Annonce
Læserbrev

Valgløfter. Gaveboden er fyldt

Debat: Der er snart folketingsvalg. Gaveboden er åben. Kapløbet om at kunne bruge flest penge er i gang. Venstre har f.eks. afgivet et velfærdsløfte på 69. mia. kr. indtil 2025. Ingen penge til skattelettelser. Gaveboden er fyldt - alle pengene i råderummet er disponeret til offentligt forbrug. Og et råderum er alene baseret på forventninger og fremskrivninger. Pengene er ikke i kassen endnu. Danmark har lige nu en god økonomi, men det kan hurtigt ændre sig, hvis de internationale konjunkturer ændrer sig.

Der er fra mange sider umættelige krav til brugen af vores fælles husholdningskasse – men ofte få diskussioner om hvor pengene skal komme fra. Ud over de røde partiers forslag om skattestigninger. Jeg siger, nej tak.

Det er en forudsætning for vækst og velstand, at vi har et stærkt og udviklingsorienteret erhvervsliv, som har gode rammevilkår, da det skaber arbejdspladser og finansiering af vores velfærdssamfund. Vi bør derfor i stedet drøfte, hvordan vi kan skabe gode forhold for virksomhederne. Hvordan gør vi Danmark rigere, så vi har råd til velfærd? Vi skal bl.a. øge arbejdsudbuddet ved at flytte flere fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse og ved at virksomhederne i højere grad får mulighed for at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det skal selvfølgelig være muligt at gå på pension, hvis man er nedslidt, og samtidig skal de mange ældre, som fortsat ønsker at arbejde, have mulighed for og motiveres til dette – bl.a. gennem skattenedsættelser.

Vi er også nødt til at tage en diskussion om fremtidens skattesystem. Det er alt for kompliceret, som det er nu. Vores skat skal kunne udregnes på bagsiden af en serviet, og det høje skattetryk skader desuden vores konkurrenceevne. Samtidig har pengene det bedst i borgernes lommer – det giver større frihed for den enkelte familie.

Det er naturligvis vigtigt, at der tilbydes den nødvendige værdige offentlige kernevelfærd og at vi forholder os til, at der bliver flere og flere børn og ældre de kommende år, så der skal tilføres flere penge. Men der skal konstant være fokus på, hvordan pengene bruges bedst og mest effektivt. Her spiller den offentlige organisering ind, så som nedlæggelse af regionerne, brug af konsulenter og bureaukrati.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om der bliver skåret for dybt på nogle områder. Jeg mener, at det fx er tilfældet vedrørende omprioriteringsbidraget på 2 % besparelser for undervisning og uddannelse. Det bør afskaffes fra 2020, som jeg også nævnte på vælgermødet på Fjordvang Efterskole.

Det er tankevækkende, at der nu kun er 2 mindre partier i folketinget, som vil kæmpe for at få skatten ned i et land, hvor skatten er næsthøjest i hele verden. Der burde ikke være en konkurrence om at bruge flest mulige penge, men om effektiv anvendelse af pengene til at sikre den nødvendige kernevelfærd samt hvordan vi skaber den nødvendige vækst til sikring af fremtidens velfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Afsked med Bent

112

24-årig lemviger kørte galt ved Skive

Læserbrev

Transport. Fremtidens tog kan køre på batteri

Debat: ”Hvor kommer man batterierne i?” Det spørger Grunk om, da han i de populære film om ’Krummerne’ fra 1990’erne får en træfigur i gave. Børn var allerede dengang vant til, at legetøjet var elektrisk, og at der ofte skulle strøm til, før man kunne slippe fantasien løs. Den teknologiske udvikling har sat sit præg på vores køkkener, arbejdspladser og adfærd, og det giver stof til eftertanke for mig som transportminister. For hvordan kan vi bedst muligt bruge teknologien til at optimere vores transportsektor – og måske endda samtidig gøre den mere klimavenlig? Det giver god mening, når vi ser på passagertal og samfundsøkonomi at elektrificere de store jernbaneårer. Det er vi allerede i fuld gang med. Det er dog ikke nødvendigvis ud fra et økonomisk perspektiv en tilsvarende god idé også at elektrificere alle de små og mellemstore vener, som forgrener sig ud i resten af landet. Det er togtrafikken i de områder ikke stor nok til. Lokalbanerne er dog fortsat vigtige, og derfor er det væsentligt, at de ikke halter bagefter, når vi moderniserer hovednettet – men hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at elektrificere de lokale jernbanestrækninger, kan vi så gøre togene grønnere? Det kan vi. Vi skal have fat i batteriet fra barndommen, der puster nyt liv i legetøjet. Batteritoget er en transportform, der er i rivende udvikling, og som er meget interessant at følge. Dels fordi det giver os nogle nye muligheder for at modernisere selv de mindre jernbanestrækninger, og dels fordi det bidrager til at forbedre vores miljø og klima. Derfor har jeg aftalt med regionrådsformændene fra Region Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland, at vi afprøver batteritog; blandt andet på Lemvigbanen. Leverandørerne får mulighed for på skift at prøvekøre strækningen i sidste halvdel af 2020 og første halvdel af 2021. Min forhåbning er, at vi fra midten af 2020’erne har batteritog i vores daglige togtrafik i Danmark. Det ville nemlig være optimalt, hvis vi kunne udnytte den teknologiske udvikling til at styrke jernbanen endnu mere, så den ikke alene blev et attraktivt og driftssikkert tilbud, men også en grønnere mulighed for at rejse mellem byer og landsdele – for ligesom med alt andet i Grunks verden, så er det muligt at komme batterier i det meste i dag. Også i tog.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Lemvig

Indbrud hos Bay Art under opklaring

Annonce