Læserbrev

Valg. Børnene har brug for vores stemmer.

Man kan ikke putte børn i ”kasser” og samtidig nå rundt om det enkelte, i en gruppe med gennemsnitligt 10 børn pr voksen, fremhæver pædagog Louise Korsholm Pedersen. Arkivfoto: Nils Svalebøg, Scanpix

Debat: Jeg er pædagog i børnehaven i en integreret institution.

I debatter omkring minimumsnormering har blandt andet et udsagn naget mit pædagog-hjerte. ”De få faglig dygtige pædagoger, der er, de kan bare hoppe fra et job til et andet”.

Jeg kender mange rigtig dygtige og kompetente pædagoger, og de færreste ”job surfer”, bare fordi de kan. Når man brænder for sit fag, som jeg gør, bider man i det sure æble, når det er svært, og det slider på en.

”Godmorgen Niels, har du lige set hvad jeg har husket i dag?! –min superhelte t-shirt.”

Niels er ved at blive afleveret, han har set mig, men jeg ser straks, at det er vigtigt for ham, at han bliver set af mig. I dag er et godmorgen ikke helt nok, men jeg gør en dyd ud af at kende ”mine” børns interesser. Niels elsker superhelte, og en snak om superhelte og et tilbud om en plads på låret, kan gøre at Niels får en super start på dagen.

I min dagligdag er det rigtig vigtigt, at alle børn, der bliver afleveret, føler sig set og hørt. Det giver dem en tryg start på dagen, og giver dem endnu mere gåpåmod til at omfavne børnehavedagen, som venter. Nogle dage har flere børn brug for et lår end andre, desværre har jeg kun to lår, og indtil kl. 8.30 har Rød stue kun 1 voksen, så der kan være kamp om pladsen.

På arbejde må jeg altid træffe fravalg, før jeg kan foretage tilvalg. Det er jeg, da jeg er nødt til at passe på mig selv i det pres, jeg står i hver dag. Jeg forstår godt, hvis man får lyst til at snuse til græsset på en anden eng, men desværre tror jeg, de fleste bliver skuffet, medmindre de laver en karriereændring. Jeg har selv ”mistet” en faglig dygtig kollega, som har skiftet karriere, på grund af det pres vi arbejder i hver dag. Presset er så stort, at man arbejder på højtryk for at gøre sit arbejde på et niveau, der er acceptabelt. Det gør ondt, at man ikke kan holde til at udføre sit arbejde på et niveau, man selv ville være stolt over.

Jeg må gå på kompromis med aktivitetsniveauet i min pædagogiske praksis, da jeg ikke kan gøre alle de ting, jeg ved der rykker og udvikler en børnegruppe. Der er børn med forskellige behov og forudsætninger. Man kan ikke putte børn i ”kasser” og samtidig nå rundt om det enkelte, i en gruppe med gennemsnitligt 10 børn pr voksen. Manglen på tid til at udføre det arbejde, jeg (og ALLE de andre super faglig dygtige pædagoger) har uddannet mig til, er så presset, at det slider hårdt både fysisk og psykisk.

På grund af overstående vil jeg blive ved med at ytre mig højt i håbet om, børnene kommer på dagsordenen i forbindelse med valget. Det skal ikke bare ende i store fine ord og en omgang valgflæsk; der skal ikke gambles mere. Minimumsnormeringer er vigtige for Danmarks børn og fremtid – børn har brug for flere pædagoger.

#godtbørneliv

#fv19

#minimumsnormeringer

0/0
Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Politik. Vi har brug for en bedre seniorførtidspension

Læserbrev

Terror. Tre danske søskende dræbt i Allahs navn

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

I løbet af sommerhalvåret kan vi glæde os over et væld af festivaler og andre af de mange kulturelle arrangementer, der er på programmet i alle de tre nordvestjyske kommuner. Det betyder så også, at der er rift om publikum, og mange af arrangørerne må kæmpe en sej kamp for at få sponsorerne til at bakke om arrangementerne. Hvordan sælger du for eksempel et sponsorat til en festival med navne som Elias Boussnina, Fraads, Anya, Elba, Namunel, Elijah Okello og Rare Cigarettes på plakaten? Arrangørerne af Sub Festival 2019 i Holstebro måtte erkende, at det var svært. De er unge. De repræsenterer det nye, den lidt skæve tilgang til tingene, og som de selv bemærkede det i onsdagsudgaven af din avis, leverer de hverken rødvin eller kamsteg til sponsorerne på slagterigrunden i Holstebro, når festivalen løber af stablen på lørdag. De måtte derfor erkende, at erhvervslivets sponsorer begyndte at vende festivalen ryggen. Sponsorerne foretrækker det sikre. De vil gerne forkæles og få umiddelbar udbytte af at støtte et arrangement eller for den sags skyld en af de mange foreninger og de mange sportsklubber, der er afhængig af sponsorernes velvilje. Noget for noget - og som udgangspunkt må det være rimeligt for alle parter, at der på den måde bliver indgået en kontrakt om at få det bedst mulige ud af støtten på begge sider af bordet. Og det viser sig nu, at Jyden i Bur heldigvis kan se et potentiale i at støtte de unge og deres festival i Holstebro. Ikke for at kapre kunder. Som leverandør af staldløsninger til især svine-landbrug over hele verden, vil der ikke være mange af stamkunderne til stede på festivalen, og festivalgæsterne vil heller ikke ringe virksomhedens produktionsleder op med en ordre på mandag. Der er noget helt andet på spil, og vi kan kun lette på hatten og kippe med flaget for direktionen hos Jyden for at have indset, at det på længere sigt vil være de unge, der skal trække læsset, og at de fortjener både opbakning og anerkendelse for alt det, de sætter i værk. Ikke bare for deres egen skyld, men helt fundamentalt for at give dem lyst til at blive i området, hvor der bliver brug for deres indsats over en meget bredere front.

Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Læserbrev

Ældrepleje. Boller uden gær - nej vel, kære politikere?!

Læserbrev

Politik. På togtur med Søren Gade

Annonce