Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Triste tal for angreb mod husdyr

Debat: Ulveatlas.dk har netop offentliggjort de seneste tal for angreb på husdyr, bekræftet via DNA prøver.

Af oversigten fremgår at der i 2017 var 15 angreb i områder med revirhævdende ulvepar eller ulvekobler.

I 2018 var der 18 angreb og i år har der indtil 25. september været 19 angreb. Vi kan derfor forvente det samlede antal angreb ved årets udgang, vil være væsentligt højere end set i tidligere år.

Der er som bekendt kun et revirhævdende ulvepar i Jylland, de omtalte angreb må således alle være sket i Stråsøområdet.

Denne udvikling er stærkt bekymrende, da det til trods for etablering af forstærkede hegn om folde med naturplejefår (lavet efter de af Naturstyrelsen krævede specifikationer, må man formode) ikke er lykkedes at nedbringe antallet af angreb. To forhold skal yderligere bemærkes: Naturstyrelsen har gentagende gange sagt sikrede hegn virker, og at der hidtil i alle tilfælde er udbetalt erstatning for de mistede dyr.

Men begge dele kan ikke være rigtigt, for at erstatning kan udbetales til ejer, er det et krav ved angreb i ulvezonen, at hegnet er korrekt vedligeholdt og funktionsdygtigt.

Dette må således gælde for alle folde, der er angrebet. Men hegn ses ikke at have nogen effekt, idet antallet af angreb tydeligvis stiger. Dette misforhold savnes der en forklaring på fra Naturstyrelsen.

Hvis vi sammenligner os med andre europæisk lande, er Danmark blandt et af de suverænt dårligste til at beskytte vores husdyr mod ulv, idet tab pr. ulv er på niveau med lande som Norge og Frankrig, som i stor udtrækning slet ikke anvender forstærkede hegn og har langt vanskeligere betingelser for at hegne end vi har. De to lande har den suverænt højeste tabsrate til ulv i Europa (John D. C. Linnell, rapport fra EU's landbrugsagentur, August 2018).

Opgaven med at beskytte vores husdyr i Stråsø-området forekommer overskuelig, idet langt hovedparten af angreb sker i den udpegede ulvezone. Endelig siger alle erfaringer fra udlandet at en fold, der en gang er blevet angrebet, vil blive angrebet igen (og igen og igen). Det er således de folde, der én gang er blevet angrebet, der skal sikres. Fra svenske undersøgelser ved man, der er halvtreds gange større chance for, at en fold, der én gang er angrebet, vil blive angrebet igen, i forhold til en fold der ikke har været angreb på.

Ansvaret for forvaltning af vores ulve påhviler Naturstyrelsen, som passende kunne svare på, hvorfor vi de sidste tre år er blevet dårligere til at hegne mod ulv, hvorfor der stadig er folde i ulvezonen, der ikke har forstærkede hegn, og hvorfor der udbetales erstatning ved gentagende angreb bag ikke vedligeholdte og forstærkede hegn?

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Lemvig

Bøderegn over tre unge mænd

Annonce