Annonce
Udland

USA-ambassadør vækker vrede med ord om Vestbredden

Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Inden USA's længe ventede forslag til en israelsk-palæstinensisk fred fremlægges, vækker ambassadør ny vrede.

USA's ambassadør i Israel, David Friedman, mener, at Israel har ret til at beholde dele af Vestbredden.

Det siger han i et interview med New York Times, der er bragt lørdag.

- Under visse omstændigheder mener jeg, at Israel har ret til at beholde dele af, men formentlig ikke hele, Vestbredden, lyder det fra ambassadøren.

Med de ord åbner Friedman op for en amerikansk accept af noget, der ikke alene vil være en stor provokation, men også i strid med folkeretten, skriver avisen.

Den israelske fredsgruppe Peace Now kalder Friedman "en trojansk hest for bosætternes højrefløj", og palæstinenserne har omgående fordømt ambassadørens udtalelse.

Det meste af verden betragter de israelske bosættelser på Vestbredden som ulovlige.

Udtalelsen fra den amerikanske ambassadør kommer to måneder efter, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under valgkampen lovede, at han vil begynde at annektere de omstridte jødiske bosættelser på Vestbredden.

Netanyahu sagde i april til israelsk radio, at USA's anerkendelse af Israels suverænitet over Golanhøjderne viser, at det er muligt at annektere bosættelserne på Vestbredden "med en gradvis proces, og jeg foretrækker at gøre dette med amerikansk anerkendelse".

Det er uklart, om ambassadørens udtalelse afslører en del af Trump-administrationens kommende fredsplan for Mellemøsten, skriver nyhedsbureauet AP.

Præsident Donald Trumps svigersøn og rådgiver, Jared Kushner, har gennem længere tid stået i spidsen for arbejdet med en plan for fred mellem israelere og palæstinensere.

Trump har betegnet det som "århundredets aftale", men han har endnu ikke afsløret nogen detaljer om, hvad planen indeholder.

Det har været ventet, at den amerikanske fredsplan skulle præsenteres på en konference i Bahrain senere på måneden. Men i mellemtiden er der udskrevet nyvalg i Israel til afholdelse den 17. september, og det kan forsinke præsentationen af planen.

Palæstinenserne ønsker en stat beliggende på Vestbredden og Gazastriben og med Østjerusalem som hovedstad.

Hidtil har den palæstinensiske ledelse boykottet Kushner og resten af Trumps administration i vrede over, at USA har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce