x
Annonce
Kultur

Uden kulturen er vi kun dyr

Anette Hyllested

Min kat er lykkeligt uvidende om corona. Den har netop spist morgenmad, og nu sover den i vindueskarmen over radiatoren. Først på eftermiddagen vil den vågne og kræve lidt mere mad, og så vil den blive smidt udenfor for at passe sit toiletbesøg. Måske nakker den en mus eller to og lader det udgøre dagens arbejde, og så vil den komme ind igen først på aftenen og plage om mere mad, insistere på at blive kælet for, og bagefter vil den trænge til en god nats søvn.

Et let liv, og lige nu minder det om mit.

Jeg er hjemme og har tre funktioner: Arbejde foran computeren, spise og sove.

Jeg skal ikke i biografen i aften. Jeg skal ikke til koncert i weekenden, og jeg skal hverken på museum, i teatret, til foredrag eller debatmøder foreløbig. Det giver sig selv og er fornuftigt, for vi skal undgå at smitte hinanden med den virus, der for at bruge DR's bombastiske overskrift på statsministerens pressemøde har "lukket Danmark".

Det har i snart flere år været moderne at skære ned på bevillingerne til kulturlivet, og medierne har fulgt trop. Når der skal spares på aviserne, fordi Google og Facebook stjæler vores annoncer, har kniven ofte fået lov til at snitte i landets kulturredaktioner.

Det er, som om vi som samfund er begyndt at betragte kulturen som flødeskummet på kagen: Det smager godt, men det er lidt luksuriøst, og hvis vi skal spare, er det bedre at undvære netop det fremfor bundene og fyldet.

Hvilken politiker vil stille sig op og sige, at det er vigtigere at støtte de danske museer og teatre end sygehuse, politi, skoler og veje uden huller? Ingen, for når regnestykket sættes op på den måde, vil kulturlivet altid falde ind i kategorien "kan undværes", for vi dør jo ikke uden - i hvert fald ikke fysisk.

Noget andet er åndeligt.

Nu har Corona lukket vores kulturliv definitivt i en periode, og det har kun taget en formiddag at konstatere, at uden kulturtilbud er livet fattigt.

Alt det, der beriger os og binder os sammen som folk, findes i høj grad i kulturlivet. Det er i det, vi bliver underholdt, og i det, vi spejler os. Det er i kulturlivet, vi mødes om interesser, hvor vi opbygger fællesskaber og finder fælles glæder. Det er også her, vi kan blive udfordret, endda provokeret til nye tanker, ny indsigt, selvransagelse og holdninger.

Et levende demokrati har brug for for at blive udfordret og for at blive fortolket. Og det bliver det i kulturlivet. For i et demokrati brydes holdninger og synspunkter ikke kun fra talerstole, men også på scener, i mikrofoner, i litteratur, i malerier, installationer og meget andet. Alt det, man ikke må i et diktatur.

Der er ikke noget godt at sige om den grimme coronavirus - men i det mindste minder konsekvenserne af den os om vigtigheden af det, vi nu kortvarigt har mistet.

Lad det dog være en trøst, at tv'et virker. Det er nu, vi kan se film med åndelige vitaminer i. Og der er ingen undskyldning for at have ulæste bøger på hylderne. Man kan ovenikøbet nusse lidt på katten imens.

Nu har Corona lukket vores kulturliv definitivt i en periode, og det har kun taget en formiddag at konstatere, at uden kulturtilbud er livet fattigt.Arkivfoto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce