Læserbrev

Ulv. Hvad er det, der sker i Stråsø?

Ole Pedersen. Privatfoto

Debat: Der har været meget stille i lang tid omkring ulve i Stråsø. Man kan spørge sig selv, om der ikke var unaturligt stille? Der var jo et ulvepar, som fik hvalpe, og selv om der er redegjort for seks af hvalpene, er det bemærkelsesværdigt, at alfaparret og to hvalpe er forsvundet sporløst. Normalt forsvinder unge raske ulve ikke i den blå luft. Det giver stof til eftertanke.

Rent faktisk er der kommet et nyt ulvepar til Stråsø. De ankom en gang i slutningen af 2018. I lang tid var det ikke noget offentligheden vidste noget om, simpelthen fordi de udelukkende levede af vilde dyr. Mærkeligt nok begyndte ulvene at angribe får, få dage efter det blev offentliggjort at der var ulve i Stråsø.

Der har været mange teorier fremme om årsagen til, at angrebene startede lige præcis, da det var kendt, at der var ulve i Stråsø - lige fra fårene blev sat ud som lokkemad, angiveligt for at fåreavlerne kan få udbetalt erstatning, og samtidig sætte ulvene i et dårligt lys, til sabotage af hegn.

Det første angreb var hos Storålam. Det kostede 25 får livet. Endnu er der ikke kommet resultat fra DNA prøverne, så det er ikke muligt at være sikker på, at det er ulve der står for angrebet. Men der er flere ting der peger i retning af, at det er ulven, der har været på spil.

Hvis det er ulv, eller ulve, er det store spørgsmål, om det er ulven, der rent faktisk er skurken, eller om det er fåreavleren, der mere eller mindre bevist har sat får ud i en fold, hvor man kunne forudsige, at risikoen for et ulveangreb var overhængende.

Folden, som ikke havde været i brug i lang tid, blev taget i brug få dage efter offentliggørelsen af ulvens tilstedeværelse i området, og var alt andet end egnet til at holde ulve ude.

Et spørgsmål, der melder sig er, hvorfor blev netop denne fold, der ligger mest udsat, taget i brug, kun få dage efter det var offentlig kendt, at der var ulve i området.

Folden var behæftet med flere yderst kritisable fejl:

  • Der var klippet et 90x90 cm stort hul i hegnet
  • Hegnet var undergravet flere steder,
  • Der var ikke hegn mod åen. En å er ikke en forhindring for en ulv
  • Nederste strømtråd var overbegroet flere steder
  • Øverste strømtråd var defekt og hang ned over trådhegnet, og var således kortsluttet og dermed reelt uden strøm

Med andre ord var folden på ingen måde egnet til får, når der var ulve i området. Fejlene var så mange, at det rejser spørgsmålet om, hvorvidt fåreavleren overhovedet var interesseret i at beskytte sine får.

Yderligere må det påpeges, at hullet i hegnet blev betegnet som hærværk. Hvorfor er dette hærværk ikke meldt til politiet?

Et andet spørgsmål er om fåreavleren har overtrådt Dyreværnslovens §1, som siger: ” Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

20 dage senere kom et nyt angreb. Denne gang mistede 30 får og lam livet på Lystbækgård. Også her må det konstateres, at synderen ikke er ulven, uanset DNA prøverne skulle vise, at det er ulve, der har været på spil. Endnu en gang er det hegnet, den er gal med. En måling viser, at der langt fra er de 6000 volt, som er foreskrevet til ulvesikring. Spændingen var helt nede omkring 1000 volt

Desværre kan man fortsætte i en uendelighed, med disse defekte, eller uegnede hegn.

Faktum er, at der ikke er dræbt et eneste får i Danmark, som gik bag et funktionsdygtigt ulveafvisende hegn.

Lokale journalister råber problemulv. Her mangler noget viden om ulven og normal ulveadfærd. Ligesom der mangler dybdeborende journalistik i forbindelse med omstændighederne ved angrebene. Det virker meget overfladisk blot at gribe til pennen og udråbe ulven/rovdyret til skurken uden at bore i, hvad der egentlig er sket og hvorfor. Det er ikke redelig journalistik, men ren og skær populisme.

Rent faktisk er ordet ”problemulv” en betegnelse, som ikke indgår i nogen form for lovtekst, men udelukkende et begreb opfundet af folk der ønsker at få adgang til at skyde ulve.

Den eneste mulighed der er for at få tilladelse til at regulere/skyde en ulv inden for rammerne af Habitatdirektivet, i forbindelse med angreb på husdyr, er i henhold til Artikel 16 som indledningsvis siger: ” Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning”. Så længe der ikke anvendes funktionsdygtige ulveafvisende hegn, er denne betingelse ikke opfyldt, og det vil i praksis ikke være muligt at få en tilladelse til at regulere ulven.

De samme lokale journalister efterlyser ”klare regler" på reglerne for regulering af ulv. Reglerne er krystalklare. Til dato har der ikke været et eneste tilfælde, hvor det ville være muligt for at få tilladelse til at regulere ulve, da der findes anden brugbar løsning i form af funktionsdygtige ulveafvisende hegn.

Uden ulveafvisende funktionsdygtige hegn, ingen ”problemulv”.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce