Annonce
Udland

USA og Tyrkiet opretter sikker zone i Syrien

DHA/Ritzau Scanpix
Målet med stødpudezone er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits.

Et fælles amerikansk-tyrkisk operationscenter, der skal styre en kommende sikker zone i det nordøstlige Syrien, vil være operationsklart i næste uge.

Det siger Tyrkiets forsvarsminister, Hulusi Akar.

Målet med stødpudezonen er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits.

Tyrkiske droner er sat ind i området, hvor zonen skal ligge.

- Der er sket visse fremskridt. Det er en god begyndelse, siger Akar, som understreger, at der stadig er ting at gøre.

YPG har under konflikten i Syrien været en vigtig allieret for USA. Militsen kontrollerer store dele af det nordlige Syrien efter at have spillet en hovedrolle i nedkæmpelsen af Islamisk Stat.

Men Tyrkiet anser militsen for at være en "terrorgruppe", som er allieret med Kurdistans Arbejderparti, PKK, i Tyrkiet.

PKK har siden 1984 kæmpet for kurdisk selvstyre eller et selvstændigt Kurdistan i det sydøstlige Tyrkiet. Omkring 18 procent af Tyrkiets godt 80 millioner indbyggere siges at være etniske kurdere.

Det amerikanske forsvarsministerium sagde onsdag, at aftalen om stødpudezonen vil blive gennemført i stadier.

Tyrkiet har gentagne gange truet med at gennemføre et stort militært angreb øst for floden Eufrat mod YPG.

I udspillet fra USA og Tyrkiet lægges der op til, at en fælles operation skal styre et smalt landområde ved den tyrkiske grænse. Der hersker stadig uklarhed om, hvor stor sikkerhedszonen bliver, og hvordan den vil blive drevet.

Cavusoglu siger, at der vil blive oprettet observationsposter og fælles patruljering. Han sagde, at præsident Donald Trump tidligere har sagt, at zonen bliver på 32 kilometer.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Annonce