Læserbrev

Ulv. Hvad er det, der sker i Stråsø?

Ole Pedersen. Privatfoto

Debat: Der har været meget stille i lang tid omkring ulve i Stråsø. Man kan spørge sig selv, om der ikke var unaturligt stille? Der var jo et ulvepar, som fik hvalpe, og selv om der er redegjort for seks af hvalpene, er det bemærkelsesværdigt, at alfaparret og to hvalpe er forsvundet sporløst. Normalt forsvinder unge raske ulve ikke i den blå luft. Det giver stof til eftertanke.

Rent faktisk er der kommet et nyt ulvepar til Stråsø. De ankom en gang i slutningen af 2018. I lang tid var det ikke noget offentligheden vidste noget om, simpelthen fordi de udelukkende levede af vilde dyr. Mærkeligt nok begyndte ulvene at angribe får, få dage efter det blev offentliggjort at der var ulve i Stråsø.

Der har været mange teorier fremme om årsagen til, at angrebene startede lige præcis, da det var kendt, at der var ulve i Stråsø - lige fra fårene blev sat ud som lokkemad, angiveligt for at fåreavlerne kan få udbetalt erstatning, og samtidig sætte ulvene i et dårligt lys, til sabotage af hegn.

Det første angreb var hos Storålam. Det kostede 25 får livet. Endnu er der ikke kommet resultat fra DNA prøverne, så det er ikke muligt at være sikker på, at det er ulve der står for angrebet. Men der er flere ting der peger i retning af, at det er ulven, der har været på spil.

Hvis det er ulv, eller ulve, er det store spørgsmål, om det er ulven, der rent faktisk er skurken, eller om det er fåreavleren, der mere eller mindre bevist har sat får ud i en fold, hvor man kunne forudsige, at risikoen for et ulveangreb var overhængende.

Folden, som ikke havde været i brug i lang tid, blev taget i brug få dage efter offentliggørelsen af ulvens tilstedeværelse i området, og var alt andet end egnet til at holde ulve ude.

Et spørgsmål, der melder sig er, hvorfor blev netop denne fold, der ligger mest udsat, taget i brug, kun få dage efter det var offentlig kendt, at der var ulve i området.

Folden var behæftet med flere yderst kritisable fejl:

  • Der var klippet et 90x90 cm stort hul i hegnet
  • Hegnet var undergravet flere steder,
  • Der var ikke hegn mod åen. En å er ikke en forhindring for en ulv
  • Nederste strømtråd var overbegroet flere steder
  • Øverste strømtråd var defekt og hang ned over trådhegnet, og var således kortsluttet og dermed reelt uden strøm

Med andre ord var folden på ingen måde egnet til får, når der var ulve i området. Fejlene var så mange, at det rejser spørgsmålet om, hvorvidt fåreavleren overhovedet var interesseret i at beskytte sine får.

Yderligere må det påpeges, at hullet i hegnet blev betegnet som hærværk. Hvorfor er dette hærværk ikke meldt til politiet?

Et andet spørgsmål er om fåreavleren har overtrådt Dyreværnslovens §1, som siger: ” Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

20 dage senere kom et nyt angreb. Denne gang mistede 30 får og lam livet på Lystbækgård. Også her må det konstateres, at synderen ikke er ulven, uanset DNA prøverne skulle vise, at det er ulve, der har været på spil. Endnu en gang er det hegnet, den er gal med. En måling viser, at der langt fra er de 6000 volt, som er foreskrevet til ulvesikring. Spændingen var helt nede omkring 1000 volt

Desværre kan man fortsætte i en uendelighed, med disse defekte, eller uegnede hegn.

Faktum er, at der ikke er dræbt et eneste får i Danmark, som gik bag et funktionsdygtigt ulveafvisende hegn.

Lokale journalister råber problemulv. Her mangler noget viden om ulven og normal ulveadfærd. Ligesom der mangler dybdeborende journalistik i forbindelse med omstændighederne ved angrebene. Det virker meget overfladisk blot at gribe til pennen og udråbe ulven/rovdyret til skurken uden at bore i, hvad der egentlig er sket og hvorfor. Det er ikke redelig journalistik, men ren og skær populisme.

Rent faktisk er ordet ”problemulv” en betegnelse, som ikke indgår i nogen form for lovtekst, men udelukkende et begreb opfundet af folk der ønsker at få adgang til at skyde ulve.

Den eneste mulighed der er for at få tilladelse til at regulere/skyde en ulv inden for rammerne af Habitatdirektivet, i forbindelse med angreb på husdyr, er i henhold til Artikel 16 som indledningsvis siger: ” Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning”. Så længe der ikke anvendes funktionsdygtige ulveafvisende hegn, er denne betingelse ikke opfyldt, og det vil i praksis ikke være muligt at få en tilladelse til at regulere ulven.

De samme lokale journalister efterlyser ”klare regler" på reglerne for regulering af ulv. Reglerne er krystalklare. Til dato har der ikke været et eneste tilfælde, hvor det ville være muligt for at få tilladelse til at regulere ulve, da der findes anden brugbar løsning i form af funktionsdygtige ulveafvisende hegn.

Uden ulveafvisende funktionsdygtige hegn, ingen ”problemulv”.

0/0
Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Politik. Vi har brug for en bedre seniorførtidspension

Læserbrev

Terror. Tre danske søskende dræbt i Allahs navn

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

I løbet af sommerhalvåret kan vi glæde os over et væld af festivaler og andre af de mange kulturelle arrangementer, der er på programmet i alle de tre nordvestjyske kommuner. Det betyder så også, at der er rift om publikum, og mange af arrangørerne må kæmpe en sej kamp for at få sponsorerne til at bakke om arrangementerne. Hvordan sælger du for eksempel et sponsorat til en festival med navne som Elias Boussnina, Fraads, Anya, Elba, Namunel, Elijah Okello og Rare Cigarettes på plakaten? Arrangørerne af Sub Festival 2019 i Holstebro måtte erkende, at det var svært. De er unge. De repræsenterer det nye, den lidt skæve tilgang til tingene, og som de selv bemærkede det i onsdagsudgaven af din avis, leverer de hverken rødvin eller kamsteg til sponsorerne på slagterigrunden i Holstebro, når festivalen løber af stablen på lørdag. De måtte derfor erkende, at erhvervslivets sponsorer begyndte at vende festivalen ryggen. Sponsorerne foretrækker det sikre. De vil gerne forkæles og få umiddelbar udbytte af at støtte et arrangement eller for den sags skyld en af de mange foreninger og de mange sportsklubber, der er afhængig af sponsorernes velvilje. Noget for noget - og som udgangspunkt må det være rimeligt for alle parter, at der på den måde bliver indgået en kontrakt om at få det bedst mulige ud af støtten på begge sider af bordet. Og det viser sig nu, at Jyden i Bur heldigvis kan se et potentiale i at støtte de unge og deres festival i Holstebro. Ikke for at kapre kunder. Som leverandør af staldløsninger til især svine-landbrug over hele verden, vil der ikke være mange af stamkunderne til stede på festivalen, og festivalgæsterne vil heller ikke ringe virksomhedens produktionsleder op med en ordre på mandag. Der er noget helt andet på spil, og vi kan kun lette på hatten og kippe med flaget for direktionen hos Jyden for at have indset, at det på længere sigt vil være de unge, der skal trække læsset, og at de fortjener både opbakning og anerkendelse for alt det, de sætter i værk. Ikke bare for deres egen skyld, men helt fundamentalt for at give dem lyst til at blive i området, hvor der bliver brug for deres indsats over en meget bredere front.

Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Læserbrev

Ældrepleje. Boller uden gær - nej vel, kære politikere?!

Læserbrev

Politik. På togtur med Søren Gade

Annonce