Annonce
forside

V-ordfører trak spørgsmål: Ville ikke mistænkeliggøre nogen

Sundhedsordfører Jane Heitmann (V) har stillet 19 omdiskuterede spørgsmål om regionerne. Nu forklarer hun, hvorfor hun har trukket dem tilbage. (Arkiv).

Venstres sundhedsordfører har stillet 19 spørgsmål om regionerne, det har rejst kritik internt i Venstre.

Sundhedsordfører i Venstre Jane Heitmann beklager, hvis nogen har følt sig trådt over tæerne, efter at hun har stillet 19 spørgsmål om regionerne.

Det skriver hun i en sms til Ritzau.

Flere fremtrædende partimedlemmer i Venstre har ærgret sig over, at diskussionen om regionernes fremtid reduceres til spørgsmål om, hvilke arbejdsredskaber og medarbejdergoder regionspolitikerne har.

- Jeg har noteret mig, at spørgsmålene har vakt forundring, og nogen har følt sig mistænkeliggjort. Det har naturligvis ikke været min hensigt. Derfor har jeg valgt at trække spørgsmålene tilbage, skriver hun.

Spørgsmålene, som hun har rettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet, handler blandt andet om, hvor mange penge regionerne har brugt på iPads, aviser, taxakørsel, kurser og administration.

Spørgsmålene er stillet anonymt, hvilket ifølge Heitmann er helt normalt. Det er dog også helt normalt, at udvalgsmedlemmer kan få at vide, hvem der spørger.

Spørgsmålene kommer på et tidspunkt, hvor der er debat om regionernes fremtid. Som led i regeringens sundhedsudspil foreslås det, at regionerne nedlægges.

Grunden til spørgsmålene er ifølge sundhedsordføreren, at hun vil være forberedt til kommende debatter.

- For mig har det været vigtigt at kunne forholde mig faktuelt til de spørgsmål om regionernes drift og administration, som jeg bliver mødt af til debatter rundt omkring, skriver Jane Heitmann.

Regeringen vil skabe en ny struktur i sundhedsvæsenet med tre lag: Sundhedsvæsen Danmark, fem sundhedsforvaltninger og 21 nye sundhedsfællesskaber.

Der er flere politiske modstandere, men også partifæller, der frygter, at der er tale om centralisering, når sundhedsvæsenet omorganiseres.

- Vi ønsker jo at flytte penge fra netop administration og drift til eksempelvis ansættelse af mere sundhedsfagligt personale på sygehusene og i kommunale sundhedshuse over hele landet, skriver Heitmann.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er en af dem, der ærgrer sig over de 19 anonyme spørgsmål.

Hun er forundret over, at spørgsmålene er anonyme og fra en partifælle. Det vil også ærgre hende, hvis diskussionen om det regionale demokrati og regionernes fremtid reduceres til et spørgsmål om prisen på iPads og aviser.

Ritzau har forsøgt at kontakte Jane Heitmann telefonisk. Men det har ikke været muligt at få hende i tale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce