Erhverv

Uventet hjælp til Sub Festival: - En dag tager I jo næseringen ud, klipper håret og får jer en stationcar

- Det sværeste for os er at få taletid hos virksomheder, siger Victor Tambo (til venstre). - I skal tage taletiden. Kom ud og besøg virksomhederne, lyder rådet fra produktionschef hos Jyden, Tom Bach Nielsen. På billedet, fra venstre, ses også Jakob Volf og Lasse Amstrup. Foto: Jacob Vedsø/Jyden
"De unges festival", Sub Festival, svigtes af erhvervssponsorer. Hjælpen kommer i 11. time fra uventet kant. Helt fra Bur og en virksomhed, der ellers har ført en stille eksistens med hensyn til marketing.

Bur-Holstebro: Den korte tur fra receptionen hos Jyden Bur til konferencerummet er lidt af en tidsrejse.

Jacob Vedsø, virksomhedens marketing- og kommunikationskonsulent, er guide. Rejsen tager i bogstaveligste forstand sin begyndelse i receptionen; en gul murstensbygning der engang var stifterfamilien Andersens hjem. Knap 100 år senere er den kun en lille brik i det puslespil af nye bygninger, som er skudt op i lille Bur, og tidsrejsen nu går igennem. Fra villa til lagerbygninger. Fra lille smedeforretning til virksomhed med flere end 100 ansatte.

Endestationen, konferencerummet, dukker, gemmer på endnu en tidsrejse. Man fornærmer vist ingen ved at konkludere, at de tre mænd over for Jydens administrerende direktør Jens Agergaard og produktionschef Tom Bach Nielsen tilhører en fjern fortid. De er unge. Taler om ting som Igokoloo - afrikanske dansere - og selv har de enten bundet håret op i en knold, en baseballkasket på eller er iført en Engel-termojakke, og det ikke af varme- men modemæssige hensyn.

Lasse Amstrup, Jakob Volf og Victor Tambo er alle med i styregruppen om denne uges Sub Festival - et ungdomsarrangement på Slagteriet i Holstebro. Og de er forbavsede, fordi nogen tager sig tid til at høre på dem.

Vi er helt ligeglade med, hvordan I ser ud. Vi ved, hvordan vi selv så ud dengang. Vi har brug for arbejdskraften og den der rebelskhed, der skal til. Det er fedt at mærke den energi, de unge ansatte kommer med, og som vi skal lære at tøjle. Vi vågner jo som virksomhed op, når et ungt menneske kommer.

Jens Agergaard, administrerende direktør, Jyden Bur.

Rødvin og kamsteg

- Vi er en næsten 100 år gammel virksomhed, der plejer at holde snuden i sporet og ikke gør for megen væsen af os selv rent marketingsmæssigt. Men nu forsøger vi at ændre billedet af os, i hvert fald på de sociale medier, forklarer Jens Agergaard.

Man ansatte et yngre menneske i Jacob Vedsø, der kunne fortælle om Subhuset i Holstebro. Det viste sig også, at Sub Festivalen stirrer ind i et underskud, fordi erhvervslivets sponsorer er begyndt at vende festivalen ryggen.

- Jeg tror, erhvervslivet prioriterer at bruge pengene på det sikre, der man ved, hvad er, og hvor man for eksempel også er sikret rødvin og kamsteg. Det har vi svært ved at matche over for en direktør, når vi er målrettet de 16-25-årige på en Sub Festival, erkender Lasse Amstrup.

- Man vælger at se mere kortsigtet. Nu og her - frem for på fremtiden, indskyder Jakob Volf.

Over 1000 betalende gæster besøger hvert år Sub Festival. Alligevel møder de unge stadig modstand. Det gør de på sin vis også hos Jyden. Såvel direktør som produktionschef går til dem. De spørger indgående til alt fra strøm til hierarki. Og om de er kommet godt nok ud med jeres budskab? Har I et dårligt ry, vil Jens Agergaard vide.

- Siden 2013 har vi haft et ry, der er svært at ryste af os, indrømmer trioen.

Dengang havde man et ungdomshus på Nørre Boulevard, og den stereotype opfattelse af ugidelighed, hash, grafitti og rod var der nok noget om. I dag er der retningslinjer. Der må ikke ryges indenfor eller festes efter velbefindende. Det går meget bedre.

Sub Festivalen har tilmed en 2025-plan. Den planlægges ti måneder om året, og sluger det meste af deres og mange andres tid.

Og så er det, som når kendis-iværksætteren Jesper Buch forelsker sig i idémænd i tv-programmet "Løvens Hule: Stemningen letter totalt, og kærligheden flyder fra de to herrer i skjorter.

- Jeg er imponeret, siger Jens Agergaard.

- Der er noget hjerne og ånd bag projektet, siger Tom Bach Nielsen.

Vi vågner

Jyden har valgt at støtte Sub Festivalen. Beløbet oplyser de ikke, men det er betydningsfuldt uden at betale hele gildet. Derudover tilbyder virksomheden sig selv. Tom Bach Nielsen er allerede i gang med at tale med kommune og de frafaldne sponsorer. De vil give rådgivning samt materialer, som alligevel skulle smides væk, og de unge nærmest slikker som om munden.

Det samme gælder Jyden.

- Tag ikke fejl. Alt, vi gør, er først og fremmest for Jydens skyld. Men kan vi samtidig gøre noget, der gør én varm om hjertet, så er det perfekt. Når de mange unge mennesker er rejst fra området, og en dag skal i praktik, så kan det være, at de genkender Jydens navn og ved, at det er et godt sted at være. Der kommer et tidspunkt, hvor de her unge mennesker nok skal klippe håret, tage næseringen ud og købe en stationcar og stifte familie. Her skal de gerne kunne huske, hvor dejligt det var at vokse op i Holstebro, siger Tom Bach Nielsen.

Det er et umage, men optimalt makkerskab. Sub Festivalen bliver hørt og hjælpes til selvsamme; Jyden investerer i fremtiden og de unge.

- Vi er helt ligeglade med, hvordan I ser ud. Vi ved, hvordan vi selv så ud dengang. Vi har brug for arbejdskraften og den der rebelskhed, der skal til. Det er fedt at mærke den energi, de unge ansatte kommer med, og som vi skal lære at tøjle. Vi vågner jo som virksomhed op, når et ungt menneske kommer, siger Jens Agergaard.

Jyden Bur mener, at virksomheder handler for meget i nuet frem for at støtte fremtiden. De unge skal få lyst til at bo og vende tilbage til området. I midten ses administrerende direktør Jens Agergaard. Foto: Palle Brændsgaard
0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce