Erhverv

Ude i god tid: Stamkunder og store virksomheder booker julefrokosten nu

Nikolaus Gerdes er Food & Beverage Manager hos Messe C og ifølge ham, er det især de store virksomheder med mange medarbejdere og stamkunderne, der booker julefrokost tidligt hos Messe C. Foto: Pressefoto
Det er især de store virksomheder og dem, der altid holder julefrokost samme sted, der er ude i god tid, når julefrokosten skal bookes.

FREDERICIA/NYBORG: Kalenderen siger forår, men derfor kan man jo godt glæde sig til jul. Og hvis man er en stor virksomhed med mange ansatte, er det faktisk ikke en dag for tidligt at begynde at overveje, hvor julefrokosten skal holdes i år.

Således kan både hotel- og konferencecenter Nyborg Strand og Messe C i Fredericia melde om, at de første bestillinger på firmajulefrokoster for længst er tikket ind.

- Hos os er det ofte gengangerne, altså dem, der har en tradition for at holde deres julefrokost på Nyborg Strand, der booker allerede i januar. Og så er det som regel også de virksomheder, der har en kontinuitet i både drift og ledelse, og som allerede nu ved, hvordan resultatet for 2019 bliver, som gerne booker deres julefrokost tidligt, fortæller salgs- og marketingchef hos Nyborg Strand, Claus Hansen

Nyborg Strand har plads til 800 gæster per aften til årets tre julearrangementer, så hvad enten man har mange eller få ansatte, er der gode muligheder, når medarbejderne skal bespises med and og flæskesteg.

Årets julefrokost i Messe C er bygget op som et tysk julemarked. Foto: Pressefoto

5000 spisende gæster

- Det er meget forskelligt, hvor store virksomhederne er. Det kan være alt fra den lille smedevirksomhed med seks ansatte, som booker julefrokost til 20 personer, fordi den også gerne vil invitere konerne og revisoren med. Det kan være små kortklubber eller pigeklubben fra golfklubben, der vil ud og holde julefrokost i andre rammer. Vores julefrokostkunder er primært de små og mellemstore virksomheder, siger Claus Hansen.

Hos Messe C i Fredericia er det derimod de meget store virksomheder, der booker plads i én af de fire store haller, når der skal holdes julefrokost. Hallerne kan rumme op til 5000 spisende gæster.

- De helt store virksomheder med 3-400 medarbejdere booker tidligt, fordi de skal være hurtigt ude. Mulighederne er begrænsede, når der skal findes plads til den mængde mennesker, siger Food & Beverage Manager hos Messe C, Nikolaus Gerdes.

Når man skal sælge julefrokoster til så store selskaber som Messe C, er der god mulighed for at afprøve forskellige julefrokostkoncepter. Sådan bliver det også i år.

Julen er traditionel

- Konceptet bliver bygget op som en streetfood-julefrokost, der tager udgangspunkt i et tysk julemarked. Der vil være små boder med en duft af gløgg og masser af julestemning, og der vil blive serveret streetfood, der indeholder alle de ting, der skal være til en julefrokost. Det kan for eksempel være and, der er stegt på spyd, siger Nikolaus Gerdes og understreger, at der er grænser for, hvor anderledes man kan skrue en julefrokost sammen.

- Julen er traditionel, og et koncept med streetfood er grænsen for, hvor meget man kan vride det. Det er det maksimale. Især i forhold til maden skal der være det, der altid er. And, ribbenssteg og medister skal der være. Sylte er også en klassiker, og risalamande må du ikke glemme, siger Nikolaus Gerdes.

Hvis man vil booke overnatning til sine medarbejdere, kan Messe C også ordne det, da stedet samarbejder med alle hotellerne i trekantområdet. Messe C kan også sørge for transport til hotellerne.

Der vil dufte af gløgg ved julefrokosten i Messe C. Det bliver ligesom et tysk julemarked med streetfood. Foto: Pressefoto

Forkælelse og fodmassage

På Nyborg Strand behøver man dog ikke at tage en taxa hjem fra festen, når der skal overnattes. Hotel- og konferencecentret har en kapacitet på 426 værelser, hvilket mange virksomheder benytter, fortæller Claus Hansen.

- Det er afslappende at vide, at man kan trille op på værelset, hvis man er blevet svimmel efter for meget dans. Og så kan man mødes med sine kolleger dagen efter til morgenmad.

Da Nyborg Strand primært er et sted for møder, kurser og konferencer har man valgt at begrænse julefrokostsæsonen til to fredage og en enkelt lørdag. I år betyder det, at der kan bookes julefrokost 6., 7. og 13. december. Til gengæld kan de overnattende gæster glæde sig over, at de kvit og frit kan benytte Nyborg Strands Fit & Relax-afdeling.

- Et 500 kvadratmeter stort forkælelsesområde med alt fra varmt- og koldtvandsbassin, dampbad, sauna til fitness, pejs og fodmassage, siger Claus Hansen.

Hvis man for eksempel gerne vil holde julefrokost den første fredag i november, kan det lade sig gøre hos Messe C. Ifølge Nikolaus Gerdes kan næsten alt lade sig gøre på grund af stedets størrelse, og hvis man ikke ønsker at få streetfood til firmafesten, kan en helt traditionel julefrokost også arrangeres, fortæller han.

Se mere om hvad Nyborg Strand og Messe C kan tilbyde din virksomhed på www.nyborgstrand.dk og www.messec.dk

traditional German Christmas Market
0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce