Annonce
Læserbrev

Velfærd. Behov for en nuanceret debat om pensionsalder

Peter Halkjær. Pressefoto

Debat: Der er for tiden en del opmærksomhed på spørgsmålet om pensionsalder. Det er der ikke noget at sige til, for det er et emne, der berører næsten alle. I 2006 blev der lavet det såkaldte velfærdforlig, hvor det blev bredt vedtaget, at danskernes pensionsalder skal følge levealderen. Det er ikke uden grund, at forliget fik ordet ”velfærd” foran. For aftalen er en afgørende forudsætning for, at økonomien bag vores velfærdssamfund hænger sammen lige nu og i de kommende år. Netop derfor kan det blive et problem at finde pengene til velfærdsopgaverne de kommende år, hvis flere end dem, der allerede forlader arbejdsmarkedet før tid, skal have lov til at gå tidlig på pension. Hvis der bliver pillet for meget ved de aftaler, der sikrer en stigende pensionsalder i takt med, at levealderen stiger, så vil der ikke kun mangle penge i statskassen, der kommer også til at mangle flere hænder i såvel den private som i den offentlige sektor.

De fleste af os har udsigt til et længere liv og flere år med et godt helbred, end vores forældres generationer havde. Derfor har vi generelt også gode forudsætninger for at fortsætte flere år på jobbet. Og for dem, der er knap så godt stillet med hensyn til helbredet, findes der flere veje ud af arbejdsmarkedet. Godt 400.000 er omfattet af en ret til efterløn, seniorpension bliver en mulighed fra 59,5 års alderen og derudover findes fleksjob og førtidspension. Hvis man er så uheldig, at helbredet svigter før pensionsalderen, så er det svært at forestille sig et andet land, hvor vilkårene for behandling støtte og dækning af et indkomsttab er bedre end i Danmark. Det behøver man ikke sætte pensionsalderen ned for at kunne sige ja til. Til gengæld er vi ikke i mål med at sikre gode lange liv uden nedslidning for dem, der arbejder for mange år i de samme belastende funktioner og måske samtidig ikke er gode nok til at passe godt nok på sig selv på grund af en usund livsstil. Et flertal blandt folketingets partier har afsat 100 millioner kroner om året til blandt andet at forebygge nedslidning. Anvendt på den rigtige måde kan man nå langt med at hjælpe flere med at undgå at få problemer med helbredet før pensionsalderen. Det handler også om at anerkende, at man ikke nødvendigvis skal have det samme arbejde i 40 år, at en usund livsstil øger risikoen for nedslidning og at det er muligt at skifte jobspor. Det gør mange allerede, og det skal vi have endnu flere til at gøre i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Læserbrev

Politik. Løftebrud - en smitsom sygdom?

Debat: Om løftebrud kan karakteriseres som en farlig sygdom, er jeg ikke sikker på. Men i hvert fald har man siden valget, igen og igen kunnet se Mette Frederiksen stå foran kameraerne, og med alvorstung statsmandsmine gentage alle løfterne fra valgkampen - sige alt det, folk vil høre og fremføre alle de rigtige argumenter. Alt imens man i baggrunden ser hendes sammenrend af socialistiske ministre og bagland arbejde i den stik modsatte retning. Når man gør noget andet, end det man har sagt, er det løftebrud. Og det ser ud som om, at regeringen er i gang med at lave det ene eklatante løftebrud efter det andet. Frederiksen spillede sin bluff perfekt. Hun har vundet Statsministeriet ved at sige ét – og gøre noget andet. Ved at love ting hun vidste hun ikke kunne holde. Ved at begå løftebrud. Om løftebrud så er smitsomt, er heller ikke faktuelt bevist – men i hvert fald fremlægger Mette Marie Thomsen i sit indlæg mandag adskillige eksempler på, at Holstebros socialdemokratiske borgmester har sagt et, men gjort noget helt andet. Det går jo ikke at have en mand i spidsen for byrådet, som ikke holder sit ord. Det kan ingen af os være tjent med. Hvor man end har sit politiske tilhørsforhold, må det være et krav, at man kan regne med, hvad folk siger. Ellers stemmer vi jo i blinde. Jeg håber, at de vælgere, der ved sidste valg var i tvivl, men endte med at stemme på Østerby, vil hjælpe med at skaffe et borgerligt flertal ved næste valg. Det har Holstebro brug for. Vi har brug for en sund borgerlig politik, som kan skaffe kapital til kommunen. En af løftebruddene går på løftet om ikke at hæve skatten. Skattestigningen står de borgerlige partier heldigvis udenfor. Men kan man regne med, at de vil gøre dét fremover? Kan man stole på, at et borgerligt flertal vil fokusere på vækst og virksomhedsvenlig politik til alles bedste? At de vil sikre økonomisk ansvarlighed? Kan man regne med, at et borgerligt flertal vil sikre en kommune, der med fokus på udvikling og en anstændig kommuneskat, er attraktiv at bo og drive erhverv i? Det kunne jeg godt tænke mig svar på. Det tror jeg mange vælgere kunne. Vi har brug for at vide, hvad vi gør for at rette skuden op. Det socialistisk ledede byråd, vi har nu, og som HC Østerby har siddet i spidsen for i ni år, har ikke formået noget af ovenstående, og er nu nået til yderste konsekvens af en fejlslagen økonomisk politik og en fejlslagen erhvervspolitik. Skattestigninger. Man siger, at et farligste dyr på savannen, er en løve, der har fået smag for menneskeblod. Den påstand vil jeg gerne udfordre. I min optik er det farligste dyr en socialist, der har fået smag for skattestigninger. Nu har dyret smagt blod, og det vil komme tilbage efter mere og mere for hver budgetforhandling. Og hvem vil det i sidste ende gå ud over? De svage i kommunen! De stærkeste overlever altid, men det er de stærke, der skal generere kapital til at tage sig af de svage. Jo bedre forhold for virksomhederne, jo mere kapital til bløde værdier. Tænk på det, næste gang du skal sætte dit kryds!

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce