Erhverv

Valentinsdag vokser i gågaden

Der er allerede fuld smæk for skillingen på hjerteformede chokolader og lyserød boblevand hos Larsen. Foto: Stine Kjærside

Amerikanske traditioner siver ind i de danske. Først var det halloween, men efterhånden er også valentinsdag, der finder sted 14. februar, fast inventar i butikkernes markedsføring

Struer: Engang var valentinsdag, som navnet indikerer, bare endnu en amerikansk kommercielt fabrikeret lejlighed, ligesom halloween, der skulle få de amerikanske forbrugere til at købe sig fattige i smykker, blomster og restaurantbesøg til deres elskede. Men ligesom halloween har den romantiske dag, der finder sted 14. februar, langsomt sneget sig ind på det danske marked.

Sådan lyder det i hvert fald til, hvis man spørger rundt omkring i butikkerne i gågaden i Struer. Da Dagbladet søndag var forbi blomsterhandlen Butik Rosenrød var de allerede i gang med udsmykningerne. Fire røde oppustede bogstaver udgør ordet "Love" på væggen, og røde hjerter har spredt sig rundt omkring i butikslokalet.

- Vi er ved at gøre klar, fortæller indehaver Anita Jørgensen.

For hun forventer nemlig, at den amerikanske mærkedag vil kunne mærkes i butikken i Struer også, og hun mener også, at valentinsdag er kommet for at blive i Danmark.

- Det er stadig ret nyt. Men de unge tager det til sig, og de vil formentlig give den tradition videre til deres børn, så jeg tror, at det vil vokse lidt hvert år, siger hun.

Valentinsdag

Valentinsdag sættes ofte i forbindelse med en gammel romersk højtid ved navn Lupercalia, der var en festival til ære for den romerske gud Lupercus, men der findes flere forskellige teorier om dagens oprindelse. I Danmark er traditionen stadig forholdsvis ny, men i Finland har den været fejret siden 1989, og det er den næstvigtigste sæson for afsendelse af postkort i landet. I USA sendes der hvert år mere end 192 millioner postkort i forbindelse med Valentine's Day.

Chokolade og smykker

Det er ikke så stor en blomsterdag som eksempelvis Mors Dag, forklarer Anita Jørgensen, men de sidste cirka fem år har butikken også mærket til den 14. februar.

- Og februar er jo ellers normalt en lidt stille måned i blomsterbranchen. Vi plejer faktisk at holde lukket i uge syv (hvor valentinsdag finder sted, red.), men i år holder vi åbent på selve dagen, så mændene kan nå at få en buket med hjem efter arbejde.

Og det er de færdiglavede buketter, der er i højeste kurs. Der er som regel ikke mange forudbestillinger, men ifølge Anita Jørgensen kommer en del mænd ind i butikken, inden de kører hjem fra arbejde for lige at hente en buket og måske en æske hjerteformede chokolader.

- Så dem forbereder vi i stor stil, siger hun.

Mens nogen sværger til chokolade og blomster, er andre mere til smykker, og også hos Kappel Guld, Sølv og Ure i Østergade er valentinsdag efterhånden en fast komponent.

- Det er stadig i det små, men der kommer flere fra år til år. Særligt den yngre generation, siger indehaver Susanne Kappel.

Også hos smykkehandleren forventer de, at der bliver travlest dagen før og på selve valentinsdag. Blandt den yngre generation er et klassisk hjertevedhæng et hit, fortæller Susanne Kappel, mens hun også tror, at en klimavenlig, laboratorieskabt diamant vil sælge godt til lejligheden.

Ekstra oppyntning

Ud over salget i smykkebutikken har Kappel Guld, Sølv og Ure sponsoreret en halskæde med et hjertevedhæng til SuperBrugsen, der kører en lille kampagne 14. februar, hvor halskæden vil blive lagt i en jordbærkage, som en heldig køber så har vundet. I SuperBrugsen er der nemlig også romantisk stemning den dag. Jordbærkagerne, der kommer i butikkerne fra tirsdag, er årets første, og frem til valentinsdag vil de have et specielt "ekstra strejf af noget kærlighed", forklarer brugsuddeler Kenneth Præstekjær.

- Valentinsdag er ellers ikke så stort hos os. Andre amerikanske traditioner som halloween og Black Friday vækster år for år, men det gør valentinsdag ikke på samme måde. Men sådan noget som det her skaber bare energi i huset og blandt kunderne, fortæller han.

Hos Larsen i Struer satser de også stort på valentinsdag. Det forsikrer butiksbestyrer Stine Aarlit Bach.

- Vi dyrker valentinsdag, det er helt sikkert. Vi pynter ekstra op, lægger ekstra information om det ud på vores sociale medier og på skilte ude foran butikken og har flere romantisk orienterede pakker end normalt, fortæller hun.

Hun mener, at Larsen har været med på trenden i nogle år efterhånden, og i hvert fald i de tre år, butikken har ligget på sin nuværende adresse i Østergade.

- Det er ikke sådan, at salget eksploderer i de dage, men det bliver mere og mere udbredt år for år, siger Stine Aarlit Bach.

Og hun ser som tendens, at det mest er den yngre del af befolkningen, der gør brug af det.

- Men det kan også være alle andre aldre, siger hun.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce