Annonce
Læserbrev

Ulven. En håndgranat i vores landskab

Debat: Natten til søndag og mandag har to fåreavlere i den vestjyske ulvezone mistet henholdsvis 33 og fem får ved rovdyrangreb, som utvivlsomt viser sig at være den hidtil værste ulve-massakre på husdyr i Danmark. Det beskæmmende er, at begge fåreavlere før har oplevet voldsomme, dokumenterede ulveangreb, og nu forståeligt nok står med overvejelserne om, om de – i lighed med andre i området - helt skal holde op med at have husdyr. For de får ingen brugbar hjælp fra myndigheder og politikere.

Ulve-venner beskylder tværtimod fåreavlere for at være ”dyremishandlere”, fordi de ikke har sikret, at ulven kan hoppe over hegnet. De såkaldte ulvesikre hegn, som både her i landet og udlandet har vist sig at være en uholdbar løsning, er ikke desto mindre uønsket af de grønne naturorganisationer, som anpriser ulvens nye tilstedeværelse.

Organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace har gennem Det Grønne Kontaktråd for nylig anbefalet Naturstyrelsen, om man helt opgiver traditionel naturpleje med får på vores heder og andre sårbare naturarealer, fordi ”ulvesikre hegn om fåreafgræssede statslige naturområder betyder, at ulv holdes ude af sådanne områder”.

Det er klar tale fra de 13 grønne organisationer, der tydeligt signalerer, at de ser ulven som nøglen til en revolution i vores kulturlandskab. Ulvens tilstedeværelse ses som en fantastisk håndgranat, der helt frit skal kastes ind i naturen, og man er villig til at opgive den nødvendige naturpleje med får samt nogle af de friluftsoplevelser, som rigtigt mange borgere og gæster i vores natur sætter pris på. I samme notat anbefaler Det Grønne Kontaktråd for eksempel, at man forbyder orienteringsløb i områder med ulv.

Jeg er slet-slet ikke enig i dette rewilding-eksperiment, som de grønne organisationer i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet forsøger at snige igennem vores politiske system. Men hvis løsningen er at frede ulven på statens arealer og droppe naturpleje med får, så må den logiske konsekvens være, at husdyrholdere samtidigt får mulighed for at forsvare deres får, kvæg og heste mod rovdyret på deres egen jord.

Den nye miljøminister Lea Wermelin er under alle omstændigheder nødt til at gøre noget effektivt ved de problemulve, der gentagne gange angriber husdyr. Det nye ulvekobbel, som i disse dage er i gang med at oplære tredje generation i blodrus på vestjyske husdyr, burde være bortreguleret allerede i foråret, da ulveparret gennemførte lignende massakrer i området.

Aktuelt handler det om at gøre som tyskerne: Giv øjeblikkeligt tilladelse til bortregulering af ulve, der gentagne gange angriber husdyr. Aktuelt jager man i Slesvig-Holsten for eksempel en danskfødt bror til hunulven i det vestjyske kobbel.

Giv samtidigt gennem EU klar opbakning til det europæiske krav om, at ulve og andre rovdyr som guldsjakal kan skydes, når de nærmer sig husdyr. Ulven skal fredes, hvor den er velkommen, og jages hvor den er uønsket.

Annonce
Arkivfoto fra et af de to seneste angreb: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Fiskere fejrer jubilæum

Leder For abonnenter

Pisk løser ikke lægemangel

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er vågnet op. Det er gået op for ham, at udfordringen med mangel på praktiserende læger mange steder i landet truer såvel borgernes tryghed som deres reelle sundhed. Derfor foreslår han tjenestepligt til nyuddannede læger, som således i en periode skal tvinges ud i lægegerning, hvor der er behov for dem. Ikke overraskende skydes det forslag ned fra flere sider. Det har da også mest af alt karakter af desperation, når ministeren kommer med sådan et forslag. Det ville måske nok sikre en basal lægedækning, men de negative konsekvenser af sådan en løsning ville langt overstige gevinsten. Tjenestepligt til unge læger ville betyde, at man i områderne længst væk fra sygehusene måtte tage til takke med gennemrejsende, nyuddannede læger, som mod deres lyst var placeret der. Udskiftningen ville være enorm, og trygheden for patienterne ville være ikke eksisterende. Det er ikke en tilfredsstillende løsning. Centraliseringen på sundhedsområdet har utvivlsomt sat endnu mere fart på en uheldig udvikling, hvor lægerne fravælger yderområderne. Da hospitalerne var flere og landet geografisk var bedre dækket ind, blev lægerne ofte i det område, hvor de var blevet uddannet. Altså bredt fordelt. Den effekt kan ministeren ikke regne med at efterligne ved at tvinge de læger, der under uddannelsen har etableret sig i de største byer og fået netværk og måske familie der ved at tvinge dem væk i en periode bagefter. Der er ikke en simpel løsning på problemet. Men det er et problem, som skiftende regeringer har været med til at skabe med centraliseringer, og vi har langt fra set den fulde effekt af det endnu. Så ministeren har helt ret i, at der skal ske noget drastisk, hvis man skal afhjælpe et samfundsproblem. I første omgang handler det vel om at uddanne læger nok, så der i det mindste ikke er mangel på dem generelt. Derfra er ministeren så klar til at bruge pisken for at løse problemet. Men måske skulle regeringen prøve med en enkelt gulerod først. Find en holdbar løsning ved at gøre det attraktivt at være læge i yderområderne.

112

Fællesskur i flammer lørdag morgen

Annonce