Annonce
Udland

USA står foreløbig alene med anklage om nyt gasangreb i Syrien

-/Ritzau Scanpix
USA truer styret i Syrien med gengældelse, hvis mistanke om kemisk angreb mod oprørere bliver bekræftet.

USA's mistanke om, at syriske regeringsstyrker har udført endnu et angreb med kemiske våben mod oprørere i Idlib-provinsen i søndags, er indtil videre ikke bekræftet af andre kilder.

- Vi har intet bevis for dette angreb siger Rami Abdulrahman, som leder overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Heller ikke regimemodstandere i gruppen De Hvide Hjelme har oplysninger som helt eller delvist kan bekræfte påstandene om et nyt gasangreb søndag. Gruppen har tidligere anklaget regeringsstyrkerne for at have anvendt giftgas mod oprørskontrollerede områder.

Det påståede gasangreb skal have været et led i Assad-regimets offensiv i og omkring provinsen Idlib. Anklager kommer blandt andet fra Hayat Tahrir al-Sham, en væbnet islamistgruppe, som tidligere var knyttet til al-Qaeda.

USA's udenrigsministerium støttede tirsdag påstandene med flere forbehold.

- Desværre ser vi tegn på, at Assads regime (Syriens præsident, red.) måske har genoptaget brugen af kemiske våben, deriblandt angiveligt et klorinangreb i det nordvestlige Syrien om morgenen 19. maj, hed det i en udtalelse fra Morgan Ortagus, talskvinde for ministeriet.

I erklæringen bliver Bashar al-Assad advaret om konsekvenserne, hvis mistanken om kemisk krigsførelse bliver bekræftet.

- Vi indsamler fortsat informationer om denne hændelse, men vi gentager vores advarsel om, at såfremt Assad-regimet anvender kemiske våben, vil USA og vores allierede reagere omgående med et passende modsvar, sagde Morgan Ortagus.

Kemisk krigsførelse har været forbudt siden 1925, men regimet i Syrien har ifølge flere uafhængige rapporter forbrudt sig mod forbuddet adskillige gange.

Op mod 1400 voksne og børn blev dræbt, da to oprørskontrollerede forstæder til hovedstaden Damaskus i august 2013 blev angrebet med kemiske våben.

Det skete til trods for, at USA's daværende præsident, Barack Obama, havde advaret Assad om, at det amerikanske militær ville træde ind i borgerkrigen i Syrien i tilfælde af kemisk krigsførelse.

Obama undlod i sidste ende at indsætte amerikanske landtropper. Assad accepterede få uger efter angrebet et russisk forslag om, at Syrien skulle opgive sine kemiske våben.

Siden har der været flere meldinger om angreb med giftgasser.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

300 elever dystede i skolebasket

Annonce