Annonce
Læserbrev

Valgløfter. Gaveboden er fyldt

Debat: Der er snart folketingsvalg. Gaveboden er åben. Kapløbet om at kunne bruge flest penge er i gang. Venstre har f.eks. afgivet et velfærdsløfte på 69. mia. kr. indtil 2025. Ingen penge til skattelettelser. Gaveboden er fyldt - alle pengene i råderummet er disponeret til offentligt forbrug. Og et råderum er alene baseret på forventninger og fremskrivninger. Pengene er ikke i kassen endnu. Danmark har lige nu en god økonomi, men det kan hurtigt ændre sig, hvis de internationale konjunkturer ændrer sig.

Der er fra mange sider umættelige krav til brugen af vores fælles husholdningskasse – men ofte få diskussioner om hvor pengene skal komme fra. Ud over de røde partiers forslag om skattestigninger. Jeg siger, nej tak.

Det er en forudsætning for vækst og velstand, at vi har et stærkt og udviklingsorienteret erhvervsliv, som har gode rammevilkår, da det skaber arbejdspladser og finansiering af vores velfærdssamfund. Vi bør derfor i stedet drøfte, hvordan vi kan skabe gode forhold for virksomhederne. Hvordan gør vi Danmark rigere, så vi har råd til velfærd? Vi skal bl.a. øge arbejdsudbuddet ved at flytte flere fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse og ved at virksomhederne i højere grad får mulighed for at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det skal selvfølgelig være muligt at gå på pension, hvis man er nedslidt, og samtidig skal de mange ældre, som fortsat ønsker at arbejde, have mulighed for og motiveres til dette – bl.a. gennem skattenedsættelser.

Vi er også nødt til at tage en diskussion om fremtidens skattesystem. Det er alt for kompliceret, som det er nu. Vores skat skal kunne udregnes på bagsiden af en serviet, og det høje skattetryk skader desuden vores konkurrenceevne. Samtidig har pengene det bedst i borgernes lommer – det giver større frihed for den enkelte familie.

Det er naturligvis vigtigt, at der tilbydes den nødvendige værdige offentlige kernevelfærd og at vi forholder os til, at der bliver flere og flere børn og ældre de kommende år, så der skal tilføres flere penge. Men der skal konstant være fokus på, hvordan pengene bruges bedst og mest effektivt. Her spiller den offentlige organisering ind, så som nedlæggelse af regionerne, brug af konsulenter og bureaukrati.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om der bliver skåret for dybt på nogle områder. Jeg mener, at det fx er tilfældet vedrørende omprioriteringsbidraget på 2 % besparelser for undervisning og uddannelse. Det bør afskaffes fra 2020, som jeg også nævnte på vælgermødet på Fjordvang Efterskole.

Det er tankevækkende, at der nu kun er 2 mindre partier i folketinget, som vil kæmpe for at få skatten ned i et land, hvor skatten er næsthøjest i hele verden. Der burde ikke være en konkurrence om at bruge flest mulige penge, men om effektiv anvendelse af pengene til at sikre den nødvendige kernevelfærd samt hvordan vi skaber den nødvendige vækst til sikring af fremtidens velfærd.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce