Morten Stricker

Debat: I Dagbladet Struer den 8. juni refereres konsulentoplæg til helhedsplan for børn og unge i alderen 0-18 år i Struer Kommune. Et af elementerne i oplægget omhandler lokalisering af 10. klasse i fremtiden.

Siden 2012 har en af Struer Kommunens 10. klasse været drevet af Struer Statsgymnasium (SSG) – og det er ikke en tilfældighed.

Efter gymnasiernes overgang til statsligt selveje fra 2007 besluttede gymnasiet – som det første i landet – at udvikle sig som campus, der samler kommunens ungdomsuddannelser.

Siden den beslutning har SSG tiltrukket og udviklet mere end 10 uddannelser, som tilbyder både almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Baggrunden for beslutningen var blandt andet:

Udvikling af uddannelses- og socialt miljø for unge med forskellige uddannelsesønsker.

Udnyttelse af lærerfaglige kompetencer på tværs af ungdomsuddannelserne.

Øge samspil mellem ungdomsuddannelser og erhvervslivet i Struer.

Forbedring af 10. klasse udbud i Struer by, blandt andet som alternativ til efterskoler.

Lette valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse på grund af viden, indsigt og nærhed.

Struers indbyggere kan glæde sig over, at de dengang opstillede mål er virkeliggjort og gennem årene også blevet skærpede. Samtidig er det lykkedes at imødegå nedlæggelser som følge af mindre ungdomsårgange.

Konsulentoplægget til ændringer af lokalisering indeholder nogle økonomiske overvejelser, som trænger voldsomt til at blive sandsynliggjort, da de ligger ganske langt fra grundlaget for beslutningerne i sin tid.

SSG har fortsat ønske om at være ”ungdomsuddannelseshus” – det er godt for Struers unge, deres forældre og Struer. Begrundelserne for ønsket har ikke ændret sig, siden ideen blev skabt.

0/0

Tophistorier

Annonce
Leder For abonnenter

Sund fornuft fra borgmesteren

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Sport

Riis har lukket Handbergs cykelhold: Det er vemodigt, men jeg er på ingen måde overrasket

Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Tophistorier

Lemvig

Viceforstander takker af efter 37 år

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

HB For abonnenter

HB videre efter overtids-drama: Én kamp fra at indløse billet til jyllandsserien

112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Annonce