Læserbrev

Udkant. Ejsing og centraliseringen

Svend Erik Skytte. Privatfoto

Debat: Kender du landsbyen Ejsing? Den ligger i Holstebro Kommune, og er på mange måder en tidstypisk landsby i dagens Danmark. Her er godt at bo. Her er et velfungerende foreningsliv og de godt 300 borgere kommer hinanden ved. Ejsing byder også på en flot kirke og en hal, hvor der snart bygges et kulturhus. Endvidere er der fodboldgolf og campingplads.

Men alligevel opleves udviklingen at gå i den forkerte retning, som den også gør i tilsvarende landsbyer over hele Danmark. For syv år siden blev folkeskolen lukket, som det på ti år er sket for mere end 300 folkeskoler. I Ejsing skete der efterfølgende det samme, som der er sket mange andre steder, hvor den lokale folkeskole er blevet nedlagt: Der blev startet en friskole. Den fungerer godt, og børnetallet stiger. Men med friskoler følger forældrebetaling. I praksis kommer forældrebetalingen til at fungere som en skat på at bo i Udkantsdanmark. Og de samfundsmæssige gevinster ved denne skolelukningsepidemi er tvivlsomme. En tænketank har nemlig dokumenteret, at de kommunale udgifter til en gennemsnitselev faldet mere i de kommuner, som ikke lukker skoler, end i de kommuner som gør. Og med hensyn til pædagogik ryger de kommuner, som lukker skoler, ned af ranglisten over danske kommuners skolevæsen.

For fire år siden lukkede Lokalbrugsen i Ejsing, så indkøbsmulighederne er forsvundet. Det er sket for rigtig mange landsbyer. Man er derfor henvist til bil eller bus, når man skal handle. Busforbindelserne ude på landet er ikke blevet bedre gennem årene - tværtimod. Og når det kommer til biler, så har Danmark meget høje afgifter på indregistrering og brændstof. Disse afgifter fungerer også som en skat på at bo i Udkantsdanmark.

Hvad kan vi gøre for Ejsing og alle de tilsvarende landsbyer i Danmark? Nogle tror at de forringede vilkår for borgerne i Udkantsdanmark er en del af en uundgåelig udvikling. Det er ikke tilfældet. Udviklingen er voldsom men skyldes politiske valg - i nogle tilfælde manglende politiske valg. Hvis den negative spiral skal vendes til en positiv spiral, så kræver det nogle helt andre politiske valg. Bedre mobildækning og puljer til at rive faldefærdige rønner ned er godt nok, men det er småting i sammenligning med det, som er nødvendigt.

Der er i øjeblikket politisk fokus på udkantsproblematikken, men de store partier har udover gode ord ikke mange bud på tiltag, som helt grundlæggende vender udviklingen. Personligt har jeg valgt at være medlem af Fælleslisten, fordi der her nogle bud på, hvordan vi bringer Danmark i balance.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce