Danmark

Valgplakater er på vej op: Sådan er reglerne

Viadukter, broer, lygtepæle. Folketingskandidaterne skal gerne kunne ses. Fra på lørdag går det løs. Arkivfoto: Morten Dueholm
Valg er lig med valgplakater. Reglerne for hvor de må hænges op, hvornår og hvor længe er klare.

Mange har nok luret, at der hist og pist allerede hænger valgplakater (og cirkusplakater) i lygtepælene.

Det er ok - så længe, valgplakaterne handler om det kommende Europa-Parlamentsvalg.

Først fra på lørdag klokken 12.00 bliver det nemlig tilladt at hænge valgplakater op, som relaterer sig til det folketingsvalg, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag udskrev.

Reglerne, der er landsdækkende, slår nemlig fast, at valgplakater må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra klokken 12.00.

Det er nu på lørdag, den 11. maj, hvor partisoldater sandsynligvis vil slås om hver en ledig lygtepæl, så netop deres smilende kandidater kan blive set af flest mulige.

Op til otte døgn

En valgplakat er i øvrigt defineret som "en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet på dets hjemmeside. Ønsker man at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal der således stadig søges om tilladelse hertil hos den pågældende vejmyndighed

Af ministeriets hjemmeside fremgår det også, at valgplakaterne skal være påhæftet kontaktoplysninger, så man kan få fat på rette vedkommende, hvis plakaterne hænger ulovligt. Det gør de eksempelvis, hvis de på en lygtepæl hænger lavere end 2,3 meter.

Og hvornår skal de så fjernes igen? Så hurtigt som muligt, mener mange, men reglerne tillader trods alt, at de hænger der op til otte døgn - ved døgnets udgang - efter valget. Dermed får de loyale frivillige lige har chancen for at komme sig over sejren eller nederlaget.

De mere specifikke regler for, hvor valgplakaterne må hænge - og hvor de absolut ikke må - kan findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

0/0
Annonce
Danmark

Se statsminister-duel live: Mette Frederiksen og Lars Løkke mødes ansigt til ansigt for kun anden gang

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Tophistorier

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce