Annonce
Danmark

Venstre har tre krav til aftale om udligningsreform

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Bred aftale om kommunernes økonomi kræver indrømmelser om skat og udlændinge, siger Venstres formand.

Venstre stiller nu tre konkrete krav, der skal imødekommes, hvis regeringen ønsker partiet med i en bred aftale om en ny fordeling af milliarder mellem landets 98 kommuner.

Annonce

Det skriver Jyllands-Posten.

Flere borgmestre har allerede varslet skattestigninger på flere hundrede millioner kroner som følge af reformen, men den skattestigning skal afbødes, hvis regeringen vil gøre sig forhåbninger om at få Venstre med i en aftale.

Det siger Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen:

- Jeg har meget svært ved at se Venstre gå med, hvis ikke regeringen flytter sig substantielt på de her områder, siger han.

Venstre mener også, at der skal skæres langt hårdere i det særlige tilskud, som kommuner i dag modtager, hvis de har mange borgere med udenlandsk baggrund.

Endelig vil partiet afklare fremtiden for et særligt milliardtilskud til kommunerne, som regeringen først vil forhandle senere på foråret.

Regeringen ønsker en bred politisk aftale om en reform af det udligningssystem, som hvert år sender milliarder af kroner fra kommuner med økonomisk overskud til kommuner med underskud.

Med De Konservative og Liberal Alliance ude af forhandlingerne, er kun Venstre og Dansk Folkeparti tilbage.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har dog opfordret regeringen til at starte helt forfra med at lave en udligningsreform.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil ikke kommentere de konkrete krav fra Venstre.

- Vi drøfter alle forslag ved forhandlingsbordet. Det afgørende for os er, at vi sikrer en mere retfærdig udligning, siger hun.

Også De Radikale har konkrete krav til regeringen i forhandlingerne om en reform, fortalte partiets politiske leder, Morten Østergaard, tidligere torsdag til Ritzau.

Regeringen har spillet ud med at tilføre en halv milliard til udligningssystemet. Det mener De Radikale på linje med Venstre skal være 1,5 milliard kroner.

Radikale vil derudover gøre det midlertidige tilskud på 3,5 milliarder kroner permanent. Det vil betyde, at statens bidrag samlet set vil blive fem milliarder kroner.

- Vi mener, at statens bidrag skal være markant større. Det vil sikre, at de kommuner i Danmark, som i dag har for lav en service får penge til at hæve den, uden at vi skal gennemføre spareplaner i andre kommuner, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce