Danmark

Unge om alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne: - Det er vores eget ansvar

Arkivfoto: Jens Wognsen

De unge drikker væsentligt mere, når de skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det har fået mange af landets gymnasier til at indføre en alkoholpolitik. Vi har spurgt syv unge mennesker, hvad de mener om alkoholpolitikker på ungdomsuddannel

Cirka 96 procent af landets gymnasier har indført en alkoholpolitik, som de unge skal overholde, hvis de vil være en del af festerne på gymnasierne. Det viser en undersøgelse foretaget af Megafon for Sundhedsstyrelsen i september 2018. Avisen har været på gaden og spurgt de unge, hvad de mener om, at gymnasierne har en alkoholpolitik.

Klara Hemmingsen, 17 år, Nordfyns Gymnasium og Sofie Flye, 17 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Vi skal starte i 2.g i næste uge, og på vores gymnasium er der regler for festerne på skolen. Der bliver ringet hjem, hvis man er for fuld, man må ikke selv have alkohol med, og der bliver ikke serveret andet end øl og Breezer (frugtbaseret alkoholisk drik, red.)

- Jeg synes, at det er en god idé, at der er regler for, hvad der er tilladt til festerne. Det er ikke nær så sjovt, hvis alle er helt væk, fordi de har drukket for meget. Det ødelægger det hele, hvis folk er alt for fulde.

- Man kan godt mærke, at der er nogen, der vælger festerne fra, fordi der er en alkoholpolitik, der begrænser dem, men det gør bare, at vi andre får en federe fest.

Mikkel Birk, 16 år, EUX, Duy Quach, 16 år, Camp 10 og Tobias Bæksteer, 16 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Jeg er først lige startet på EUX i dag, men jeg har indtryk af, at der er nogle regler til festerne. Jeg ved blandt andet, at der kun bliver serveret to øl til dem, der er under 18 år.

- Det er lidt kedeligt, at man ikke kan få lov til at drikke det, man vil. Jeg synes selv, at man skal styre det. Det burde ikke være uddannelsernes opgave at bestemme, hvad man må, og hvad man ikke må til festerne.

Michelle Hansen, 16 år, HHX på Nyborg Gymnasium og Christel Eriksen, 17 år, Tietgen Business

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Selvfølgelig er det fair, at man skal følge de regler, som skolen stiller, men i virkeligheden burde det ikke være nødvendigt, at skolen opstiller regler for det. Man burde selv kunne styre, hvor meget man vil drikke.

- Jeg tror, at der er færre, der dukker op til festerne, hvis der er for mange begrænsninger. Hvis der er for strenge regler på uddannelserne, gør det bare, at man får lyst til at drikke derhjemme i stedet. Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor nogle skoler vælger at ringe til forældrene, hvis man er for fuld - det gør vennerne jo i forvejen, hvis man har det dårligt.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Har fået nok af luksuscampister i firhjulstrækkere: Ægtepar nedlægger shelterplads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Tophistorier

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce