Danmark

Uligheden er en trussel mod sammenhængskraften

Torben Smith

Fordrejning: Henrik Dahls hovedpåstand i hans indlæg i avisen Danmark 12. februar er, at han som borgerlig politiker bruger meget tid og energi på at kæmpe mod venstrefløjens fordrejninger af sandheden. Dahls forhold til virkeligheden er imidlertid problematisk, idet han selv fremsætter en række påstande, som er en fordrejning af virkeligheden.

Eksempelvis at "ingen kunne drømme om at afskaffe progressiv beskatning". Faktisk er det et af hans eget partis centrale forslag angående beskatning, idet Liberal Alliance i sit arbejdsprogram går ind for at afskaffe topskatten og gå over til en "flad" skat.

Henrik Dahl hævder tillige, at der er indført ligeløn for mænd og kvinder for samme arbejde. Fra vores kommunale ligestillingsredegørelser kan man se, at det desværre ikke er tilfældet, idet der er markant forskel på, hvor meget mænd og kvinder får ud af de lokale lønpuljer. I min kommune (Faaborg-Midtfyn) får en kvinde kun 56 øre, hver gang en mand får 1 krone. De lokale lønforhandlinger ofte tipper i mænds favør og øger uligheden kønnene imellem. På det private arbejdsmarked er lønuligheden endda langt større.

Han hævder, at den offentlige sektors forbrug vokser år for år (med 0,5 pct.). Det er korrekt, men da det samlede bruttonationalprodukt stiger med typisk 1,5-2 pct., bliver den offentlige sektors andel forholdsvis mindre år for år. Tillige er de forskellige kommuners udbytte af den eksisterende udligningsordning meget forskellig. Det betyder, at der er enorm forskel på kommunernes mulighed for at levere velfærdsydelser. Et forhold, som hans partimedlem (indenrigsminister Ammitzbøll-Bille) ikke har ønsket/evnet at gribe ind overfor. Hvis man i de fattige kommuner kigger på det offentlige forbrug pr. borger over 67 år, er der en markant nedgang i niveauet. Her er uligheden kommunerne imellem markant.

Faktum er, at Danmark desværre er præget af en markant stigende ulighed på grund af nedsættelser af en række ydelser og ovennævnte forhold. Den udvikling er på længere sigt en trussel mod sammenhængskraften i vores land.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Vognmændene er klar til at gøre transporten mere grøn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Sport

Riis har lukket Handbergs cykelhold: Det er vemodigt, men jeg er på ingen måde overrasket

Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Tophistorier

Lemvig

Viceforstander takker af efter 37 år

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

HB For abonnenter

HB videre efter overtids-drama: Én kamp fra at indløse billet til jyllandsserien

112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Annonce