Danmark

Unge er EU-positive men de stemmer ikke

Unge har en positiv interesse i EU, fordi det er EU, der skal løse de problemer, der truer deres fremtid, mener de tre gymnasieelever, fra venstre, Frederik Stie Bjerg, Sidse-Marie Rasmussen og Konrad Skou Sølvsten, der onsdag overværede et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Foto: Flemming Mønster
Ny undersøgelse fra Dansk Industri afslører et paradoks: EU er et vigtigt gode, mener de unge vælgere, som til gengæld holder sig væk fra stemmeurnerne. Avisen Danmark har mødt tre af dem til EU-debatmøde i Ringkøbing.

EU-VALG: Der er to datoer sidst i maj, Ditte-Marie Rasmussen fra Ringkøbing glæder sig til: 24. maj fylder hun 18 år. Det åbner EU-valgdagen 26. maj for hende. Her kan hun ved at afgive sin stemme for første gang omfavne demokratiet, for alvor blive en del af det. Og det har hun tænkt sig at gøre.

- Selvfølgelig. Der er godt nok meget, man som ung ikke ved noget om, hvad EU-politik angår. Men så meget ved jeg da, at EU har stor magt, fordi der træffes nogle store beslutninger, som gælder for os allesammen, sagde hun efter at have hørt på en paneldebat med en række EU-kandidater i en Vestas-farbrikshal i byen.

Den overværede hun sammen med sine to klassekammerater i 2.g på Ringkøbing Gymnasium, Konrad Skou Sølvsten og Frederik Stie Bjerg - og en lang række andre elever fra gymnasiet.

På gymnasiet har de samfundsfag på højt niveau og har dermed en naturlig faible for samfundsforhold og politik, herunder EU. Det har unge generelt kun delvist i holdningen, ikke i stemmeafgivningen.

Det viser en dugfrisk You Gov-undersøgelse fra Dansk Industri, der var medarrangør af valgmødet på Vestas.

Undersøgelsen, der omfatter aldersgruppen 20-36 år, viser, at unge i langt overvejende grad er positivt stemt over for EU, langt mere end ældre generationer. Til gengæld deltager de ikke i samme omfang i valgene som ældre vælgere.

44 procent af unge på gymnasial uddannelsesniveau er EU-positive, mens kun 16 procent er negative - og så er der de mange neutrale midtimellem. 60 procent af dem har således en holdning til EU.

Men ved EU-valget for fem år siden afgav 49,4 procent af de 18-årige deres stemme og kun 39,4 procent af de 19-21 årige. De kunne end ikke leve op til valgaktiviteten hos dem i den modsatte ende af aldersskalaen, de 80-89 årige, som for 49,7 procents vedkommende begav sig til valgurnerne.

Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative

Frederik Stie Bjerg, gymnasieelev, Ringkøbing.

Fremtiden på spil

For de tre klassekammerater kommer tallene ikke som en overraskelse.

- Unge er positive over for EU, fordi nogle problemer trænger sig på og har betydning for vores fremtid, især klimaet. Langt de fleste ved godt, at det kan vi ikke løse selv, det skal ske i fællesskabet i EU og for så vidt sammen med alle andre lande i Verden, sagde Konrad Skou Sølvsten.

Frederik Stie Bjerg mener, at der også er en forklaring, der knytter sig til historiens gang.

- Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative. Vi har heller ikke andre livserfaringer, har ikke været på arbejdsmarkedet og har på den måde en helt anden tilgang til det, sagde han.

Manglende viden

Det er denne manglende erfaring, som hæmmer lysten til at stemme, mener de.

- Vi lærer en del om EU, fordi vi har valgt samfundsfag på højt niveau, men ellers har vi som unge ikke nået at lære så meget om det. EU rummer mange ting, der er svære at forstå. Vi kan bare tage debatten i dag, hvor vi har let ved at forholde os til klima-diskussionen, men når det kommer til arbejdsmarkedsstof, er der mange begreber, mindstelønsregler og den slags, vi ikke forstår os på, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Netop derfor er det vigtigt, mener de, at overvære debatter som den på Vestas.

- Det var fedt at få indblik i alt det, der er svært at forstå. Og så var det opløftende at se og høre, at politikerne faktisk kan og vil samarbejde. De har forskellige syn på tingene, men er indstillet på at løse problemerne. Så vil jeg i øvrigt sige, at det er, måske især når man er ung, spændende at høre andre synspunkter end dem, man selv har eller tror, man har, sagde Konrad Skou Sølvsteen.

- Ja, jeg er da kommet i tvivl. Inden mødet lå min sympati omkring SF og de radikale. Men nu hørte jeg Mette Bock fra Liberal Alliance servere nogle fornuftige synspunkter, som jeg ikke tidligere har tænkt på. Hun er jo så et stykke fra, hvor jeg står politisk, men det er godt med nogle nuancer, der er med til at give viden, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Unge og EU

Dansk Industri har undersøgt holdningen til EU i aldersgruppen 20-36 år.

40 procent ser positivt på EU - 16 procent er negativt stemte. Resten forholder sig neutrale.

Unge med eller på en lang videregående uddannelse er mest positive, 48 procent, 16 procent er negative.

Unge med grundskole er for 22 procents vedkommende positive, 19 procent negative - størsteparten forholder sig dermed neutrale.

89 procent af de adspurgte mener, at det er EU, der spiller en afgørende rolle i løsningen af klima-og miljøudfordringerne, 73 procent peger også på indvandring som et væsentligt indsatsområde for EU.

Ved seneste EU-valg stemte 56,5 procent af alle danskere med valgret. Lavest valgdeltagelse havde aldersgruppen over 90 år, men ellers dannede de 19-21 årige bundproppen med 39,4 procents valgdeltagelse. De 60-69 årige toppede med en valgdeltagelse på 69 procent.

Kilde: Dansk Industri/You Gove

Debatten gav indsigt

Et par timer i stue, i dette tilfælde i fabrikshal, med politikerne er i sig selv med til at hjælpe forståelsen på vej.

- Det giver mere nærhed end at se dem i tv. Det giver en større forståelse af, hvad de mener og står for, sagde Frederik Stie Bjerg.

Politikerpanelet, der gjorde de tre unge lidt klogere og lidt mere indsigtsfulde i EU-stoffet bestod af Jeppe Kofod (S), Morten Helveg (R), Mette Bock (LA), Linea Søgaard-Lidel (V), Anders Vistisen (DF), Karin Rohr Genz (Alt.), Lasse Bork Schmidt (K), Sabrina Louise Christiansen (EL) og Åge Staun (Folkeb. m. EU).

EU-debatmøder som dette på Vestas i Ringkøbing er med til at give unge indsigt, mener nogle af de unge selv. Foto: Jørgen Kirk.
0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Erhverv

Brian Mikkelsen: EU fortjener også din stemme!

Selv om mediernes sendeflader i disse uger flyder over med nyheder og historier om det forestående folketingsvalg, er der i dag et andet og lige så vigtigt valg, vi ikke må glemme. Over halvdelen af Danmarks lovgivning fastlægges af direktiver og forordninger, som kommer fra EU. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke stemmer vi sender til at repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. I Dansk Erhverv er vi bekymrede for national særlovgivning, som sætter danske virksomheder i en ugunstig konkurrencesituation på det indre marked. Enten på grund af nationale særregler, som gør, at vi ikke kan konkurrere på prisen med europæiske og internationale konkurrenter, eller fordi vores danske virksomheder simpelthen ikke kan få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for for at levere ordrer og fastholde væksten. Uden vækst - ingen velfærd. Så simpelt er det. Det skal vi selvfølgelig have nogle stærke politiske stemmer til at hjælpe med at holde fokus på, når et nyt Europa-Parlament træder sammen efter valget. Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor meget EU betyder for danske virksomheder og dansk økonomi. Det gælder særligt det Indre Marked, hvor varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital kan flyde frit mellem EU-landene. Det Indre Marked er en kæmpe fordel for de danske virksomheder og Danmark som et hele. Vi har været utroligt dygtige til at udnytte mulighederne i den frie bevægelighed, der er inden for EU's grænser, og det er fortsat helt afgørende for dansk erhvervsliv, at det Indre Marked fungerer bedst muligt. Danmarks største eksportmarkeder ligger i EU, og for at vi fortsat er konkurrencedygtige, er det væsentligt, at der ikke er nogen forhindringer for bevægeligheden, og at lande, som bryder vores fælles regler, bliver straffet. Op mod 70 procent af danskerne arbejder i dag i serviceerhverv i modsætning til de klassiske industrierhverv. Det betyder, at service og tjenesteydelser er utroligt vigtige for dansk økonomi. Udvikling af nye produkter, markedsføring, handel, transport eller andre områder, som servicerer mennesker eller virksomheder udgør størstedelen af det danske arbejdsmarked. Derfor mener vi i Dansk Erhverv også, at der er et stort uudnyttet potentiale i at få det Indre Marked for service til at fungere bedre. Det skal vi holde os for øje. Noget andet, som har enorm betydning for Danmarks muligheder for eksport og import, er de frihandelsaftaler, unionen indgår med lande uden for EU. Her har Danmark ligeledes historisk set været god til at udnytte mulighederne og høste gevinsten. Derfor er det også en kæmpe fordel for danske virksomheder, at globaliseringen har været støt stigende over de seneste årtier og fortsat er det. Kun et samlet EU har den tyngde, der skal til for at kunne få gode aftaler hjem med tredjelande – det vil Danmark slet ikke kunne løfte alene. Men når Storbritannien vælger at trække sig ud af EU, og vi samtidig ser tendenser i retning af mere og mere nationalistiske og protektionistiske agendaer blandt lande som for eksempel USA og Rusland, er vi nødt til at råbe vagt i gevær. I Dansk Erhverv vil vi gerne opfordre vores EU-parlamentarikere - eksisterende som nye - til at forsøge at indgå endnu flere frihandelsaftaler, som vi for eksempel senest har gjort det med Japan og Canada. Det er igen utroligt vigtig for dansk økonomi, at vi kan handle så frit som muligt med hele verden. Det arbejde skal fortsættes, så vi kan få flere aftaler og få mulighed for at købe og sælge på flere markeder. Når vi i dag går til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet, er der altså tale om et vigtigt valg, som ikke bør stå i skyggen af det forestående folketingsvalg. Husk det, og giv din mening til kende. Det gør en forskel for dig og Danmark.

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Annonce