Annonce
Læserbrev

Ulven. Får er omvandrende madpakker

Debat: Fornylig blev vi igen vidne til at ulv (hvis det er ulv) kom ind i en fårefold og dræbte nogle får. Frygteligt for landmanden for 3. gang at opleve det, og det kunne have været undgået.

Allerede i 2014 kom forvaltningsplanen for ulv og ved denne lejlighed blev der sendt besked ud til samtlige fåreavlere i ulveområdet, at det var forventeligt, at ulve ville tage får. Derfor overrasker det ikke nogen, at det er sket igen. Det må man forvente når man bor i ulvezonen.

Når man ved det, så er det nogens ansvar, at ulven ikke kommer ind til fårene. Der er to muligheder: Enten sætter man hegn op i ulvezonen der virker. Vi ved fra Tyskland, at rovdyrafvisende hegn gør det. Hvis ikke der kan sættes ordentlige hegn op, fordi det er afpudsning af marker, så skal får slet ikke forekomme i områder med ulv. Ulven er totalfredet og står i Habitatsdirektivet som bilag IV dyr og er totalfredet, med god grund.

Der er nogle der har ansvaret fo,r at der er sket angreb igen, og for at slå det fast med syvtommersøm, så er det ALDRIG ulvens ansvar. Den er et dyr, der styres af instinkter, og får er omvandrende madpakker, der er blevet så indavlet, at deres naturlige flugtinstinkter er blevet afløst af adfærd, hvor de klumper sig sammen. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til rovdyr.

Som reglerne er i dag kan man få tilskud til at sætte ulvesikkert hegn op, og det skal laves om til, at man som fåreavler kan få hele sin udgift til hegn dækket. Hvis det er umuligt med hegn, skal der ikke forefindes får.

Naturstyrelsen skal meget mere håndfast stille krav til de landmænd, der lejer statens arealer, og hvis kravet om hegn ikke overholdes, så ingen erstatning. Vi har som forening været ude og tjekke hegn flere gange, og det er stadig visse steder ganske uacceptabelt, at de ikke bliver vedligeholdt i ulvezonen. Måske skal der laves en brigade, der kan hjælpe med at holde undertråden fri af vegetation, måske skal der lægges plastik, så der ingen vegetation er. Ulve kravler som regel under hegn fremfor at hoppe over.

I stedet for som der står i en pressemeddelelse fra Dansk fåreavl fra 2017, at det skal være muligt at skyde en ulv, der går på får, så skal der findes andre løsninger i Dansk fåreavl. Hvor har I været i forhold til de landmænd, der har haft brug for hjælp ved angreb på deres dyr? Kom med nogle konstruktive forslag til jeres medlemmer og støt dem i deres kamp for dækning af udgifter til hegn.

Hvis Naturstyrelsen ikke kan overholde beskyttelsen af ulven, som de er forpligtet ved at stille krav til landmændene, så må Miljøstyrelsen på banen. Der må rettes henvendelse til dem om at sørge for at overholde lovgivningen omkring et fredet dyr.

I sidste ende er det Miljøministeren, der bliver kontaktet og EU, hvis politikerne heller ikke vil overholde gældende lovgivning.

Vi skal finde fælles fodslag i en verden, der har forandret sig, fordi der er kommet et dyr tilbage, som har været væk i 200 år. Det er ikke et dyr, vi ikke kan leve uden, men den er en del af den danske fauna og hører hjemme her. Vi må finde ud af at leve med den, vi har råd til det i nutidens Danmark, og landbruget skal være imødekommende overfor folk, der gerne vil naturen. Vi skatteydere skal støtte økonomisk, så ingen skal gå fra hus og hjem på grund af ulv. Det er en gave til Danmarks natur, at ulven er her, og så må vi løse de problemer, nogle folk har med den uden at skyde. Det er ingen mulighed.

Så kan vi diskutere problemulve, når sådan nogle dukker op. Indtil videre er problemerne skabt af mennesker, der intet ansvar har taget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Fup eller fakta, Mette Frederiksen?

Debat: Statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget, var ikke blot en tale til tingets medlemmer, men også en tale til hele det danske folk. En politisk tale, der lovede meget, men fattig på konkrete bud på, hvordan de mange valgløfter skal indfries. Og på trods af hendes løfter om bedre uddannelse, sundhed og pleje, var løfterne ikke ledsaget af konkrete løsningsforslag. I løbet af den lange tale fokuserede hun på en lang række samfundsproblemer blandt andet stressede sygeplejersker, langsommeligt politi og jammerligt skattevæsen, men returnerede 34 gange til ordet tillid. Med en dyster tone påstod hun, at ”tilliden slår revner”. Og hvor har hun ret! Tilliden mellem vælgerne og politikerne er på vågeblus. Men det var vist ikke det, hun tænkte på. Det hun påstod var, at danskernes tillid til hinanden er svækket, og at vi stoler mindre på hinanden end tidligere. På Folketingets åbningsdag sad den måbende danske befolkning og lyttede, mens landets statsminister og førstedame stod og talte Danmark ned, ned, ned - og i uoverensstemmelse med sandheden, ”mens statsministertoget drønede forbi ARNE”, der troede at det var hans tur! Sagen er nemlig, at den nyeste forskning viser, at danskernes tillid til hinanden er steget fra 52,7 procent i 1955 til 77,4 procent i 2017 (European Values Study 1017 ), hvilket afslører statsminsterens uvidenhed eller forsøg på at manipulere med det danske folk. Det skaber ikke just tillid til den nye statsminister. Og det på trods af delkonklusionerne i forskningsresultaterne, der viser, at folk et højere uddannelsesniveau og homogene boligområder skaber højere tillid, mens et lavere uddannelsesniveau, blandede etniske boligområder og folk med indvandrerbaggrund trækker i modsat retning. Med en omskrivning Poul Nyrups kliché ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”, stiller hun elegant det retoriske spørgsmål ”Kan vi ikke finde en bedre balance?” Jo, det kan sagtens, hvis Mette Frederiksen finder en bedre balance mellem Fup og Fakta, når hun står på Folketingets talerstol.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce