Annonce
Danmark

Politisk flertal støtter regeringens svære sparekurs i EU

Regeringen skal fortsætte sit arbejde for et lavere langsigtet budget i EU trods coronakrise, mener partier.
Annonce

Danmark skal ikke betale mange milliarder ekstra om året til EU's næste langsigtede budget, og derfor skal regeringen holde fast i sine sparekrav til et kommende budget.

Det mener EU-ordfører i Venstre Jan E. Jørgensen.

- Det er vigtigt, at vi passer på danskernes penge. Og derfor skal vi ikke til at betale endnu flere milliarder til EU, siger han.

Hvis EU-landene accepterer et nyt budgetudspil fra EU-Kommissionen, vil det betyde, at Danmark i gennemsnit skal betale 6,7 milliarder kroner mere om året end i den eksisterende budgetperiode ifølge foreløbige beregninger fra Finansministeriet.

Og det er ifølge Jan E. Jørgensen alt for mange penge.

- Det er rigtig mange penge, og det vil være svært at finde i det danske budget. Og problemet er, at pengene skal komme et sted fra. Det, vi giver til EU, er jo noget af det, vi ellers kunne have brugt på vores egen velfærd.

- Så man skal huske, at medlemslandene jo også får færre penge på grund af coronakrisen, så der vil være færre penge til at betale EU-kontingentet med også, siger han.

Danmark, Holland, Østrig og Sverige - kaldet de sparsommelige fire - kæmper sammen for et markant mindre budget, end EU-Kommissionen foreslår.

Og den kamp mener også SF og De Konservative, at den danske regering skal blive ved med at kæmpe, selv om coronakrisen har påvirket EU-landenes økonomier.

For der er brug for modvægt i forhandlingerne, mener De Konservatives EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll.

- Det er vigtigt, at regeringen ikke bare accepterer den her regning.

- Der ligger allerede rigtig mange penge i EU's budget, så der mener vi, at det bliver vigtigt med en ansvarlig tilgang til også at omfordele pengene, siger hun.

Det langsigtede EU-budget sætter et loft over, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge om året – og på hvilke politiske områder – i en syvårig periode. Den næste periode løber fra 2021-2027.

Dansk Folkeparti er enig med regeringen i, at budgettet skal være markant mindre end EU-Kommissionens udspil. Men partiet ønsker et endnu mindre budget end regeringen.

- Regeringen siger alt det rigtige, men er ikke villig til at tage de rette værktøjer i brug.

- Vi synes, at den danske regering skal melde ud, at hvis det her kommer til forhandling, så nedlægger Danmark veto, siger EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF).

Radikale Venstre har aldrig været og er stadig ikke enig i regeringens sparekurs på EU-budgettet, fastslår EU-ordfører Jens Rohde.

I tillæg til budgettet er EU-landene enige om at etablere en genopretningsfond, som skal hjælpe de værst ramte lande.

EU-Kommissionen har foreslået en fond på 750 milliarder euro – 5600 milliarder kroner. Heraf skal 500 milliarder euro gives som et direkte tilskud til lande, som har været hårdt ramt af krisen.

De resterende 250 milliarder euro skal gives som lån med betingelser.

Den danske regering står fast dog på, at der ikke skal gives tilskud, men at det skal være baseret på lån, som skal betales tilbage.

Det standpunkt støtter både Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Forsøgte at bryde døre op

Annonce