forside

Udflyttede styrelser bliver ramt af opsigelser

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der præsenterede anden runde af udflytning af arbejdspladser.

Styrelser, der skal rykkes ud af hovedstaden, forsøger at fastholde ansatte, men bliver ramt af opsigelser.

Som udflytningerne af statslige arbejdspladser nærmer sig, begynder flere ansatte at tage store beslutninger på jobfronten.

For at undgå at skulle flytte med arbejdet til provinsen har mere end hver tredje medarbejder enten sagt op eller fundet et nyt job internt.

Det viser en stikprøve, som DR Nyheder har lavet ved 12 af de styrelser, der skal udflyttes som en del af regeringens anden udflytningsplan.

Med erfaringerne fra sidste udflytning frisk i erindringerne har flere af styrelserne ellers sat et massivt fastholdelsesarbejde i gang.

Hos Forsyningstilsynet skal 83 medarbejdere rykke fra København til Frederiksværk i Nordsjælland. Men 24 har sagt op, skriver DR.

Det betyder, at der kommer en stor udskiftning, fortæller tilsynets direktør, Carsten Smidt.

- Det kan gå ud over vores opgaveløsning i en periode, når vi oplever en så stor opsigelsesrate, som vi gør, lyder det fra direktøren.

- Vi er jo et hus, hvor der er brug for specialister - og specialister kan være svære at finde, siger han til DR.

For at stoppe flugten af medarbejdere er alle blevet tilbudt én fast hjemmearbejdsdag i Forsyningstilsynet. Derudover vil der være fleksible mødetider og rejsetid, der tæller som arbejdstid.

Direktør Smidt kan ikke garantere, at der ikke kommer flere opsigelser inden udflytningen i slutningen af 2019.

Den første runde af udflytninger blev indledt i 2015. Her tog den daværende Venstreregering initiativ til at flytte omkring 3900 arbejdspladser.

Men det bliver en stor udfordring af fastholde de ansatte, selv om der bliver tilbudt en masse goder, siger Sara Vergo, der er formand for Djøf Offentlig i fagforeningen Djøf.

- Selv om man tilbyder pendlerordninger, er det bare ikke nok for at få folks familier til at hænge sammen.

- Hvis man skal nå hjem og hente ungerne i institutionen, så hjælper det ikke at få en fastholdelsesbonus i sidste ende, siger hun til DR.

Det er Finansministeriets forventning, at udflytningerne af de forskellige arbejdspladser samlet vil koste 550 millioner kroner.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Lemvig For abonnenter

Politikere afkrævet svar: Hvornår renses høfde 42 op?

Lemvig

For sent at lave om - yngste skolebørns skoledag bliver ikke ændret

Lemvig For abonnenter

Godt med motion i den friske luft

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Debat: Kære Thomas Danielsen (V) og Orla Østerby (K), Som lovet på valgmødet den 22. maj på Lemvig Gymnasium, er her et forslag til betaling af oprydningen på Harboøre Tange efter Cheminova/Århus Universitets Forskningsfond. Som I kan se i punkt 1 og punkt 2, er pengene i stor stil gået gennem Folketingets pengekasse, men er blevet prioriteret og brugt til alt andet end en oprydning af Cheminovas forurening. Punkt 3 er penge (36 milliarder kroner), som ligger og griner af jer politikere. Fonden har kunnet ændre fundatsen gennem tiden på mange andre punkter, men lige bestemt omkring ansvar for og oprydning af forureningen, har de gennem fundatsen fraskrevet sig selv. Punkt 4 og 5 er taget med som en form for selvransagelse. 1) 200 millioner kroner - 1.9 milliarder kroner. Hvad der er sparet, er tjent. Afværgeforanstaltningerne på Harboøre Tange – Rønland. Etableret og drives af Cheminova, alene driftomkostningerne udgør et to cifret millionbeløb pr. år. Siden år 2000 har det været amt og senere regionen, som skulle afholde udgiften. Men Cheminova forsætter med at betale, og amt og region holder fingrene fra Rønland. Ved det laveste to cifrede (ti millioner kroner) beløb har den danske stat sparet 200 millioner kroner siden år 2000, hvilket er penge nok til af få fjernet Høfde 42 depotet. 2) 2.000.000.000 millioner kroner. I forbindelse med handlen med Cheminova til FMC-Corporation i 2015 blev aktieudbytte-skatten til den danske stat på omkring to milliarder kroner, som Corydon (S) brugte til anden side. Det havde været på sin plads om disse penge havde været brugt til oprydning på Harboøre Tange. 3) 36.000.000.000 millioner kroner. Forskningsfondens egenkapital er i dag på 36. milliarder kroner. Beløbet er vokset fra (gave) 300.000 kroner i 1944 frem til i dag på 36. milliarder kroner. Denne akkumulering af fabrikkens egenkapital er sket ved en skattefritagelse fra 1945 og fabrikkens uhæmmede deponering af kemisk affald i naturen på Harboøre Tange. Så kort kan det siges. 4) Et stort ukendt antal millioner. I forbindelse med handlen i 2015 blev mange små-aktionærer på det nærmeste millionærer. Aktionærerne var for det meste tidlige og nuværende ansatte, som har fået udbetalt deres bonus hver år i aktier. Det vi før i tiden kaldte ”hold kæft penge”. Det skal dog retfærdighedsvis siges, at små-aktionærerne var indstillet på at betale deres del af de 125 millioner kroner, som Forskningsfonden lokkede med, men det ville ATP og LD af gode grunde ikke. 5) Skatter og afgifter – virkelig mange penge gennem 70 år. Til kommune og amt gennem tiden har skatter og afgifter været meget store. Ved årtusindskiftet var alene selskabsskatten til kommunen nok til at drive to skoler. Derudover kommer personskatten fra de hen ved tusinde ansatte og den store omsætning i lokalområdet, ved de lokale håndværkere. Jeg siger ikke det er rimeligt, at lokalområdet også skal betale for en oprydning, men vi er ikke uskyldige. Så kære Thomas (V) og Orla (K) – kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene. I har bare ikke fundet det fornuftigt at bruge dem på en oprydning af Harboøre Tange.

Lemvig

Helmig meldte afbud til Haze - nu er afløser klar

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

112

79-årig ribbet på gågaden: Lommetyv hævede stort kontantbeløb

Annonce