Læserbrev

Uddannelse. Vi skal ikke spare 121 millioner kroner på ungdomsuddannelserne i Nordvestjylland

Andreas Steenberg. Pressefoto

Debat: Uddannelse er Danmarks råstof. Uanset om man er klejnsmed eller professor eller noget helt tredje. Vi lever af at arbejde og at lave varer, som vi kan sælge med fortjeneste. Når vi sparer på uddannelse, så saver vi i den gren, vi sidder på. Danmark lever af en uddannet arbejdskraft, og det er for dumt at spare.

For den enkelte er uddannelse også det, der giver muligheder og frihed. Med en god uddannelse kan man skabe sit eget liv, tjene sine egne penge og være i stand til at undersøge og beslutte forhold selv. Når vi sparer er det også asocialt, fordi det er dem med mest behov for hjælp, som der rammes.

Regeringen, DF og til dels Socialdemokraterne har sparet to procent på alle typer uddannelse hvert år. De tre store partier er nu vendt rundt. Det glæder mig. Så skal vi også have det finansieret. I Holstebro, Lemvig og Struer kommuner er der planlagt besparelser på 121 millioner kroner på ungdomsuddannelserne de kommende år. Det skal vi have stoppet. Og det står over at indføre 30 timers arbejdsuge eller give raske ældre tidlig pension i Radikales prioriteringer.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Danmark

DMI varsler lokale skybrud og torden: Se om det rammer dit område

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Lemvig

Viser det nye havnekontor frem

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Annonce