Erhverv

Vesterhav Nord skal gå om

Vesterhav Nord projektet vil blive forsinket i lang tid, fordi der nu skal laves en ny vvm-redegørelse.. Foto: Johan Gadegaard
Energistyrelsen sætter gang i en ny sagsbehandling, der vil forsinke opførelsen af de kystnære møller

Vestkysten: Som forventet har Energistyrelsen nu bestemt, at der skal sættes gang i en supplerende VVM-proces for de kystnære møller for Vesterhav Nord.

Det sker efter at Energiklagenævnet har forlangt, at en del af VVM-undersøgelsen vedrørende Vesterhav Syd skal gå om. Der skal blandt andet laves nye visualiseringer og høringsrunder, inden der kan gives tillladelse til at opsætte møller i området. Afgørelsen berører ganske vist ikke Vesterhav Nord, men sagsbehandlingen i de to områder har været identisk, og derfor ville en eventuel klagesag formentlig få samme udfald.

Vattenfall, der skal opstille møllerne, skrev tirsdag til Energistyrelsen og opfordrede til at sætte samme proces igang for Vesterhav Nord, hvilket Energistyrelsen nu efterkommer. Det betyder, at Vattenfall nu skal lave et supplerende VVM-tillæg, der beskriver de miljømæssige konsekvenser, som møllerne vil påføre omgivelserne. Tillægget skal senere ud i en otte ugers høring, hvor alle kan kommentere på indhold og grundlag. Derefter skal Energistyrelsen træffe en afgørelse og give en eventuel tilladelse til at opstille møllerne. Herefter vil der igen være fire uger til at at klage til Energiklagenævnet over en eventuel afgørelse.

Arbejdet betyder, at de kystnære møller vil blive forsinkede. Det ventes at tage flere måneder at udarbejdet det nye VVM-tillæg og få det gennem den nye høringsrunde.

Hvis der udstedes en ny tilladelse, betyder det også, at den igangværende værditabsproces kommer til at gå om. Der vil blandt andet blive indkaldt til et nyt, offentligt informationsmøde senest otte uger efter, at der er truffet en afgørelse. Her bliver der informeret om både værditabsordning og om køberetsordningen.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce