Læserbrev

Ulve. Èt at læse, noget andet at forstå, Erik Poulsen

Debat: Fælles for begge de seneste ulveangreb på får har det tilfælles, at der stort set ingen indhegning var.

Angrebene på Råstedvej havde slet intet hegn ned til Lille Å, og angrebene hos mekaniker Morten Thøgersen i 2017, 2018 og 2019 skyldtes helt utilstrækkelige, såkaldte flytbare hegn. Så i begge tilfælde har der været åbent tag-selv-bord for både hunde og ulve.

Ifølge Miljøstyrelsen var hegnet hos mekaniker Morten Thøgersen ikke sat op efter disse anvisninger ved det angreb, som kostede i alt 33 får, ifølge den gennemgang af hegnet, der blev foretaget på stedet.

"Enkelte steder var der for eksempel en afstand på op mod en halv meter fra nederste tråd til jorden," skriver Miljøstyrelsen i svaret til Holstebro Dagblad (den 4. september).

Ser man på billederne i omtalen af angrebet hos mekaniker Morten Thøgersen i blandt andet (TV 2 den 4. september 2019), (Landbrugsavisen den 2. september 2019), ser man ikke får fra ét angreb, men mere eller mindre fortærede kadaver indsamlet fra flere angreb.

Hvilket kraftigt indikerer manglende opsyn med fårene, og dermed banker en dyreværnssag på døren. Så der skal stilles spørgsmålstegn vedr. udbetalingen af en erstatning for de selvforskyldte tab, hvor myndighederne i stedet bør udstede en bøde, samt forbud mod at holde får. Du, Erik Poulsen, minder uendeligt meget om den sygeligt muslimforskrækkede, nu tidligere DFér, Martin Henriksen, der som du ser ulve, ser muslimer alle steder.

Da du tydeligvis ikke forstår naturen, har du heller ikke evnet at forstå sigtet med de grønne organisationers anbefaling til miljøminister, Lea Wermelin. Der omhandler en hel ændring af Naturstyrelsen, så den bliver bemandet med mennesker, der har en helstøbt naturfaglig indfaldsvinkel til forvaltningen af den fælles natur.

Det er nemlig ikke tilfældet i dag. Ulven er ikke hele naturen, men så afgjort en vigtig del af naturens selvforvaltning. Og det er den udvikling vi skal have i en tid, hvor den hele biodiversitet er i særdeles alvorlige problemer. Det kan få den konsekvens, at staten eksproprierer store landarealer, for eksempel hele ulvezonen, med det sigte at skabe sammenhængende urørte klimaskove, hvor arterne kan etablere sig på naturens præmisser, og det vil sige ingen jagt. Og skal der overhovedet være får i området, skal det være lovbestemt med ulvesikre indhegninger.

Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce