x
Annonce
Danmark

Udlændingekrav kan blive knast i forhandlinger om udligning

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Venstre kræver halvering af udlændingetilskud i udligningsreformen, før partiet vil genoptage forhandlinger.

Venstre kan sikre regeringen et flertal for en ny fordeling af pengene mellem landets kommuner. Men partiets udlændingekrav kan ende med at sætte en stopper for forhandlingerne med Socialdemokratiet.

Annonce

Ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skal kravet nemlig opfyldes, før partiet vil genoptage forhandlinger om en udligningsreform.

Det sagde han torsdag aften efter at have deltaget i et forsoningsmøde i Statsministeriet.

- Vi har fortalt regeringen, hvad vi mener, der skal til, for at vi kan finde vores vej ind i forhandlingslokalet igen.

- Det er et forhandlingslokale, som Venstre bør være i. Det her et noget, Socialdemokratiet og Venstre bør lande i fællesskab, sagde V-formanden.

Socialdemokratiet forhandler i øjeblikket med flere partier om en fordeling - eller udligning - mellem rige og fattige kommuner.

Aftalen skal fordele omkring 18,5 milliarder kroner mellem landets 98 kommuner. Og undervejs har finansminister Nicolai Wammen (S) udtalt, at regeringens mål er en bred aftale.

Søndag kom det imidlertid frem, at en mail, der ved en fejl var blevet sendt til en journalist på Jyllands-Posten, omtalte politiske angreb på Venstre.

Det fik Venstre til at sætte forhandlingerne på pause - indtil partiet har fået opfyldt krav til udlændingeudligning, sagde Ellemann-Jensen torsdag.

Konkret handler kravet om, at det særlige tilskud, der gives til kommuner med mange borgere med udenlandsk herkomst, skal halveres. Det vil formentlig især komme til at ramme socialdemokratiske kommuner.

Forslaget har indtil videre mødt modstand fra regeringen. I hvert fald afviste finansministeren det fredag den 21. februar, da Venstre første gang lagde forslaget på bordet i forhandlingerne.

- Man må være åben og sige, at mere end 30 års fejlslagen integrationspolitik på tværs af skiftende regeringer har betydet, at nogle kommuner står med nogle enorme opgaver, sagde han.

- Det er vi nødt til at tage alvorligt. Så det handler ikke om, at man forkæler nogle kommuner med store udfordringer, men at vi som samfund tager det alvorligt og hjælper, lød det fra ministeren.

Det er planen, at en reform skal være forhandlet på plads i marts, så den er klar, inden forhandlingerne med kommunerne om økonomien for 2021 begynder.

/ritzau/

Regeringens udspil til en udligningsreform
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Medarbejdere går 20 procent ned i løn

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Virusekspert: Derfor er omstridt hestestævne den mest sandsynlige årsag til storsmitte i Herning

Annonce