Danmark

Unge er EU-positive men de stemmer ikke

Unge har en positiv interesse i EU, fordi det er EU, der skal løse de problemer, der truer deres fremtid, mener de tre gymnasieelever, fra venstre, Frederik Stie Bjerg, Sidse-Marie Rasmussen og Konrad Skou Sølvsten, der onsdag overværede et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Foto: Flemming Mønster
Ny undersøgelse fra Dansk Industri afslører et paradoks: EU er et vigtigt gode, mener de unge vælgere, som til gengæld holder sig væk fra stemmeurnerne. Avisen Danmark har mødt tre af dem til EU-debatmøde i Ringkøbing.

EU-VALG: Der er to datoer sidst i maj, Ditte-Marie Rasmussen fra Ringkøbing glæder sig til: 24. maj fylder hun 18 år. Det åbner EU-valgdagen 26. maj for hende. Her kan hun ved at afgive sin stemme for første gang omfavne demokratiet, for alvor blive en del af det. Og det har hun tænkt sig at gøre.

- Selvfølgelig. Der er godt nok meget, man som ung ikke ved noget om, hvad EU-politik angår. Men så meget ved jeg da, at EU har stor magt, fordi der træffes nogle store beslutninger, som gælder for os allesammen, sagde hun efter at have hørt på en paneldebat med en række EU-kandidater i en Vestas-farbrikshal i byen.

Den overværede hun sammen med sine to klassekammerater i 2.g på Ringkøbing Gymnasium, Konrad Skou Sølvsten og Frederik Stie Bjerg - og en lang række andre elever fra gymnasiet.

På gymnasiet har de samfundsfag på højt niveau og har dermed en naturlig faible for samfundsforhold og politik, herunder EU. Det har unge generelt kun delvist i holdningen, ikke i stemmeafgivningen.

Det viser en dugfrisk You Gov-undersøgelse fra Dansk Industri, der var medarrangør af valgmødet på Vestas.

Undersøgelsen, der omfatter aldersgruppen 20-36 år, viser, at unge i langt overvejende grad er positivt stemt over for EU, langt mere end ældre generationer. Til gengæld deltager de ikke i samme omfang i valgene som ældre vælgere.

44 procent af unge på gymnasial uddannelsesniveau er EU-positive, mens kun 16 procent er negative - og så er der de mange neutrale midtimellem. 60 procent af dem har således en holdning til EU.

Men ved EU-valget for fem år siden afgav 49,4 procent af de 18-årige deres stemme og kun 39,4 procent af de 19-21 årige. De kunne end ikke leve op til valgaktiviteten hos dem i den modsatte ende af aldersskalaen, de 80-89 årige, som for 49,7 procents vedkommende begav sig til valgurnerne.

Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative

Frederik Stie Bjerg, gymnasieelev, Ringkøbing.

Fremtiden på spil

For de tre klassekammerater kommer tallene ikke som en overraskelse.

- Unge er positive over for EU, fordi nogle problemer trænger sig på og har betydning for vores fremtid, især klimaet. Langt de fleste ved godt, at det kan vi ikke løse selv, det skal ske i fællesskabet i EU og for så vidt sammen med alle andre lande i Verden, sagde Konrad Skou Sølvsten.

Frederik Stie Bjerg mener, at der også er en forklaring, der knytter sig til historiens gang.

- Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative. Vi har heller ikke andre livserfaringer, har ikke været på arbejdsmarkedet og har på den måde en helt anden tilgang til det, sagde han.

Manglende viden

Det er denne manglende erfaring, som hæmmer lysten til at stemme, mener de.

- Vi lærer en del om EU, fordi vi har valgt samfundsfag på højt niveau, men ellers har vi som unge ikke nået at lære så meget om det. EU rummer mange ting, der er svære at forstå. Vi kan bare tage debatten i dag, hvor vi har let ved at forholde os til klima-diskussionen, men når det kommer til arbejdsmarkedsstof, er der mange begreber, mindstelønsregler og den slags, vi ikke forstår os på, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Netop derfor er det vigtigt, mener de, at overvære debatter som den på Vestas.

- Det var fedt at få indblik i alt det, der er svært at forstå. Og så var det opløftende at se og høre, at politikerne faktisk kan og vil samarbejde. De har forskellige syn på tingene, men er indstillet på at løse problemerne. Så vil jeg i øvrigt sige, at det er, måske især når man er ung, spændende at høre andre synspunkter end dem, man selv har eller tror, man har, sagde Konrad Skou Sølvsteen.

- Ja, jeg er da kommet i tvivl. Inden mødet lå min sympati omkring SF og de radikale. Men nu hørte jeg Mette Bock fra Liberal Alliance servere nogle fornuftige synspunkter, som jeg ikke tidligere har tænkt på. Hun er jo så et stykke fra, hvor jeg står politisk, men det er godt med nogle nuancer, der er med til at give viden, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Unge og EU

Dansk Industri har undersøgt holdningen til EU i aldersgruppen 20-36 år.

40 procent ser positivt på EU - 16 procent er negativt stemte. Resten forholder sig neutrale.

Unge med eller på en lang videregående uddannelse er mest positive, 48 procent, 16 procent er negative.

Unge med grundskole er for 22 procents vedkommende positive, 19 procent negative - størsteparten forholder sig dermed neutrale.

89 procent af de adspurgte mener, at det er EU, der spiller en afgørende rolle i løsningen af klima-og miljøudfordringerne, 73 procent peger også på indvandring som et væsentligt indsatsområde for EU.

Ved seneste EU-valg stemte 56,5 procent af alle danskere med valgret. Lavest valgdeltagelse havde aldersgruppen over 90 år, men ellers dannede de 19-21 årige bundproppen med 39,4 procents valgdeltagelse. De 60-69 årige toppede med en valgdeltagelse på 69 procent.

Kilde: Dansk Industri/You Gove

Debatten gav indsigt

Et par timer i stue, i dette tilfælde i fabrikshal, med politikerne er i sig selv med til at hjælpe forståelsen på vej.

- Det giver mere nærhed end at se dem i tv. Det giver en større forståelse af, hvad de mener og står for, sagde Frederik Stie Bjerg.

Politikerpanelet, der gjorde de tre unge lidt klogere og lidt mere indsigtsfulde i EU-stoffet bestod af Jeppe Kofod (S), Morten Helveg (R), Mette Bock (LA), Linea Søgaard-Lidel (V), Anders Vistisen (DF), Karin Rohr Genz (Alt.), Lasse Bork Schmidt (K), Sabrina Louise Christiansen (EL) og Åge Staun (Folkeb. m. EU).

EU-debatmøder som dette på Vestas i Ringkøbing er med til at give unge indsigt, mener nogle af de unge selv. Foto: Jørgen Kirk.
0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Har fået nok af luksuscampister i firhjulstrækkere: Ægtepar nedlægger shelterplads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro For abonnenter

Han havde fjernvarmenettet i hovedet

TTH Herrer

I Mikkel Hansens rige er der kun en konge

HB For abonnenter

Et point var næsten tyveri, men 'Zetter' ville have alle tre

Tophistorier

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Holstebro

Borgerlige vielser vinder over kirkebrylluppet

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Annonce