Erhverv

Vestagers slag til tysk firma giver håb for grønnere el i EU

- Kommissionens afgørelse er helt sikkert med til at styrke vores forhandlingsposition. Min forventning er, at resultatet bliver, at el-markedet åbnes op, så alle grænser internt i EU fremover er minimum 75 procent tilgængelige, siger europaparlamentariker Morten Helveg Petersen. (Arkivfoto).

Det giver håb om bedre regler, at kommissionen ikke accepterer tysk protektionisme, mener EU-parlamentariker.

Det er en lille sejr for klimaet, at EU's konkurrencekommissær fredag har fjernet en tysk blokade af strøm produceret i Norden.

Og det giver seriøs medvind for den grønne vindenergi i de igangværende forhandlinger om EU-regler for elmarkedet, så den vedvarende energi kan flyde frit i Europa.

Det konstaterer europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R), som sidder med i de afgørende forhandlinger.

- Det skader den grønne omstilling og klimaet, at den grønne vindenergi ikke kan flyde frit over vores grænser i Europa. Den vedvarende energi skal bruges, når den bliver produceret. Den kan ikke lagres som fossile brændstoffer, siger Morten Helveg Petersen.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, udsendte fredag en afgørelse, der betyder, at eloperatøren TenneT skal åbne det tyske elmarked for strøm fra Danmark.

- Kommissionens afgørelse er helt sikkert med til at styrke vores forhandlingsposition. Min forventning er, at resultatet bliver, at elmarkedet åbnes op, så alle grænser internt i EU fremover er minimum 75 procent tilgængelige, siger Morten Helveg Petersen.

Han repræsenterer den liberale Alde-gruppe i Europa-Parlamentet i forhandlingerne om en reform af elmarkedet.

Helveg ser det som positivt, at kommissionen ikke "vil acceptere den tyske protektionisme".

Operatøren TenneT har i en årrække begrænset kapaciteten på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. I 2016 stillede den tyske virksomhed blot 11 procent af den mulige kapacitet til rådighed.

Fredagens afgørelse betyder, at TenneT skal garantere en minimumskapacitet på "75 procent af den tekniske kapacitet".

Hos Dansk Energi håber man også, at kommissionens afgørelse materialiserer sig i tovtrækkeriet om EU's elmarked.

- Her må vi desværre konstatere, at en række medlemslande og S&D-gruppen i EU-Parlamentet trækker i den forkert retning, når det gælder om at få den grønne strøm til at flyde frit i Europa, siger Anders Stouge, som er viceadministrerende direktør i Dansk Energi.

Forhandlingerne mellem parlamentet, EU-landene og kommissionen fortsætter tirsdag 11. december.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce