Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Fåreskrig og hestevrinsk

Debat: I et læserbrev i Dagbladet den 2. oktober vil Vibeke Eis belære os om, at vi bare skal gå ind i hjernen på et rovdyr og se hvad der foregår.

Det er utroligt, at de landmænd, som har problemet, skal læse sådan noget vrøvl. Selvfølgelig ser ulven får og ponyer som mulige byttedyr, det er netop derfor, vi ikke skal have ulve i Danmark.

Efter Vibeke Eis mening så kan vi bare sætte ulvehegn op, det vil betyde, at vi stort set her i Vestjylland ikke kan bevæge os rundt på statens arealer på grund af ulvehegn.

Landmanden med fårene har en forpligtigelse overfor Staten med afgræsning af hede arealer og mange skovarealer, også steder som alle mennesker kan bruge til søndagsudflugt.

Prøv at bevæge dig ned Kongenshus hede og se de mange får, som gør nytte med afgræsning af heden. Hvis der bliver sat ulvehegn op, er der ingen adgang for mennesker.

VE skriver, at hegnet bør efterses dagligt. Det er svært, hvis man har mange hundrede får fordelt i mange folde rundt omkring i Vestjylland. Man har fornemmelsen af, at det er ulvespottere, som ødelægger hegnet for at sikre ulven kan finde føde. De bevæger sig ude i de samme områder.

Det kan undre, at vi slet ikke hører Dyreværnsforeningen i sagen om de mange frygtelige drab på uskyldige husdyr. Hvis der bliver kørt et rådyr eller et anden dyr ihjel i trafikken, og man ikke kan finde dem, så sender man en schweisshund ud for at aflive dyret. Men med husdyrene er det åbenbart ligegyldigt.

Lad os få de ansvarlige politikere på banen, så vi engang for alvor kan få gjort op med ulvens hærgen blandt vore husdyr.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Fup eller fakta, Mette Frederiksen?

Debat: Statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget, var ikke blot en tale til tingets medlemmer, men også en tale til hele det danske folk. En politisk tale, der lovede meget, men fattig på konkrete bud på, hvordan de mange valgløfter skal indfries. Og på trods af hendes løfter om bedre uddannelse, sundhed og pleje, var løfterne ikke ledsaget af konkrete løsningsforslag. I løbet af den lange tale fokuserede hun på en lang række samfundsproblemer blandt andet stressede sygeplejersker, langsommeligt politi og jammerligt skattevæsen, men returnerede 34 gange til ordet tillid. Med en dyster tone påstod hun, at ”tilliden slår revner”. Og hvor har hun ret! Tilliden mellem vælgerne og politikerne er på vågeblus. Men det var vist ikke det, hun tænkte på. Det hun påstod var, at danskernes tillid til hinanden er svækket, og at vi stoler mindre på hinanden end tidligere. På Folketingets åbningsdag sad den måbende danske befolkning og lyttede, mens landets statsminister og førstedame stod og talte Danmark ned, ned, ned - og i uoverensstemmelse med sandheden, ”mens statsministertoget drønede forbi ARNE”, der troede at det var hans tur! Sagen er nemlig, at den nyeste forskning viser, at danskernes tillid til hinanden er steget fra 52,7 procent i 1955 til 77,4 procent i 2017 (European Values Study 1017 ), hvilket afslører statsminsterens uvidenhed eller forsøg på at manipulere med det danske folk. Det skaber ikke just tillid til den nye statsminister. Og det på trods af delkonklusionerne i forskningsresultaterne, der viser, at folk et højere uddannelsesniveau og homogene boligområder skaber højere tillid, mens et lavere uddannelsesniveau, blandede etniske boligområder og folk med indvandrerbaggrund trækker i modsat retning. Med en omskrivning Poul Nyrups kliché ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”, stiller hun elegant det retoriske spørgsmål ”Kan vi ikke finde en bedre balance?” Jo, det kan sagtens, hvis Mette Frederiksen finder en bedre balance mellem Fup og Fakta, når hun står på Folketingets talerstol.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce