Erhverv

"Venlig hilsen Bjarke Hansen"

Alle kunder, som gør sig den ulejlighed at give feedback på rejsen med Primo Tours får en hilsen fra direktør Bjarke Hansen. Og jo, det er faktisk ham selv, der skriver. Foto: Primo Tours

Primo Tours har tre gange fået titlen som TrustPilot-anmeldernes højstelskede rejsebureau.

RINGKØBING: 30.000 gange alene i år har direktør Bjarke Hansen ønsket sine kunder - eller "gæster", som det hedder i rejsebranchen - hos Primo Tours "rigtig go' ferie". Og det får de tilsyneladende også. Tre ud af ti år har Primo Tours fået titlen som danskernes bedst bedømte rejsebureau på TrustPilot.com, en af de mest udbredte hjemmesider for brugeranmeldelser.

90 procent af sammenlagt 1024 anmeldelser er endt med karakteren "god" eller "fremragende". I år har der kun været fem bedømmelser under middel, mens resten af gæsterne udtrykker varm begejstring.

Mange har tydeligvis brugt lang tid på at fortælle små historier fra ferien, og selv om nogle rejsende beretter om et par smuttere under ferien, ender det alligevel ofte med en samlet positiv bedømmelse. Eller som Else Marie Hansen skriver efter først at have berettet om manglende håndklæder på hotellet og en ærgerlig forsinkelse på hjemturen i flyet:

- Nu til det positive. Der var fuld service fra de søde unge mennesker. Der var smil hver dag og utrolig god betjening. Guiderne var også søde og hjælpsomme, også Christian i receptionen. Vi er alt i alt tilfredse med den uge, vi var på hotellet, og de ting, som mangler, håber vi, der bliver rettet op på. Vi kommer gerne igen, slutter Else Marie Hansen sin anmeldelse på TrustPilot.com

Feedback forpligter

Rejsebureauets direktør Bjarke Hansen sender en personlig hilsen til alle, som har bedømt Primo Tours.

- Facebook og TrustPilot er en let og hurtig måde at få luft, hvis man er frustreret, men det er jo også let for os at komme i dialog med gæsterne, så vi for eksempel kan afklare misforståelser. Og det er helt fantastisk, når gæster deler positive oplevelser med vennerne. Den mulighed havde man jo ikke, før de sociale medier kom til. Men det forpligter også, for man kan ikke skjule det mere, hvis man giver sine gæster en dårlig oplevelse. Det kunne rejsebureauerne måske slippe afsted med for ti år siden, siger Bjarke Hansen.

Jo, det er ham

Primo Tours sender sit eget elektroniske spørgeskema til alle rejsegæster efter ferien, og 60 procent svarer. Og så kommer alle de spontane kommentarer på TrustPilot, Facebook og email oveni.

Men er det virkelig direktøren selv, der sidder og skriver til folk?

- Ja! Der er selvfølgelig nogle gange, hvor jeg får brug for hjælp til at undersøge en sag, men jeg vægter det virkelig højt og bruger op til 10-15 procent af min dag på feedback. Og når jeg er ude hos vores gæster, kigger jeg altid forbi og ønsker "velbekomme" i restauranten eller kigger forbi ved poolen eller i baren, og så er der altid nogen, der gerne vil snakke, fordi jeg er frontfigur. Det afsætter jeg tid til, for det er jo mig, de handler med. Og det giver god feedback og input, siger Bjarke Hansen og tilføjer, at han af og til også inviterer kunder på besøg i Ringkøbing, så de kan fortælle mere.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce