Danmark

Uligheden er en trussel mod sammenhængskraften

Torben Smith

Fordrejning: Henrik Dahls hovedpåstand i hans indlæg i avisen Danmark 12. februar er, at han som borgerlig politiker bruger meget tid og energi på at kæmpe mod venstrefløjens fordrejninger af sandheden. Dahls forhold til virkeligheden er imidlertid problematisk, idet han selv fremsætter en række påstande, som er en fordrejning af virkeligheden.

Eksempelvis at "ingen kunne drømme om at afskaffe progressiv beskatning". Faktisk er det et af hans eget partis centrale forslag angående beskatning, idet Liberal Alliance i sit arbejdsprogram går ind for at afskaffe topskatten og gå over til en "flad" skat.

Henrik Dahl hævder tillige, at der er indført ligeløn for mænd og kvinder for samme arbejde. Fra vores kommunale ligestillingsredegørelser kan man se, at det desværre ikke er tilfældet, idet der er markant forskel på, hvor meget mænd og kvinder får ud af de lokale lønpuljer. I min kommune (Faaborg-Midtfyn) får en kvinde kun 56 øre, hver gang en mand får 1 krone. De lokale lønforhandlinger ofte tipper i mænds favør og øger uligheden kønnene imellem. På det private arbejdsmarked er lønuligheden endda langt større.

Han hævder, at den offentlige sektors forbrug vokser år for år (med 0,5 pct.). Det er korrekt, men da det samlede bruttonationalprodukt stiger med typisk 1,5-2 pct., bliver den offentlige sektors andel forholdsvis mindre år for år. Tillige er de forskellige kommuners udbytte af den eksisterende udligningsordning meget forskellig. Det betyder, at der er enorm forskel på kommunernes mulighed for at levere velfærdsydelser. Et forhold, som hans partimedlem (indenrigsminister Ammitzbøll-Bille) ikke har ønsket/evnet at gribe ind overfor. Hvis man i de fattige kommuner kigger på det offentlige forbrug pr. borger over 67 år, er der en markant nedgang i niveauet. Her er uligheden kommunerne imellem markant.

Faktum er, at Danmark desværre er præget af en markant stigende ulighed på grund af nedsættelser af en række ydelser og ovennævnte forhold. Den udvikling er på længere sigt en trussel mod sammenhængskraften i vores land.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce