Annonce
Danmark

Vagt blev sendt ud af retslokale efter klage fra Paludan: Nu vil Enhedslisten have forklaring fra minister

Rasmus Paludan klagede over en bestemt "muslimsk udseende" retsbetjent, og nu er sagen endt på justitisministerens bord. Foto: Claus Thorsted
Kort før et retsmøde ved Retten i Sønderborg klagede Stram Kurs-partileder og forsvarsadvokat Rasmus Paludan over, at der sad en retsbetjent med "muslimsk udseende" i retslokalet. Minutter før retsmødet sendte dommeren vagten ud, fordi der ikke var behov for, han sad i retten. Var der en sammenhæng? Spørger Enhedslisten, der kræver svar fra justitsministeren.

Tirsdag arbejdede den islamfjendske partileder Rasmus Paludan, Stram Kurs, som forsvarsadvokat for en sønderjysk mand i en sag om racistiske ytringer på Facebook. Men kort før retsmødet gik i gang krævede Rasmus Paludan en retsbetjent sendt ud af retslokalet. Retsbetjenten - eller vagten - var sorthåret og med et sort fuldskæg.

- Det er en chikanøs behandling af min klient og mig, at man sætter en muslimsk udseende vagt ind til denne sag, sagde Rasmus Paludan ifølge JydskeVestkysten.

Men få minutter før retsmødet begyndte, sendte dommer Susanne Beier Lorenzen retsbetjenten ud af retslokalet. Der var ikke brug for en særlig opmærksomhed fra en retsbetjent.

Nu vil Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vide, om der var en årsagssammenhæng mellem Rasmus Paludans klage til administrationschef Henning Nørager Larsen og beslutningen om at sende retsbetjenten uden for døren, skriver JydskeVestkysten. Langt de fleste retsmøder foregår helt uden deltagelse af retsbetjente.

Derfor har Rosa Lund stillet spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S), der bedes kommentere sagen.

Annonce

Desuden ønskes oplyst, om danske domstole fremover vil efterkomme krav fra en part i en retssag om at få fjernet en retsbetjent fra et retslokale med den begrundelse, at vedkommende er "muslimsk udseende" og har "sort hår og et stort sort fuldskæg".

Rosa Lund (Enhedslisten), retsordfører

Paludan: Sagen er løst

"Ministeren bedes indhente en udtalelse fra Domstolsstyrelsen om, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem advokatens klage til administrationschefen og retsformandens besked til retsbetjenten om at forlade retslokalet. Desuden ønskes oplyst, om danske domstole fremover vil efterkomme krav fra en part i en retssag om at få fjernet en retsbetjent fra et retslokale med den begrundelse, at vedkommende er "muslimsk udseende" og har "sort hår og et stort sort fuldskæg".

Rasmus Paludan gjorde det klart overfor administrationschefen, at han ønskede at klage til byrettens præsident Karen Thegen. Men efter retsmødet og beslutningen om at sende retsbetjenten ud, ønsker Rasmus Paludan ikke længere at klage.

- Nej, det siger sig selv. Det vil ikke give nogen mening, for nu løste sagen sig jo, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig lemviger kørte galt ved Skive

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Lemvig

Indbrud hos Bay Art under opklaring

Annonce